© Betina Garcia

Rekordhøje priser forværrer sultkrise

Krig, corona og klimaforandringer har kastet verden ud i en alvorlig fødevarekrise. Læs her hvorfor.

Siden Rusland invaderede Ukraine den 24. februar, har priserne på fødevarer været støt stigende i stort set hele verdenen.

Det er fordi, at især Ukraine og Rusland er vigtige eksportører af basale fødevarer som hvede, solsikke og majs. Men det har krigen i Ukraine nu sat en stopper for. Det betyder, at der f.eks. bliver produceret langt mindre hvede end normalt, og det har fået hvedepriserne til at skyde i vejret.

De stigende priser gælder dog også på mange andre fødevarer. Det er nemlig ikke kun mad, der er blevet dyrere. Det er prisen på gas, benzin og olie også, og med dét stiger produktionsomkostningerne på fødevarer generelt, hvilket skubber priserne endnu mere op.

Sådan er fødevarepriserne steget i hele verden

Illustration af en flaske vegetabilsk olie
Vegetabilsk madolie er steget med 46,4 procent.
Grafisk illustration af hvede
Prisen på korn er steget med 34,3 procent.
Illustration af tre sukkerknalder
Prisen på sukker er steget med 21,8 procent.

Kilde: FAO Food Price Index. Tallene angiver den gennemsnitlige prisstigning på fødevarepriser fra april 2021 til april 2022.

Men hvordan hænger krigen i Ukraine så sammen med stigende fødevarepriser og en meget alvorlig sultkrise i verdens fattigste lande? Det gør den på flere måder.

Behovet for bestemte fødevarer gør lande sårbare

En stor del af verdens fattigste lande er dybt afhængige af at kunne importere fødevarer – blandt andet hvede, solsikke og majs fra Rusland og Ukraine. Det skyldes, at landene ikke har mulighed og kapacitet til at dyrke bestemte afgrøder selv.

Ifølge FN kommer 30 procent af den hvede, der bliver spist i hele Afrika, fra Rusland og Ukraine.

Når der bliver sat en stopper for fødevareimporten og priserne stiger, går det hårdt ud over verdens fattigste mennesker.

Pengene for en i forvejen udsat familie i for eksempel Etiopien eller Kenya rækker derfor til mindre. Det betyder, at mange familier må gå ned til ét måltid om dagen eller sende deres børn i skole på tom mave.

Fikirte bor sammen med sin datter Soliyana på 1,5 år i Addis Ababa i Etiopien. Fikirte tjener ca. 30 kr. om ugen ved at vaske tøj for andre. Men pengene rækker ikke langt – og slet ikke nu. I Addis Ababa koster fem liter madolie i dag, det samme som 16 liter olie gjorde i 2020. Fotograf: Betina Garcia

Klima, krig og corona

Men krigen i Ukraine er langt fra den eneste årsag til den alvorlige fødevarekrise. Mange udsatte og fattige lande er så hårdt ramt af klimaforandringer, at tørke og oversvømmelser helt eller delvist i perioder sætter fødevareproduktionen ud af spil.

Mange familier er dybt afhængige af deres små landbrug, og derfor har det alvorlige konsekvenser, når ekstrem varme, langvarig tørke eller oversvømmelser slår både høsten og husdyr ihjel.

Særligt Afrikas Horn er hårdt plaget af tørke, der udtørrer markene og gør det umuligt at dyrke afgrøder og holde liv i køer og andet kvæg. Længere sydpå i Malawi har to voldsomme cykloner oversvømmet hele områder, og folk har mistet deres hjem og levebrød.

Læs mere om situationen i Malawi her.

Væltet bil i grøften
Cyklonerne, der ramte Malawi i 2022, efterlod voldsomme ødelæggelser

Derudover oplever mange lande i forvejen begrænset økokomisk råderum efter Covid-19-pandemien, og de har simpelthen ikke ressourcerne til at overkomme endnu en økonomisk krise.

Faktisk har priserne været på himmelflugt i mange år. Fødevarepriserne i verdens fattigste lande var allerede rekordhøje, inden krigen brød ud i Ukraine. Nu bliver de bare endnu højere, og det bliver sværere for mange at overleve.

Læs vores seneste rapport: “Global Food Crisis” (English).


Kvinder læsser nødfødevarehjælp af i Akobo, Sydsudan, den 6. oktober 2021. © Paul Jeffrey

Hjælp sultramte familier

I Akobo i Sydsudan er behovet for humanitær hjælp enormt. Vi deler kornsække ud, som redder liv. Du kan være med til at give akut fødevarehjælp til de familier, der er ramt af tørke og oversvømmelser på grund af klimaforandringer og stigende fødevarepriser.

Hjælp nu

Quinoa: Én af løsningerne på fødevarekrisen


Bliv klogere på fødevarekrisen:

Hvad er en global fødevarekrise?

