© Mads Joakim Rimer Rasmussen

"når mennesker håber, at nogen vil håbe for dem"

Lisbeth Smedegaard Andersen og Mads Granum har henholdsvis skrevet og komponeret ‘Du spør mig om håbet’, som har vundet Folkekirkens Nødhjælps 100-års sangkonkurrence.

Af Mathias Wejs Hansen

Ligesom for jubilæet er omdrejningspunktet for vindersangen håb og handling. To ord som hænger uløseligt sammen for vindersangens skabere.

”Man kan føle sig så magtesløs og alene med sin elendighed, at også håbet forsvinder. Men i det øjeblik andre så som Folkekirkens Nødhjælp i en konkret handling viser, at der er et håb, så vækkes det igen, og så får man nye kræfter.” 

Det var grunden, ifølge hende selv, til at Lisbeth Smedegaard Andersen valgte at takke ja, da komponisten Mads Granum spurgte hende, om hun ville lave en tekst i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum.

Det satte gang i så mange gode tanker om håbet, at de to endte med at skabe en sang, som en enig jury kårede som vinder blandt de 188 indsendte bidrag. Efter sangen søndag den 6. marts blev afsløret for omverdenen ved Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæumsreception, vil den blive sunget ved arrangementer og gudstjenester landet over resten af jubilæumsåret.


Hør jubilæumssangen

“Du spør mig om håbet” – her fortolket af Annette Heick. En af Folkekirkens Nødhjælps ambassadører.

Instrumentalversion med fem vers, der kan synges til

“Du spør mig om håbet” er indspillet og arrangeret af Mads Granum
Mix og mastering: August Wangrenn

Print ‘Du spør mig om håbet’


Håbet er igangsættende

For Mads Granum er håbet – og troen på, at man kan gøre en forskel – en vigtig drivkraft til handling i den ydre fysiske verden. Men det er også et helt essentielt element i vores indre liv.

”Uden håbet kommer afmagten og ligegyldigheden til at dominere. Så bliver livet en nedadgående spiral, hvor vi lader stå til, i stedet for en opadgående spiral, hvor vi rækker ud og bliver den bedst mulige udgave af os selv.”

For Lisbeth Smedegaard Andersen er det essentielt at en nødhjælpsorganisation har sin rod i kirken, for det er her håbet er symboliseret, selvom det for hende findes i samværet med dem, vi elsker.

Håbet er en evig længsel, som lever dybt i os alle fra fødslen, men vi kan jo miste det. Når vi går i kirke og er sammen, så kan vi finde frem til håbet i fællesskabet. Når nogen har et håb for dem, der har mistet deres, kan vi sammen finde kræfter – kan vi finde håbet,” fortæller Lisbeth Smedegaard Andersen og fortsætter:

Kærlighed er jo en handling, et håb som vil ud. Den kristne næstekærlighed er for mig omsorg, og omsorg er den handling, der bringer det evigt nødvendige håb.

Fra følelse til konkret handling

Med vindersangen vil Lisbeth Smedegaard Andersen vise, hvordan det uhåndgribelige håb symboliseres ved alterlyset i kirken og lyset, vi samles om ved spisebordet. Vigtigst er det dog, at håbet bliver konkret, idet nogen som Folkekirkens Nødhjælp handler på det.

Lisbeth Smedegaard Andersen har skrevet et utal af salmer – også adskillige der er optaget i Salmebogen og Højskolesangbogen. En af dem er lavet i samarbejde med Mads Granum, men de to har lavet flere salmer sammen. Herunder to sange på komponistens seneste jazzplade Stille Eksplosioner. Vinderparret er meget aktive i kampen for at forny kirkemusikken i en mere rytmisk retning.

Sangkonkurrencen er en del af de kulturelle og folkelige aktiviteter i forbindelse med Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum, som blandt andet er støttet af Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond.

Læs juryens motivation