Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022, satte gang i store stigninger i de globale fødevarepriser. I dag påvirker krigen stadig verdens fødevaremarkeder, men den globale fødevarekrise skyldes også andre forhold. Konflikter, klimaforandringer og ekstremt vejr gør det stadig vanskeligere for millioner af mennesker at skaffe mad til sig selv og deres familier.
I 2025 var konflikt den primære årsag til fødevarekriser for omkring 147 millioner mennesker, mens klimarelaterede fødevarekriser ramte flere end 87 millioner mennesker.
Definitioner
- En fødevarekrise opstår, når mange mennesker mangler adgang til tilstrækkelig mad, og der er behov for akut hjælp udefra for at beskytte liv og levebrød.
- Akut fødevareusikkerhed betyder, at mennesker i en periode ikke har sikker adgang til nok mad, og at deres liv eller levebrød er i fare.
Kilde: Global Report on Food Crises 2026, FSIN/GNAFC
Krig og konflikt driver fødevarekriser
Mange lande kæmper fortsat med svage økonomier efter flere års globale kriser, men i dag er konflikter den primære årsag til fødevarekriser.
Konflikter ødelægger ikke kun bygninger og infrastruktur. De gør det også sværere for mennesker at dyrke jorden, passe deres husdyr og få adgang til markeder og arbejde. Samtidig bliver mange tvunget på flugt og mister deres levebrød, hvilket ofte gør dem afhængige af nødhjælp.
Konflikter kan også få konsekvenser langt uden for de områder, hvor de foregår. Når vigtige handelsruter bliver forstyrret, stiger omkostningerne til blandt andet til transport. Da Hormuzstrædet blev lukket i starten af 2026, blev det dyrere og sværere at transportere varer rundt i verden.
En stor del af verdens handel med både brændstof og råmaterialer til kunstgødning passerer gennem Hormuzstrædet. For bønder kan dyrere eller manglende kunstgødning betyde mindre høst. Når der produceres mindre mad, stiger priserne, og det kan forværre eksisterende fødevarekriser.
Mange af verdens fattigste lande er også afhængige af at importere fødevarer som korn, madolie og andre basale fødevarer. Derfor bliver de særligt hårdt ramt, når konflikter eller forstyrrelser i den internationale handel får priserne til at stige eller begrænser adgangen til mad. Når en stor del af husholdningens indkomst i forvejen går til mad, kan selv mindre prisstigninger få store konsekvenser for en families økonomi.
I lande som Sudan, Sydsudan, Myanmar og Palæstina er konflikt i dag blandt de vigtigste årsager til, at millioner af mennesker ikke har adgang til nok mad. I både Gaza og Sudan udviklede fødevarekrisen sig i 2025 så alvorligt, at der blev konstateret hungersnød i nogle områder.
Ekstremt vejr truer høst og levebrød
I 2025 var ekstreme vejrhændelser den primære årsag til fødevarekriser i 16 lande.
Mange lande, hvor mennesker lever i fattigdom, er hårdt ramt af klimaforandringer. Langvarig tørke, ekstrem varme, oversvømmelser og kraftige storme kan ødelægge høst, slå husdyr ihjel og gøre det svært for familier at producere den mad, de lever af.
I de senere år har vejrfænomener som El Niño bidraget til mere ekstremt vejr flere steder i verden. El Niño kan føre til tørke i nogle områder og oversvømmelser i andre, hvilket kan ødelægge høst, reducere adgangen til vand og forværre fødevarekriser. Forskning peger samtidig på, at de mest ekstreme El Niño-hændelser kan blive hyppigere i et varmere klima.
Mange familier er dybt afhængige af små landbrug, og derfor kan selv én fejlslagen høst få alvorlige konsekvenser. Når tørke eller oversvømmelser rammer, mister familier ikke kun deres mad, men også deres indkomst og mulighed for at forsørge sig selv. I nogle områder bliver adgangen til rent vand samtidig en udfordring.
Det er blandt andet tilfældet i Sydsudan, hvor voldsomme oversvømmelser har tvunget familier på flugt fra deres hjem. Floder har oversvømmet landsbyer, marker og græsningsarealer, så mange familier har mistet både deres ejendele og deres levebrød. Samtidig gør klimaforandringer vejret mere uforudsigeligt og gør det sværere at leve af traditionelt landbrug.
Foto: Jesper Houborg.
Der er fremskridt – men fødevarekriserne er langt fra løst
På verdensplan er der sket fremskridt i kampen mod sult, men millioner af mennesker oplever stadig alvorlige fødevarekriser. I 2025 oplevede 266 millioner mennesker akut fødevareusikkerhed og havde svært ved at få adgang til nok mad.
