© Folkekirkens Nødhjælp Sort hvid billede af to børn, der ligger på sække. Det ene barn sover og det andet barn græder

Vores historie

Fra kirkehjælp til nye globale alliancer

Folkekirkens Nødhjælp har en næsten 100 år lang historie. Det hele startede i 1922, da lederne fra 22 europæiske landes evangeliske kirker mødtes for at diskutere, hvordan de kunne hjælpe hinanden på fode igen efter 1.Verdenskrig.

Mange små kirker i de mest krigshærgede lande kunne kun overleve med hjælp udefra. Danmark var sluppet relativt let fra krigens ødelæggelser. Det var derfor med et ønske om at støtte de europæiske søsterkirker, at ”Den danske Folkekirkes Nødhjælp til Europas evangeliske kirker” blev stiftet. Senere skiftede organisationen navn til Folkekirkens Nødhjælp.

Dr. teol. Alfred Th. Jørgensen blev organisationens leder, og hverken han eller andre regnede med, at initiativet skulle leve mere end et par år.

Efter 2. Verdenskrig lå Europa så igen i ruiner. Millioner af mennesker var hjemløse og på flugt – alene i Tyskland levede omkring 12 mio. mennesker som flygtninge.

De internationale kirkelige netværk blev gendannet. Folkekirken Nødhjælp kom med både i Det Lutherske Verdensforbund og i Kirkernes Verdensråd. Folkekirkens Nødhjælp brugte de to store forbund til at kanalisere nødhjælp og økonomisk støtte til flygtninge i og uden for Europa – herunder til de palæstinensiske flygtninge i Syrien og Libanon og til de kinesiske flygtninge i Hong Kong.

Folkekirkens Nødhjælp ændrer det evangeliske fokus, og sigter nu mod at kunne hjælpe alle mennesker uafhængig af tro og religiøs overbevisning.

I 1965 var der tre milliarder mennesker i verden, og deraf sultede hele to milliarder. Årsagerne var mange: oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, tørke – og ikke mindst krige.

Folkekirkens Nødhjælp førende inden for at pakke at fly med nødhjælp og få hjælpen effektivt frem til de nødlidende.

I 1967 oplevede Danmark sin første tv-transmitterede katastrofe, da provinsen Biafra forsøgte at løsrive sig fra Nigeria.

I fire år koordinerede og ledte Folkekirkens Nødhjælp en international indsats, der skulle sikre nødhjælp til civilbefolkningen i Biafra. En luftbro med mere end 5.000 natlige flyvninger til Biafra redede millioner af mennesker fra sultedøden.

I 1972 blev Folkekirkens Nødhjælps første genbrugsbutik åbnet af Aarhuspræsten, Herluf Andersen.

Samtidig begyndte de humanitære organisationer at fokusere på udviklingsindsatser, når den akutte katastrofe var afværget. Lederne i Folkekirkens Nødhjælp begyndte også at arbejde med strategier for, hvordan man kunne bidrage til at forbygge konflikter og sultkatastrofer.

I tæt samarbejde med Danida begyndte Folkekirkens Nødhjælp at samarbejde med lokale aktører for at styrke civilsamfund i de fattigste lande. Det blev starten på Folkekirkens Nødhjælps udviklingsarbejde, der skulle være med til bekæmpe fattigdom og skabe udvikling i verdens mest skrøbelige lande.

Udviklingsarbejdet afstedkom en nødvendig beslutning om, at udviklingshjælp ikke måtte være politisk motiveret.

I 1980 besøgte biskop Desmond Tutu København med et klart budskab. Hvis man virkelig var imod apartheid, måtte man indføre en økonomisk boykot mod det sydafrikanske styre. Ellers ville undertrykkelsen fortsætte.

Det sydafrikansk opgør med apartheid var med til at skærpe Folkekirkens Nødhjælps fokus på menneskerettigheder og demokrati.

I 1990erne begyndte Folkekirkens Nødhjælp at lægge endnu flere kræfter i demokratiarbejdet. Under overskriften “Giv de fattige ret” udviklede ledelsen en rettighedsbaseret tilgang til udviklingsarbejdet. Organisationen sigtede målrettet på at gøre verdens fattigste mennesker i stand til at kæmpe for deres universelle rettigheder.

I takt med at Folkekirkens Nødhjælp udvidede sine aktiviteter stod det i stigende grad klart, at det var behov for økonomiske midler, der kunne supplere støtten fra Danida.  Folkekirkens Nødhjælp kontaktede derfor landets sogne og opfordrede til et samarbejde om en landsdækkende husstandsindsamling.

Siden den første Sogneindsamling i 1999 har indsamlingen udviklet sig til et stærkt samarbejde med flere end 1200 lokale sogne og tusindvis af frivillige indsamlere.

Folkekirkens Nødhjælp indledte det nye årtusinde med en decentralisering.

Ressourcer og kompetencer skulle flyttes fra hovedkvarteret i København og ud i verden, tættere på de lokale aktører og de nødlidende.

I samme periode indgik Folkekirkens Nødhjælp i det internationale ACT-samarbejde (Action by Churches Together).  ACT Alliance startede som et katastrofe-samarbejde men fra 2010 begyndte alliancen også at samarbejde om de langsigtede udviklingsindsatser i en række lande.

ACT Alliance består i dag af over 135 trosbaserede og humanitære organisationer, som arbejder med udvikling, katastrofehjælp og fortalerarbejde i over 120 lande.

De seneste ti år har Folkekirkens Nødhjælp særligt skærpet sin operationelle indsats for at styrke kvinders rettigheder og for at sikre verdens skrøbeligste samfund mod ødelæggende klimaforandringer.

Folkekirkens Nødhjælps fokuserer målrettet på at samarbejde med kvindeledede organisationer, ligesom fokus er skærpet på at give verdens fattigste kvinder en økonomisk og politisk stemme. Både inden for rettighedsområdet og inden for klimaområdet har Folkekirkens Nødhjælp et progressivt fortalerarbejde, hvor ambitiøse kræfter forsøger at få politikere til træffe beslutninger, der bekæmper den strukturelle ulighed mellem rige og fattige samfund så vel som mellem kønnene.