sms

nød

til

1277

og støt med

150 dkk

(+ alm. trafiktakst)

Sultkatastrofe på Afrikas Horn
Print
Afrikas Horn er ramt af den værste tørke i 60 år, og flere end ti millioner mennesker mangler mad.
07.07.2011 af Lisbeth Engbo
© Erik Johnson
Mænd og kvinder må gå lange strækninger og grave dybere og dybere efter vand.

STØT NU

SMS NØD TIL 1277 OG STØT MED 150 KR. 

(+ alm. sms-takst)

ELLER BETAL VIA NETTET

"Alt er meget tørt og støvet. Kvinderne bruger det meste af deres tid på at lede efter vand. Mændene og de lidt større drengebørn er taget af sted med de køer, der ikke er døde."

Det fortæller Fikerte Abebe, Folkekirkens Nødhjælps informationsmedarbejder i Etiopien.

Et måltid om dagen

"Selv om det har regnet lidt for nylig i det sydlige Etiopien, så er afgrøderne gået til, og derfor sulter folk", forklarer Christer Lænkholm, humanitær rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

Ti millioner mennesker er ramt af sult i landene Somalia, Kenya, Etiopien og Djibuti.

Alene i Etiopien sulter over tre millioner mennesker. Mange familier må nøjes med et måltid om dagen, og der er tale om meget ensidig kost: gærede pandekager og te. Intet kød eller andre former for proteiner og ingen grønsager.

Uddeling af vand og mad

"De går sultne i seng, og de mangler i den grad vitaminer og mineraler. Så hvor vi i de foregående måneder har kørt vand ud til befolkningen, skal vi nu i gang med at dele mad ud. Og det vil der blive brug for indtil næste høst, hvis der bliver noget at høste," siger Christer Lænkholm, der er bekymret for, at regnen igen vil udeblive.

© DCA Ethiopia
I Etiopien kører Folkekirkens Nødhjælp vand ud til de hårdest ramte områder.

Folkekirkens Nødhjælp har brugt 750.000 kr. på at køre vand ud til hårdt ramte landsbyer. Yderligere 750.000 kr. vil nu blive brugt til uddeling af hvedemel, olie, bønner og beriget hvedemel.

"Men der bliver brug for flere penge, hvis vi skal holde folk i live, indtil de kan klare sig selv igen," fastslår Christer Lænkholm.

Nomader må ændre levevis

På længere sigt er der brug for bæredygtige løsninger med f.eks. opsamling af regnvand og dyrkning af afgrøder, der tåler mindre vand.

Det har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet på i mange år i Etiopien – med succes.

"Tidligere flyttede folk sig med deres kvæg rundt efter der, hvor der var mad. Men det kan ikke lade sig gøre i dag, hvor befolkningen er blevet mange gange større. Nomadetilværelsen er ved at være passé. Derfor må vi hjælpe dem med en ny form for tilværelse," siger Christer Lænkholm.


Giv et bidrag

sms

sult

til

1277 

og støt med

50 dkk 

Artikler ud fra emne