Vinteren er kommet til Ukraine, og Folkekirkens Nødhjælp arbejder lige nu hårdt på at skaffe tøj, husly og mad til de mest sårbare mennesker.
Samtidig arbejder vi på at få rede penge frem til den ukrainske befolkning, og vi køber varer lokalt. På længere sigt er det nemlig essentielt, at vi får skabt en hverdag for dem, der flygter fra krigens rædsler. Folkekirkens Nødhjælp følger situationen, så vi hele tiden er sikre på at uddele den hjælp, der er mest brug for.
I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.
Vores indsats indebærer at:
Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne
“Det er så dejligt at se, hvor glade de er for deres nye legetøj,” siger Olga, mor til Zjenja og 4-årige storesøster Masja.
Udsatte familier i byen Kryvyi Rih får uddelt basale fornødenheder af vores lokale samarbejdspartner.
Udover mad, varme dyner og hygiejneprodukter, er der også sat en kasse frem med bløde bamser til børnene, som den løvebamse, 2-årige Zjenja har fået fat i.
Zjenjas brede smil er ikke til at tage fejl af, da han stolt viser sit kup frem til sin mor. Masja har også fået et par bamser med hjem, som de kan lege med i løbet af vinteren.
”Før krigen brød ud, havde vi masser af planer for fremtiden. Vi havde arbejde og en fyldt kalender. Efter bombardementerne begyndte, forsvandt vores planer,” siger Ljubov.
Hun står i køen til uddeling af mad, bleer, dyner og andre nødvendige varer, som skal gøre Ljubov og hendes et-årige datter, Veronika, klar til vinteren.
”Jeg var højgravid med min datter, og jeg måtte flygte, fordi jeg ikke havde andre muligheder, når jeg skulle føde,” siger Ljubov.
“Det er en vigtig håndsrækning til os, at vi kan få dækket nogle af vores basale behov ved uddelingen her.”
Naboerne Mikhajlo og Vasilij læner sig op ad hinanden
Synkront som en veløvet teaterforestilling træder de to naboer, 65-årige Mikhajlo og 80-årige Vasilij, ud ad hver deres dør.
Foran dem står frivillige, som deler madvarer ud til udsatte borgere i etageejendommen, hvor de to mænd bor. Begge mænd læner sig på hver deres stok, mens de tager imod hjælpen.
”Det er jo ikke helt nemt for os længere at kunne klare os, når vi er pensionister,” siger Mikhajlo. De to mænd har været naboer i 11 år nu.
”Vi hjælper hinanden ofte. Min kone døde for nogle år tilbage. Derfor er det rart at have Vasilij og hans kone til at hjælpe mig i hjemmet af og til,” siger Vasilij.
Irina på syv måneder har fået en lille snemandsbamse ned ved siden af sig i sin barnevogn, som hun kan holde om på vej hjem.
Irinas mor, 42-årige Marina, har flere poser på slæb med en varm vinterdyne, sæber, bleer og meget andet, som hun har fået til vintermånederne.
”Jeg håber, at vinteren bliver bedre i år. Det er mit helt store håb. I det hele taget bliver jeg ved med at håbe på det bedste for os alle,” siger hun.
Familien Tjebotarova flygtede fra deres smadrede hjem
6-årige Diana bor på et shelter i Ukraine med sine forældre og 10-måneder gamle lillebror. Familien var nødt til at flygte fra deres hjem i Luhansk i april, fordi deres hus blev totalsmadret i kampene.
Dianas mor, Maria Tjebotarova, fortæller, at de bor i en container med elektrisk varme, men kun har seks timers el om dagen.
Sidste år var jeres hjælp med til at sikre, at familien fik en håndsrækning i vinteren.
Nadija kan holde varmen med nye vinduer – og en hundehvalp
Før var 66-årige Nadijas lejlighed fyldt med blomster i vindueskarmene. Hun skiftede ofte blomsterne i de mange dekorative og farverige vaser ud.
