Sult skaber fattigdom

I mange år har den gængse opfattelse været, at fattigdom er årsagen til, at folk sulter. Tanken har været, at når folk ikke har ressourcer nok, bliver de ofre for sult og fejlernæring. Pilen går dog i virkeligheden begge veje.

”Man har før tænkt, at først når fattigdommen er udryddet, kan vi komme sult og fejlernæring til livs. Nu bliver det vendt på hovedet, og vi kan sige, at vi skal investere i at komme sulten til livs for dermed også at vende fattigdommen,” siger professor i International Ernæring og Sundhed Henrik Friis fra Københavns Universitet.

En rapport fra 2022 udgivet af Food and Agriculture Organization of the United States (FAO) undersøger hvilke befolkningsgrupper, der rammes hårdest af sult og fejlernæring. Rapporten har kigget nærmere på befolkningsgruppernes uddannelsesniveau, økonomi, køn og om de bor i byerne eller på landet.

Rapporten konkluderer, at de befolkningsgrupper, der er hårdest ramt af underernæring og sult er, bor i landdistrikterne og kommer fra fattige hjem. Derudover ser man også, at kvinderne oftest ikke har gået i skole. Mens de fleste af verdens underernærede mennesker bor i Asien, så er Afrika den region, hvor udbredelsen er højest blandt befolkningen.

De seneste fremskrivninger af antallet af underernærede mennesker tyder på, at næsten 670 millioner mennesker stadig vil være underernærede i 2030. Det er 78 millioner flere end i et scenarie, hvor COVID-19-pandemien ikke havde fundet sted.  

Læs hele rapporten her

Sult har konsekvenser

Man vurderer, at mellem 702 og 828 millioner mennesker var påvirket af sult i 2021. Afrika er en af de verdensdele, der er hårdest ramt af sult, hvor 278 millioner mennesker er påvirket.

FAOs rapport konkluderer blandt andet, at børn, der lider af ‘stunting’, i højere grad kommer fra lavindkomst lande, bor i landdistrikterne og har mødre, som ikke har gået i skole. Børn, der lider af ‘wasting’, kommer også fra lavindkomst lande og kommer fra fattige hjem.

‘Stunting’ og ‘wasting’ har alvorlige konsekvenser for børns udvikling, og tilstandene kan påvirke dem resten af livet. Særligt ‘stunting’ kan have kroniske konsekvenser for børns kognitive udvikling, hvilket har stor betydning for deres muligheder for uddannelse.

Flere studier påpeger, at sult i barndommen kan have langvarige konsekvenser, hvilket kan være med til at fastholde samfund og lande i fattigdom.

”Man ved, at der er en klar sammenhæng mellem ‘stunting’ i barndommen og nedsat intelligens og uddannelse,” siger Henrik Friis.

Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke kan udvikle sig, som den skal, hvis børnene ikke får den rigtige næring. Blandt andet er mineralerne jod og jern vigtige i forhold til hjernens udvikling. Samtidig går den nedsatte vækst i barndommen også ud over den fysiske ydeevne i voksenlivet. Det er fordi, nedsat vækst i barndommen også resulterer i lavere højde og mindre arbejdsevne som voksen, forklarer han.

Det lavere uddannelsesniveau og den mindre arbejdsevne gør, at ofrene for kronisk fejlernæring vil have dårligere mulighed for at klare sig godt som voksne og tjene penge til samfundet. Selvom der kan være uoprettelige skader forbundet med kronisk sult, betyder det dog ikke, at der ikke kan gøres noget overhovedet. Med den rette kost er det blandt andet muligt at få indhentet en del af den tabte vækst.

”Selvom man har et barn, der lider af stunting som 5-årig, og der kan være langvarige skader, så gælder det stadig om at sørge for, at det barn får så god en kost som muligt,” siger Henrik Friis.

For forskeren er konklusionen på de langvarige konsekvenser af sult og fejlernæring helt naturligt, at det gælder om at forebygge. Hvis alle har adgang til rigelig og ordentlig mad, kan vi undgå både sulten og følgeskaderne.

---

Der er mad nok i verden

Folkekirkens Nødhjælp har bekæmpet sult siden 1922.

Man skal spille på flere strenge, hvis man vil sult og fejlernæring til livs. Det fortæller seniorrådgiver og ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp Mette Lund Sørensen.

”Der er mange faktorer, der bidrager til sult. Det er lige fra globale politiske og økonomiske forhold til kvaliteten af den jord, de dyrker i givent område i for eksempel Etiopien. Vi må i det enkelte tilfælde se på, hvad der er den største hindring for fødevaresikkerheden netop der,” siger hun.

”Nogle gange er årsagen til sulten stort set kun politisk, og så skal man arbejde fra oven. Andre gange er årsagen forkerte dyrkningsmetoder eller manglende kvægbrug, og så skal man arbejde fra neden,” siger Mette Lund Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp har som mål især at hjælpe de allerfattigste mennesker i verden, og de er ofte særligt svære at hjælpe. Hvis man ingen jord har, hjælper det f.eks. ikke noget at få såsæd, kvæg eller introduktion til nye dyrkningsmetoder.

”De steder gælder det først og fremmest om, at få folk integreret i samfundet,” siger Mette Lund Sørensen og nævner spare-låne-grupper som et eksempel på initiativer, der også kan komme dem til gode, som stort set intet har.

Fælles for Folkekirkens Nødhjælp initiativer i udviklingsarbejdet er, at de sigter på at levere varige løsninger. Projekterne skal resultere i bedre vilkår på lang sigt for det enkelte menneske og for hele samfund. Da sult og fejlernæring i sig selv avler mere fattigdom, er kampen mod sult helt central. Og det kan sagtens lade sig gøre at bekæmpe sult-problemet, siger Mette Lund Sørensen:

”Der er mad nok i verden, men den er ulige fordelt. Så der er ingen naturlov, der siger, at nogle mennesker skal sulte, og resultaterne fra vores projekter bekræfter, at det er muligt at løse sultproblemet og gøre en stor forskel for mange mennesker liv og fremtid.”

Læs også: 100 års kamp mod sult

Artiklen er senest opdateret 31. januar 2023.