Når folk kender deres rettigheder, kan de bedre bekæmpe ulighed

Behovet for at beskytte sårbare gruppers rettigheder er større end nogensinde. Menneskerettighederne er under pres mange steder, hvor krig og konflikt svækker helt basale rettigheder for stadig flere mennesker.

Diskrimination og brud på menneskerettighederne er en gennemgående årsag til marginalisering og fattigdom. Arbejdet med rettigheder er derfor også en fundamental indsats i bekæmpelsen af ulighed, lokalt som globalt.

Vi bekæmper ekstrem ulighed i samarbejde med stærke, værdi- og rettighedsbaserede partnere og religiøse ledere. Vi kæmper for folkeretten og ligestilling mellem kønnene. Gennem vores ACT Alliance-netværk og trosbaserede partnere har vi en helt særlig adgang til beslutningstagere og religiøse ledere i lokalsamfundene. Det giver os mulighed for at ændre på kulturelle og religiøse normer og korrigere falske narrativer gennem møder, medier og oplysning.

Det gør vi ved at fokusere på:

Civilsamfundets råderum
Bred inddragelse i politiske processer
Beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere
Retfærdig fordeling af ressourcer i lokale institutioner
Bekæmpelse af diskrimination af marginaliserede grupper
Globalt fortalerarbejde

En menneskerettighedsbaseret tilgang

Folkekirkens Nødhjælp har i årtier arbejdet efter en menneskerettighedsbaseret tilgang.

Det betyder først og fremmest, at vi til enhver tid forsvarer menneskerettighederne, men også, at alle vores projekter og programmer bliver udformet derefter.

Både, når vi rykker ud efter en pludselig katastrofe, eller når vi arbejder langsigtet med lokale partnere, sætter vi individets rettigheder over tilhørsforhold. Det er en rød tråd igennem vores arbejde, og samtidig en målrettet indsats for at oplyse udsatte grupper om deres rettigheder – og støtte dem i at udbrede den viden til andre.

Vi tror på, at det er gennem den oplysning og understøttelse, vi bedst styrker mennesker og løfter samfund.

Det gør vi ved at arbejde efter PAL+ principperne:

Participation: støtter aktiv, fri og lige deltagelse i demokratiet og civilsamfund for alle borgere.
Accountability: arbejder for at gøre ansvarshavende opmærksomme på deres menneskeretlige forpligtelser.
Non-discrimination: søger at inkludere alle uanset køn, baggrund og tilknytning og støtter tiltag, der modarbejder diskrimination og prioriterer marginaliserede grupper og individer
Empowerment: styrker mennesker i at kende og kræve deres ret.
Linking to Human Rights frameworks and mechanisms: bruger menneskerettighedsystemet til at fremme rettigheder for de mennesker vi arbejder for.
+: arbejder tranformativt med køn på tværs af alle principper.

Læs også: EU stands behind the empowerment of human rights defenders in Uganda

Aktuelle publikationer om rettigheder og rettighedsarbejde

Implementing gender equality commitments in practice

Online harassment and censorship of women human rights defenders

Breaking the silos: Key learnings from a DCA gender, faith and human rights-based approach focused case documentation study

Bringing principles into practice: Promoting responsible business conduct through business and human rights principles and multistakeholder engagement in
East Africa

Rettighedsarbejde i Nepal styrker kvinder med dalit-baggrund:

I det vestlige Nepal har uddannelse i rettigheder styrket kvinder som Mina Devi Sunar. Hun er medlem af en kvindegruppe og uddannet ‘social mediator’ i Kailali-distriktet.

Siden hun fik sin licens i 2020, har hun hjulpet andre kvinder med dalit-baggrund ved at oplyse og bygge bro til lokalpolitikerne, blandt andet i sager om statsborgerskab og partnervold.

”Jeg havde aldrig troet, jeg ville komme så langt. Da jeg begyndte på uddannelsen til social mediator, tænkte jeg:

”Hvad laver jeg her? Jeg har ikke lyst til at sige noget, jeg ved ikke noget.” Nu kan jeg banke i bordet på lokalpolitisk niveau.”

Som kvinde med dalit-baggrund og uden uddannelse og statsborgerskab havde Chakalay Chaudary svært ved at finde arbejde – og samtidig ingen adgang til hjælp fra det offentlige system.

Gennem et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp lærte hun sine rettigheder at kende og blev del af en kvindegruppe, der hjalp hende med at blive statsborger som 35-årig. De sidste fem år har hun derfor bl.a. kunne købe geder og kyllinger gennem en låne-spare-gruppe, der giver mad og mulighed for at opbygge en indtægt.

Hira Sarko er, ligesom 15 andre kvinder, del af kvindegruppen ’Amar Jyoti Tole’ som laver bambusstole i Kanchanpur-distriktet. Efter de i sommeren 2023 modtog undervisning, materialer og udstyr, sælger Hira efterhånden flere stole, end hun kan nå at lave, og kan nu leve af indtægterne. Det gør også, hun har opnået større uafhængig fra særligt mandlige familiemedlemmer.

“Jeg behøver ikke længere at bekymre mig om udgifterne til mine børns skolepenge, tøj og andre ting, de har brug for. Det er blevet meget nemmere for mig nu.”

Laxmi Bishwakarma kalder sig ’stolt repræsentant for dalit-kvinders rettigheder’. Hun arbejder for ligestilling og med diskriminationssager på lokalpolitisk niveau i forvaltningsenheden ’Gaunpalika’.

Hun hørte først om kvindegrupperne fra en nabo. Senere blev hun ’social mediator’, og har deltaget i uddannelsesprojekter inden for bl.a. kommunikation og ledelse.