Men efter Ruslands invasion blev lejligheden forvandlet til et kaos af glasskår, som knasede ved hvert et skridt.
Hun har nu fået alle vinduerne erstattet, så hun igen kan holde varmen i lejligheden, hvor hun bor sammen med sin to uger gamle hundehvalp, som hun har fået af frivillige nødhjælpsarbejdere fra fronten.
Ivor var 10 måneder gammel, da bomberne begyndte at sprænge omkring hans familie, som befandt sig på hospitalet i Kharkiv. Ivor har en hjertesygdom, og hans lille hjerte skulle opereres.
Familien måtte flygte i al hast. De kom til et modtagecenter i Lviv, hvor de fik mad, tøj, tandpasta og andre fornødenheder. Men også i Lviv lød bombealarmerne konstant.
Derfor var planen for familien at flygte mod Polen, Ungarn eller Tyskland. Heldigvis fik de medicin til Ivor – men det kan blive fatalt, hvis han ikke får sin operation.
De har gjort ophold i flere byer og været på farten længe. Da bomber ødelagde store dele af deres hjemby Mykolaiv, var der ingen tvivl om, at Kateryna måtte tage flugten for at redde sig selv og sin datter.
Kateryna er taknemmelig for den store hjælp, de har modtaget fra hjælpeorganisationer og fremmede mennesker. De har både fået mad, vand og bleer til lille Maria.
Nu vil mor og datter flygte ind i Polen, hvor Katerynas mand bor og arbejder. Håbet er, at de kan vende hjem til Ukraine igen på et tidspunkt.
Flugten var lang og besværlig – også for katten Gorgik, som var så skræmt over situationen, at han hverken vil drikke eller spise. Anna gemmer ham under sin jakke, hvor han putter sig rystende ind til hende.
Under flugten er Anna blevet genforenet med sin mor. Deres plan er at forlade Ukraine, men de ved ikke, hvor de skal tage hen. De vil begge gerne have et arbejde i Europa, så de kan forsørge sig selv.
Når krigen stopper, vil de tilbage til Ukraine. De håber, at freden atter sænker sig på europæisk jord, og at Ukraine får hele sit territorie tilbage.
Tetiana flygtede med sin datter fra deres hjem i Zaporizhia-regionen, som var hårdt ramt af bombardementer. Tetiana måtte efterlade sin mand og bror, som ikke måtte forlade byen.
Efter mange måneders flugt og midlertidige løsninger, bor de i dag i et lille hus på landet sammen med Tetianas mor. Pengene er få, og de fleste bliver brugt på at holde brændeovnen i gang.
Men familien er stadig håbefulde på fremtiden, og de ser frem til at kunne vende tilbage til deres hjemby, så snart det er sikkert igen.
Varvara mistede for nogle år tilbage sine ben af diabetes. Hun er bundet til sin kørestol, og er for nyligt blevet evakueret fra sit hjem i en landsby i Kherson.
Landsbyen ligger på en bakke og er derfor ikke blevet ramt af oversvømmelsen, som ødelæggelsen af Nova Kachovka-dæmningen er skyld i. Til gengæld både så og hørte hun eksplosionerne ved dæmningen samt de voldsomme skader, som oversvømmelserne forvoldte.
Varvara fortæller også om, hvordan hun en nat blev vækket af sin hund, hvilket fik hende op ad sengen. Hun trillede ud af sit værelse, som kort efter blev ramt af en granat. Hun blev derefter evakueret og er i dag i et genoptræningscenter støttet af Folkekirkens Nødhjælp, inden hun bliver kørt til Tyskland, hvor hun har fået et sted at bo.
Mor og datter er flygtet fra bomber og oversvømmelse
53-årige Aleksandra bor på et shelter støttet af Folkekirkens Nødhjælp med sin 18-årige datter Viktoria. De er flygtet fra Kherson, som er naboregionen til Mykolaiv. På shelteret får de mad, vand og et trygt sted at bo væk fra den konstante larm af bomber.