Begrebet fødevarekrise bruges til at beskrive en situation, hvor der er mangel på mad i et land eller område. Når vi taler om en global fødevarekrise, så taler vi om mangel på mad i så høj grad, at det påvirker store dele af verden. En fødevarekrise kan blandt andet mærkes ved øgede fødevarepriser og tomme hylder i supermarkederne.
 
Det er meget forskelligt hvor modstandsdygtig et land, område eller befolkningsgruppe er overfor en global fødevarekrise. Nogle husstande vil opleve ikke at have råd til luksusvarer, ferier og lignende, mens andre vil opleve ekstrem sult og underernæring.

Hvordan er fødevarekrisen startet?

Der er flere årsager til, at vi står midt i en global fødevarekrise. Der er ikke én ting, der har startet fødevarekrisen, men faktorer som klimaforandringer, Corona-pandemien og krigen i Ukraine spiller alle en central rolle i fødevarekrisen.

Faktisk produceres der nok mad i verden til at brødføde alle mennesker på jorden. Men fødevaresystemet er sådan skruet sammen, at meget mad bruges som dyrefoder i stedet for at blive spist af mennesker, og meget af den mad der produceres, er ikke tilgængeligt for alle.

Hvorfor stiger fødevarepriserne?

Når en global fødevarekrise rammer, skyldes det forstyrrelser på det globale fødevaremarked, som gør at priserne på fødevarer stiger i hele verden. Det kan der være forskellige årsager til.
 
En af årsagerne til, at vi oplever en global fødevarekrise i dag, skyldes Ruslands invasion af Ukraine og den krig, den har medført. Både Rusland og Ukraine er vigtige eksportører af basale fødevarer som hvede, solsikke og majs, og på grund af krigen, bliver disse fødevarer ikke eksporteret ud af de to lande i samme grad som tidligere. Det har blandt andet resulteret i rekordhøje fødevarepriser og mangel på varer.

Desuden er prisen på elektricitet, brændstof og kunstgødning blevet markant dyrere som følge af krigen i Ukraine, hvilket direkte påvirker produktionsomkostningerne på fødevarer, og priserne stiger derfor endnu mere.

Hvordan påvirker fødevarekrisen Danmark?

De høje fødevarepriser kan også mærkes i Danmark. Faktisk er inflationen på sit højeste siden 1983. I september var prisen på mad 15,9 procent højere end samme måned sidste år.
 
Nogle af de varer, der er steget mest i pris i Danmark er:
o   Smør med 34,8 procent.
o   Oksekød med 28,4 procent.
o   Pasta med 28,3 procent.
o   Mælk med 27,5 procent.
o   Æg med 23 procent.

Kilde: Danmarks Statistik. Tal for september måned sammenlignet med samme måned sidste år.

Hvad er inflation?

Inflation er et begreb, der beskriver stigninger i de gennemsnitlige forbrugerpriser. Begrebet beskriver en situation, hvor forbrugerpriserne stiger så meget, at forbrugerne nedsætter deres forbrug. Dette resulterer i, at valutaen falder i værdi. Du kan altså ikke købe lige så meget for dine penge, som du kunne tidligere.  

Inflation påvirkes af udbud og efterspørgsel. Et eksempel på dette er prisen på hvede, der er steget markant efter krigen i Ukraine brød ud. Siden Ruslands invasion af Ukraine, har Ukraine ikke kunne eksportere hvede til andre lande. Det har skabt en mangel på det globale fødevaremarked, og derfor er udbuddet pludseligt blevet meget mindre end efterspørgslen på hvede. Det har fået hvedepriserne til at stige i hele verden.

Hvad gør I for at bekæmpe sult?

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi både med akut fødevarehjælp og kontanter til indkøb af mad. Vi arbejder også med bæredygtig udvikling af landbrug, der kan sikre mad på lang sigt, som for eksempel dyrkning af kornsorterne quinoa og amarant.
 
Vi engagerer og underviser lokalbefolkningen i dyrkningen af afgrøder, der er særligt modstandsdygtige overfor klimaforandringer. Det gør også befolkningen mindre afhængig af at kunne importere fødevarer fra andre lande.
 
Ved at fremme brug af flere forskellige traditionelle afgrøder, hjælper vi med at styrke biodiversiteten og øger forsyningssikkerheden. Det gør også bønderne mere modstandsdygtige overfor katastrofer som skadedyrsangreb og ekstremt vejr.
Læs mere om vores kamp mod sult her.

Hvad er quinoa og amarant?

Quinoa og amarant er næringsholdige frø, der er lette at gro i områder med tørke og uregelmæssigt vejr. Frøene har et højt indhold af kostfibre, proteiner og aminosyrer og er et næringsrigt alternativ til for eksempel hvede og ris. Derudover kan planternes blade spises af både dyr og mennesker.
Læs mere om quinoa og amarant her.


Hjælp sultramte familier

"*" indicates required fields

Vi sender din kvittering hertil
Hvis du indtaster dit CPR-nummer, får du automatisk fradrag for din donation
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.