Få svar på, hvad Super El Niño er for en størrelse og lær mere om, hvilke konsekvenser klimaforandringerne har for mennesker i det globale syd.
Når Super El Niño rammer, bliver vejret mere ekstremt. Regnen udebliver nogle steder, mens andre rammes af voldsomme oversvømmelser. Høsten slår fejl, vand bliver en mangelvare, og sygdomme spreder sig hurtigere.
For de mennesker, vi arbejder for, er det ikke bare en klimabegivenhed. Det er en kamp for at overleve.
Familier, der allerede lever i fattigdom, mister deres afgrøder, deres indkomst og adgangen til rent vand. Børn risikerer underernæring, og flere bliver tvunget til at forlade deres hjem.
Klimaforandringerne rammer ikke alle lige. De rammer hårdest dér, hvor mennesker i forvejen er mest udsatte – og hvor der er færrest ressourcer til at komme på fode igen.
Hvad er Super El Niño?
El Niño er et tilbagevendende klimafænomen, hvor havoverfladen i det centrale og østlige Stillehav bliver varmere end normalt. Det påvirker vejret over store dele af verden og kan føre til tørke, oversvømmelser og hedebølger.
Super El Niño er en usædvanligt kraftig El Niño. Selvom fænomenet El Niño opstår naturligt, kan klimaforandringer forstærke dets konsekvenser – og forskning peger på, at de mest ekstreme El Niño-hændelser kan blive hyppigere i et varmere klima.
Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bruger betegnelsen kraftig El Niño frem for Super El Niño. I denne artikel bruger vi Super El Niño, fordi betegnelsen er bredt kendt og ofte bruges i medier og offentlig debat om særligt kraftige El Niño-hændelser.
Vil du gøre noget for klimaet? Her er 5 ting, du kan gøre allerede i dag
Hvilke lande er hårdest ramt af klimaforandringerne?
Klimaforandringer rammer hele verden, men konsekvenserne er størst i lande, hvor mange mennesker lever i fattigdom, og hvor samfundene har færre ressourcer til at håndtere tørke, oversvømmelser og ekstreme storme. Derfor er det ofte lande i Afrika, Asien og Latinamerika, der rammes hårdest.
Flere af de lande, Folkekirkens Nødhjælp arbejder i – Etiopien, Sydsudan, Malawi og Zimbabwe – oplever allerede længere tørkeperioder, voldsommere regn og hyppigere naturkatastrofer. Mange familier lever af landbrug, der er afhængigt af regn, og når høsten slår fejl, kan det hurtigt føre til sult, mangel på rent vand og tab af levebrød.
En Super El Niño kan gøre situationen endnu værre ved at forstærke tørke i nogle områder og oversvømmelser i andre. De mennesker, der har bidraget mindst til klimaforandringerne, er ofte dem, der rammes hårdest.
Hvordan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med klimatilpasning?
Klimatilpasning handler om at hjælpe mennesker med at leve med de klimaforandringer, der allerede sker. I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi både med akut nødhjælp, når en klimakatastrofe rammer, og med langsigtede løsninger, der gør lokalsamfund mere modstandsdygtige over for fremtidens ekstreme vejr.
Vi hjælper blandt andet med at sikre adgang til rent vand, udvikle mere robuste landbrugsmetoder, beskytte jord og natur samt styrke lokalsamfundenes beredskab før tørke og oversvømmelser. Når mennesker får bedre muligheder for at dyrke deres jord, skaffe vand og forberede sig på ekstreme vejrhændelser, står de stærkere, næste gang klimakrisen rammer.
Klimatilpasning redder ikke kun liv her og nu – den giver familier mulighed for at skabe en mere tryg fremtid i et klima, der er under forandring.
Der er håb – og du kan være med
Klimaforandringerne er en af verdens største udfordringer, men mennesker er ikke magtesløse. Når lokalsamfund får adgang til rent vand, mere robuste afgrøder og viden om, hvordan de kan tilpasse sig et klima i forandring, kan de bedre modstå fremtidens tørker og oversvømmelser.
Hver dag ser vi familier, der genopbygger deres liv efter en katastrofe og skaber en mere tryg fremtid for deres børn. Den udvikling er kun mulig, fordi mennesker vælger at hjælpe.
Når du støtter Folkekirkens Nødhjælp, er du med til både at redde liv, når katastrofen rammer, og give mennesker mulighed for at stå stærkere over for klimaforandringerne i fremtiden.
Ofte stillede spørgsmål om Super El Niño og klimaforandringer
Hvorfor rammes mennesker i det globale syd hårdest af klimaforandringerne?
Klimaforandringer rammer hele verden, men konsekvenserne er størst i de lande, hvor mennesker har færrest ressourcer til at beskytte sig mod tørke, oversvømmelser og andre naturkatastrofer. Mange lever af små landbrug, der er afhængige af regn, og har begrænset adgang til rent vand, forsikringer og offentlige sikkerhedsnet. Derfor kan én mislykket høst eller én oversvømmelse være forskellen på at klare sig eller miste sit levebrød.
Er Super El Niño det samme som klimaforandringer?
Nej. El Niño er et tilbagevendende klimafænomen, som har eksisteret længe før den globale opvarmning. Men klimaforandringer kan forstærke konsekvenserne af de kraftigste El Niño-hændelser og gøre tørke, hedebølger og ekstreme regnskyl mere alvorlige.
Hvor ofte opstår et Super El Niño?
El Niño opstår typisk hvert andet til syvende år, men kun de kraftigste hændelser kaldes Super El Niño. De forekommer sjældent, men når de gør, kan de påvirke vejret og levevilkårene for millioner af mennesker verden over.
Hvordan hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker, der rammes af klimaforandringer?
Vi rykker ud med nødhjælp, når katastrofen rammer, men vi arbejder også langsigtet med klimatilpasning. Sammen med lokale partnere hjælper vi blandt andet med rent vand, klimatilpasset landbrug, beskyttelse af naturressourcer og løsninger, der gør lokalsamfund bedre rustet til fremtidens ekstreme vejr.
Er Super El Niño en officiel betegnelse?
Ikke helt. Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) og Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) bruger ikke betegnelsen Super El Niño. I stedet beskriver de El Niño-hændelser som svage, moderate, kraftige eller meget kraftige.
Når vi bruger betegnelsen Super El Niño, mener vi en kraftig eller meget kraftig El Niño. Det vil sige en El Niño, hvor havtemperaturen i det centrale og østlige tropiske Stillehav over en periode på tre måneder ligger omkring 2 °C eller mere over normalen.