“Vi skulle i begyndelse vende os til roen her. Vi plejede kun at sove to-tre timer om natten i Kherson på grund af de konstante beskydninger om natten. Det var enormt opslidende. Derfor har vi brugt meget tid på at sove, efter vi kom til shelteret,” fortæller Aleksandra.
Kort tid efter, at de flygtede, ramte oversvømmelserne fra Kakhovka-dæmningen, og de har mistet alt, hvad der var tilbage i den lejlighed, de flygtede fra.
”Det gør mig så glad helt ind i hjertet, at folk vil hjælpe mig. Jeg er helt alene. Derfor bliver jeg så rørt over, at der er mennesker, som tænker på at hjælpe mig,” siger 75-årige Oleksandra Krivosjeja.
Oleksandra bor alene i en lille landsby tæt på Dnipro. Hun plejede at få hjælp til at klare sig af sin nabo. Naboen er nu indkaldt til hæren, så hun har ingen til at hjælpe sig i hjemmet. Derfor får hun nu hjælp af Folkekirkens Nødhjælps ukrainske partnerorganisation til at kunne klare sig i hjemmet.
“Der har netop været en sød mand og ordne min have. Det gør, at det føles som et rigtigt hjem igen,” siger hun.
Masja og hendes mor Margarita bor i et ødelagt hus
Margarita bor med sin 7-årige datter, Masja, i Kherson-regionen, hvor oversvømmelserne fra den sprængte Khahovka-dæmning har ødelagt store dele af byen. Her i blandt familiens hus.
Derfor blev de nødt til at forlade deres hjem og flytte ind hos deres nabo, hvor de stadig bor.
Nu forsøger de at reparere deres eget hus, men deres økonomi er dårlig, fordi ingen i familien har arbejde. Der er intet arbejde at få i byen, fordi den ligger så tæt på krigens frontlinje.
Familien håber på, at de kan nå at reparere og isolere mindst ét rum i deres hus, inden vinteren kommer. Men de er ikke sikre på, at det kan lykkes.
Masjas børneværelse er det rum, de har prioriteret at ordne først. Her har hun lidt legetøj og en xylofon, som hun godt kan lide at spille på.
Sammen er de flygtet fra det østlige Ukraine til den vestlige del af landet. Her bor de i en midlertidig indkvartering, som Folkekirkens Nødhjælp har været med til at oprette i samarbejde med vores partner HIA.
Da vores kollegaer spurgte moren, hvordan de sidste to måneder på flugt har været, brød hun ud i tårer. Olena forklarede, at de i indkvarteringsstedet har fået en omsorgsfuld velkomst med varm mad tre gange dagligt, og alt hvad de ellers havde brug for til børnene.
Vigtigst af alt er børnene smilende og glade på trods af de hårde omstændigheder. Men familien drømmer nu stadig om at vende hjem igen.
Folkekirkens Nødhjælp har i alt støttet 121.131 krigsramte ukrainere i 2022. Men krigen i Ukraine er ikke ovre. Og det er vores indsats heller ikke – så tak for din uundværlige støtte!
Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.
Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.
Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.
Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.
Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.
Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.
Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.
Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.
Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.
Alle har ret til et trygt liv dér, hvor de vokser op. Så hvis du – ligesom os – ønsker en mere retfærdig og bæredygtig verden, er du velkommen til at støtte vores arbejde med fast et månedligt bidrag.
Støtter du fast, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud, når katastrofen rammer, og at vi kan fortsætte vigtigt arbejde, når kameraerne slukkes. Alt sammen for at skabe en bedre fremtid for mennesker i nød.
Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.
Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.
Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.
Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.
Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.
Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.
Du kan få skattefradrag op til 17.700 kr. i 2023), og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer. Gaver fra Giv en ged-kataloget tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.
