© Martin Schubert Unge kunder ser på tøj i genbrugsbutik

Genbrug

Vi åbnede den første genbrugsbutik i Danmark i 1972. Siden er det gået stærkt, og antallet af genbrugsbutikker er nu oppe på 116. Det årlige overskud på 25 millioner kroner bliver sendt videre til vores arbejde til gavn for mennesker i nød i verdens fattigste lande.

Find smart og unikt tøj i vores genbrugsbutikker, der byder på gode fund til både hverdag og fest. 

Skab din helt egen stil

Ved at kombinere genbrug med nyt, både i hjemmet og i din beklædning, kan du skabe din helt egen stil. I butikkerne finder du det hele. Ud over tøj, sko og andet tilbehør har vi ofte nips, ting og bøger på hylderne. Vi har også en del butikker, der sælger brugte møbler

Genbrug er godt for miljøet

Vidste du at:

  • Tøjspild er den fjerdestørste miljøsynder i Europa?
  • Produktion af et kg tekstil udleder 15 kg CO2?
  • Hver dansker i snit køber 15 kg nyt tøj om året?

Tekstilindustrien og vores enorme forbrug af tøj, er en kæmpe belastning for klimaet. Men du kan blive en del af løsningen!
Meld dig som frivillig i en af vores genbrugsbutikker og sørg for, at tøjet får en længere levetid.


I Folkekirkens Nødhjælp passer vi godt på hinanden 

Derfor tager vi de nødvendige Corona-hensyn i alle vores butikker. Du finder både håndsprit, kømarkeringer og plexiglasplader, der skærmer personalet. Bemærk: Der kan være ændrede åbningstider som følge af Corona-epidemien. 

Har du spørgsmål om butikkerne eller vores genbrugsarbejde i almindelighed, er du velkommen til at kontakte os på [email protected] eller ringe til 3315 2800, hvor vi vil hjælpe dig videre. 

Sådan klæder du verdens fattigste på til livet

1) Indlevering: Du kan aflevere dit tøj i enten vores butikker eller containere.

2) Sortering: Vi sorterer det indleverede tøj i to kategorier. Én til genbrugsbutikkerne og én til eksport.

3) Butikkerne: Mest muligt tøj bliver solgt i genbrugsbutikkerne.

4) Eksport: Det tøj, der ikke kan sælges i butikkerne, bliver solgt til tøjopkøbere. De sælger tøjet i udlandet eller genanvender materialet til at lave nye produkter.

5) Hjælp: Det overskud, vi får fra genbrugsbutikkerne, går til at hjælpe verdens fattigste.

Danmarks første genbrugsbutik

I 1972 besøgte den Århusianske præst Herluf Andersen Oxfam i England. Her så han noget, han aldrig havde set før: en genbrugsbutik. Han tog ideen med hjem og sammen med sin hustru Ruth, startede han Danmarks første genbrugsbutik til fordel for Folkekirkens Nødhjælp.

Det blev en kæmpe succes, der bare voksede. Vi har i dag mere end 100 butikker, der i 2019 gav et overskud på 26 mio. Du kan besøge den første genbrugsbutik på Gl. Munkegade 8 i Aarhus, den dag i dag.

Fællesskab og engagement i butikkerne

Genbrugsarbejdet drives af over 3.000 frivillige. Fællesskabet er værdifuldt, og det kan mærkes i butikkerne. Relationerne er lange, båndene tætte – og der er altid plads til en mere i vores genbrugsbutikker, så kom forbi til en kop kaffe og se, om arbejdet i en af vores butikker over hele landet kunne være noget for dig. 

Genbrug og klimaforandringerne

Når du genbruger frem for at købe nyt, sparer du ikke alene på jordens ressourcer. Du skåner også kloden for brug af kemikalier og pesticider, som forurener vores miljø. Produktionen af varer udleder desuden CO2 og så bruges der store mængder vand til at producere især bomuld.

En T-shirt ”koster” op til 2.700 liter vand i dyrkning og fremstilling. Sidst men ikke mindst er arbejdsforholdene ofte meget kritisable for de arbejdere, der producerer tøj. Danskere køber i gennemsnit årligt 16 kilo tøj og sko. I stedet for at smide tøj og sko ud, kan du med fordel aflevere det i den nærmeste genbrugsbutik eller container. Så er du med til at ændre forbrug til genbrug. 



Genbrugsbutikken i Sydhavnen


Kontakt

Find kontaktinformationer på vores medarbejdere, der er ansvarlige for vores genbrugsarbejde.

Du kan også følge os på facebook


Danmarks første genbrugsbutik

Vi har besøgt genbrugsbutikkernes moder, Ruth Andersen, i butikken, hvor det hele begyndte.

Læs artiklen om Ruth