På længere sigt er udviklingen dog gået i den rigtige retning flere steder i verden. FN vurderer, at omkring 645 millioner mennesker levede med sult i 2025, hvilket er omkring 43 millioner færre end i 2022. Det er især i Asien og Latinamerika, at udviklingen går fremad, mens situationen i Afrika varierer fra region til region.
Så selvom udviklingen går den rigtige vej flere steder i verden, er behovet for både akut nødhjælp og langsigtede løsninger fortsat stort.
Globale fødevarekriser mærkes også i Danmark
De forhold, der påvirker adgangen til mad i resten af verden, kan også mærkes herhjemme gennem højere fødevarepriser. Ifølge Danmarks Nationalbank er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 procent siden 2021.
Danmark er ikke ramt af fødevarekriser eller sult på samme måde som de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder. Men højere fødevarepriser kan stadig mærkes i mange danske husholdninger. Når en større del af familiens budget går til mad, får selv mindre prisstigninger større betydning for økonomien. Derfor påvirkes familier med lave indkomster ofte mere end familier med højere indkomster.
Quinoa: Én af løsningerne på fødevarekrisen
Bliv klogere på fødevarekrisen:
Hvad er en global fødevarekrise?
En fødevarekrise skyldes ikke nødvendigvis, at der mangler mad globalt. Ofte handler det om, at konflikter, klimaforandringer eller økonomiske problemer gør det svært for mennesker at få adgang til den mad, der findes. Det er meget forskelligt hvor modstandsdygtig et land, område eller befolkningsgruppe er overfor en global fødevarekrise. Nogle husstande vil opleve ikke at have råd til luksusvarer, mens andre vil opleve ekstrem sult og underernæring.
Hvordan er fødevarekrisen startet?
I mange lande gør krig og uro det umuligt for mennesker at dyrke jorden, passe deres husdyr eller købe mad. Samtidig rammer tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr landbrug og fødevareproduktion.
Faktisk produceres der nok mad i verden til at brødføde alle mennesker på jorden. Men fødevaresystemet er sådan skruet sammen, at meget mad bruges som dyrefoder i stedet for at blive spist af mennesker, og meget af den mad der produceres, er ikke tilgængeligt for alle.
Hvorfor stiger fødevarepriserne?
Konflikter kan forstyrre handel og transport, mens tørke, oversvømmelser og ekstremt vejr kan ødelægge høst og reducere produktionen af fødevarer. Men fødevarepriserne afhænger ikke kun af, hvor meget mad der bliver produceret. De påvirkes også af, hvor nemt og billigt det er at transportere varerne. Krige og konflikter kan gøre både fragt, brændstof og handel dyrere. Derfor kan konflikter langt fra Danmark være med til at få fødevarepriserne til at stige i store dele af verden. I 2026 pegede FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) blandt andet på usikkerhed om eksporten af korn fra Ukraine og problemer på vigtige handelsruter som Hormuzstrædet som årsager til stigende kornpriser.
Selvom de globale fødevarepriser ikke længere ligger på rekordniveauet fra 2022, ligger de fortsat over niveauet før covid-19-pandemien.
Hvordan påvirker fødevarekrisen Danmark?
Ifølge Danmarks Nationalbank er priserne på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget med 32 procent siden 2021. Udviklingen skyldes blandt andet eftervirkningerne af coronapandemien, krigen i Ukraine, usikkerhed i den internationale handel og klimarelaterede problemer som tørke og oversvømmelser, der har påvirket den globale fødevareproduktion.
Stigende fødevarepriser rammer ikke alle lige hårdt. Når en større del af husholdningens budget går til mad, får selv mindre prisstigninger større betydning for familiens økonomi. Derfor påvirkes familier med lave indkomster ofte mere end familier med højere indkomster.
Kilde: Danmarks Nationalbank, 2025.
Hvad gør I for at bekæmpe sult?
Vi engagerer og underviser befolkningen i dyrkningen af afgrøder, der er særligt modstandsdygtige overfor klimaforandringer. Det gør også befolkningen mindre afhængig af at kunne importere fødevarer fra andre lande.
Ved at fremme brug af flere forskellige traditionelle afgrøder, hjælper vi med at styrke biodiversiteten og øger forsyningssikkerheden. Det gør også bønderne mere modstandsdygtige overfor katastrofer som skadedyrsangreb og ekstremt vejr.
Læs mere om vores kamp mod sult her.
Hvad er quinoa og amarant?
Læs mere om quinoa og amarant her.
