© Mathilde Berg Utzon

Organisationsstruktur

Folkekirkens Nødhjælp arbejder globalt på at udrydde fattigdom, og det er derfor vigtigt, at vi er til stede i verdens brændpunkter. Vi har etableret en række regionale kontorer og minerydningsprogrammer verden over, som har tæt kontakt med de lokale organisationer, som vi samarbejder med, og de mennesker, vi arbejder for. 

Folkekirkens Nødhjælp har sit hovedkvarter i Meldahlsgade 3 i København. Vi har også kontorer for vores frivillige i Århus, Kolding og Aalborg. Vores mange genbrugsbutikker ligger spredt ud over hele landet. 

Råd, bestyrelse og partnergruppe

Folkekirkens Nødhjælps øverste myndighed er vores råd, som er ansvarlig for at træffe principielle og overordnede beslutninger i organisationen, godkende vores regnskab samt udpege en stor del af vores bestyrelse. Rådet vælges af en række af mennesker, der er aktiviteter i Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

Folkekirkens Nødhjælps bestyrelse godkender årets aktiviteter og budget og har en tæt dialog med ledelsen. Bestyrelsen er involveret i ansættelse af den øverste ledelse i Folkekirkens Nødhjælp. 

Se medlemmerne af rådet og bestyrelsen

Råd- og bestyrelsesmedlemmer er ulønnede og får ikke dækket tabt arbejdsfortjeneste. Rejser i Danmark refunderes ifølge statens regler, dvs. billigste offentlige transport eller gældende statslig takst for kørsel i privat bil.

Folkekirkens Nødhjælps partnergruppe har til opgave at rådgive bestyrelsen og ledelsen om vores internationale arbejde og hjælpe med at sikre, at vi altid arbejder effektivt og til gavn for verdens fattigste.

Partnergruppen vælges blandt vores samarbejdspartnere verden over.

Organogrammer

Se, hvordan vi er organiseret i organogrammerne nedenfor.

Hovedkontor

International afdeling

Engagement

Økonomi

Kontakt

Se kontaktoplysninger på alle vores medarbejdere i Danmark


Frivillighed og Nødhjælp