Tetiana Shchepanovo, 33 år

Fra bilsælger til minerydder

Det svirrede med rygter i Mykolaiv i maj 2022 om, at Rusland snart ville bombe byen sønder og sammen. Tre måneder efter fuldskalainvasionen lå byen tæt ved frontlinjen, og livet var allerede vanskeligt. For eksempel var det svært at få rent vand, da vandsystemet var blevet smadret.

Derfor besluttede Tetiana Shchepanova sig for, at det var tid til at komme væk. Hendes bror boede i Stockholm, så det var oplagt for hende at tage dertil. Først flygtede hun – ligesom en del andre ukrainere – til Krakow, hvorfra hun kunne flyve til Sverige:

“Det var svært fra første øjeblik. Jeg kan huske, at jeg sad på en café tæt på lufthavnen, hvor et fly fløj lavt hen over os. Og det var tydeligt at se, hvem af cafégæsterne, der var ukrainere. Nogle gemte sig under bordene, andre fór sammen, mens alle andre roligt fortsatte med at sludre og drikke kaffe. Det var et meget sigende øjeblik. Vi var alle sammen skræmte – og sådan tror jeg desværre stadig, man kan genkende os,” siger hun.

I Sverige var Tetiana i sikkerhed. Men det betød ikke, at hun fik ro på nervesystemet:

“Alle mine venner og min familie var i Mykolaiv. Så jeg fulgte med i hver eneste nyhed og hvert eneste opslag, der kom ud. Jeg var faktisk endnu mere urolig, end jeg var derhjemme,” fortæller hun.

Derfor besluttede Tetiana efter bare to måneder at rejse hjem. Hun ville være sammen med sine nærmeste, og hun ville være en del af indsatsen for et frit Ukraine. Hun havde dog endnu ikke besluttet hvordan.

“Jeg havde på det tidspunkt arbejdet otte år i bilbranchen, men jeg vidste, at det skulle jeg ikke tilbage til. Det havde været spændende, men det var et overstået kapitel for mig – jeg ville lave noget, der var mere nyttigt for min by og mit land nu,” forklarer hun.

Hjemme igen brugte Tetiana nogle måneder på at tage kurser for civile, der ville hjælpe i krigsindsatsen, blandt andet i førstehjælp. I et stykke tid overvejede hun at gå ind i hæren. Men til sidst faldt valget på at blive minerydder:

“I begyndelsen så jeg det som en stor udfordring – jeg ville prøve mig selv af og se, om jeg kunne klare det, for det virkede både hårdt og risikabelt. I dag betragter jeg det ikke som farligt, så længe jeg følger procedurerne. Men det er et meget meningsfuldt arbejde, og jeg er virkelig glad for det.”

Vil du høre flere historier som Tetianas? Lyt til fem andre kvinders historier