© Julia Kochetova

Fotoudstilling: "Omskolet i krigstid"

Mød seks kvinder, der har lagt deres gamle liv bag sig for at hjælpe Ukraine.

Støt vores arbejde i Ukraine

Ville du fortsætte dit liv som i dag, hvis dit land pludselig blev invaderet?

For mange ukrainere er svaret nej. Krigen har tvunget dem til at ændre deres liv – og nogle har selv valgt en helt ny vej.

I denne fotoudstilling møder du seks ukrainske kvinder, der har forladt deres faste job for at blive mineryddere for Folkekirkens Nødhjælp.

Hver dag går de ud i områder, hvor miner, granater og andre eksplosive rester fra krigen kan gemme sig under jorden eller ligge skjult i landskabet.

Mød kvinderne, der er med til at gøre Ukraine sikkert igen – centimeter for centimeter.

Oplev udstillingen

København (Rådhuspladsen): 7.-13 september 2026

Aalborg (Utzon Parken): 14.-20. september 2026

Varde (Torvet): Datoer kommer

Blåvand (Tirpitz Museum): Datoer kommer

Odense (Rådhuset): 16.-25. november

Pris: Gratis

Kunne du tænke dig at få udstillingen til din by? Så kontakt kommunikationsrådgiver Rikke Hovn Poulsen på ripo@dca.dk

Oplev udstillingen online

Se deres portrætter. Læs deres historier. Og mød nogle af de mennesker, der arbejder for at give Ukraine sin hverdag tilbage.

Viktoriia Shynkar – fra frisør til minerydder

Viktoriia havde arbejdet som frisør hele sit voksne liv. Men efter Ruslands fuldskalainvasion voksede hendes ønske om at gøre noget for Ukraine. Derfor byttede hun den varme salon ud med metaldetektor, mudder og regn. I dag er hun med til at rydde jorden, så mennesker igen kan dyrke afgrøder, arbejde og færdes sikkert.

Karina Palamarchuk – fra veterinærsygeplejerske til minerydder

Karina elskede sit arbejde som veterinærsygeplejerske. Alligevel sagde hun op for at blive minerydder og gøre en forskel for Ukraines befolkning. Hun arbejder for en fremtid, hvor børn kan lege uden frygt, landmænd kan dyrke deres marker, og mennesker igen kan bevæge sig sikkert i deres eget land.

Hanna Kudriavtseva – fra politiefterforsker til minerydder

Hanna arbejdede i næsten ti år som efterforsker i politiet. Da Rusland invaderede Ukraine, fik hun behov for at gøre mere for sit land. I dag er hun teamleder i minerydning og er med til at fjerne farlige bomberester fra marker og skove, så børn og familier igen kan færdes mere sikkert.

Tetiana Shchepanovo – fra bilsælger til minerydder

Tetiana havde arbejdet otte år i bilbranchen, da krigen tvang hende til at flygte fra Ukraine. Efter to måneder i Sverige rejste hun hjem til sine nærmeste og for at hjælpe sit land. Hun valgte at blive minerydder og har i dag fundet et arbejde, der både udfordrer hende og føles meningsfuldt.

Olena Shpytsia – fra bogholder til minerydder

Olena arbejdede som bogholder, før hendes mand blev minerydder og inspirerede hende til at gå samme vej. I dag arbejder de begge for Folkekirkens Nødhjælp. Som forældre drømmer de om, at børn igen kan færdes trygt i naturen. Olena føler, at hun har fundet sig selv i det nye og meningsfulde arbejde.

Hanna Ivannikova – fra tøjdesigner til minerydder

Hanna arbejdede med at designe tøj og mønstre, før en jobannonce om minerydning ændrede hendes kurs. Hun forlod sin trygge karriere for at være med til at rydde Ukraines jord for miner. Arbejdet kan være farligt, men det giver Hanna en følelse af styrke, mening og håb midt i krigens usikkerhed.

Livsfarlige spor efter krigen

Miner, granater og ueksploderet ammunition er spredt over store dele af Ukraine.

Omkring 139.000 km² er udpeget som områder, hvor der kan være eksplosive rester fra krigen. Det svarer til cirka 25 procent af Ukraines areal – et område mere end tre gange så stort som Danmark.

De farlige genstande findes dér, hvor mennesker skal leve deres liv: på marker, i skove og frugtplantager, i private haver og mellem landsbyernes huse. De ligger ved veje, togskinner, flodbredder og begravelsespladser.

Nogle ligger skjult under jorden. Andre kan ligne et ufarligt stykke metal.

Konsekvenserne rækker langt ud over den umiddelbare fare. Når et område kan være forurenet af eksplosiver, kan en bonde ikke dyrke sin jord. Børn kan ikke bevæge sig sikkert rundt. Familier kan ikke nødvendigvis besøge deres dødes grave.

Først når området er ryddet, kan hverdagen for alvor vende tilbage.

Krigen fortsætter under jorden  

Siden Ruslands fuldskalainvasion i 2022 er næsten 1.700 mennesker i Ukraine blevet alvorligt såret eller dræbt af eksplosive rester fra krigen.

Knap 500 mennesker har mistet livet.

Og problemet stopper ikke, når kampene bevæger sig videre. Miner og ueksploderet ammunition kan blive liggende i jorden i årtier.

Krigens efterladenskaber rammer civile

  • 31 børn bliver hver dag dræbt eller lemlæstet i krig på verdensplan.
  • 4 ud af 5 mineofre er civile.
  • Hvert tredje mineoffer blandt civile er et barn.
  • Omkring 47 millioner børn er tvunget på flugt fra deres hjem på grund af konflikt og vold.
DSCF5177.jpg

Centimeter for centimeter 

I Mykolaiv arbejder mere end 100 mineryddere for Folkekirkens Nødhjælp. Blandt dem er kvinderne, du møder i udstillingen.

Arbejdet kræver tålmodighed og præcision.

Med blandt andet maskiner, metaldetektorer og små skovle undersøger minerydderne jorden centimeter for centimeter. Når de finder miner eller andre eksplosive genstande, bliver de efterfølgende destrueret af de ukrainske myndigheder.

Arbejdet går langsomt, fordi intet må overlades til tilfældighederne.

Til gengæld betyder hver eneste ryddet kvadratmeter, at mennesker igen kan bruge deres jord og bevæge sig sikkert omkring.

110 hektar er allerede frigivet

Folkekirkens Nødhjælps mineryddere har indtil videre frigivet 110 hektar land til borgerne i Mykolaiv.

Det svarer cirka til: 150 fodboldbaner eller to gange Fælledparken i København.

Men der er stadig en enorm opgave foran dem. Folkekirkens Nødhjælp vurderer, at det kan tage op til 50 år at rydde Ukraine for miner og andre eksplosive rester fra krigen.

Mykolaiv er blandt de hårdt ramte områder. Det samme gælder blandt andet Kharkiv, Donetsk, Luhansk, Kherson og Zaporizhzhia.

Fra et almindeligt arbejdsliv til minerydning

De kvinder, du møder i udstillingen, var ikke mineryddere, før krigen forandrede deres land.

De havde andre job, andre planer og en anden hverdag.

Nu tager de beskyttelsesudstyr på og går på arbejde i områder, hvor ét forkert skridt kan få alvorlige konsekvenser.