© Søren Vestergaard Mor med sine børn i Etiopien

Nødhjælp kan se ud på mange måder

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi på at give verdens fattigste mennesker en værdig tilværelse. Og hjælpen kan se ud på mange måder.

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i yderste nød:

De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke har en stemme, der kan høres.

Og vores hjælp ser ud på mange måder.

Katastrofehjælp

Vi rykker ud, når katastrofen rammer. Det kan være et jordskælv i Nepal, en eksplosion i Libanon eller borgerkrigen i Syrien. Det er lige der, midt i katastrofen, at udsatte mennesker har brug for akut hjælp til at overleve.

Hjælpen kan være stor som lille: Varme tæpper, tøj, et sikkert sted at bo, mad eller penge kan betyde forskellen mellem liv og død. Derfor handler vi hurtigt, når skaden er sket.

En såret mand sidder midt på gaden, mens to andre står og taler ved siden af. Skilte er ødelagt og grene og møbler ligger spredt ud over gader og fortove. © Emma Dalby/Kirkens Nødhjelp

Havnen sprang i luften

Folks liv gik op i røg, da en eksplosion ramte havnen i Beirut, Libanon. Vi var hurtigt fremme med katastrofehjælp.

Læs artikel

Udviklingshjælp

Vi giver hjælp til selvhjælp. Vi har fokus på de omstændigheder, der gør, at mennesker har svært ved at bryde ud af fattigdom.

Vores motto er, at vi ikke kun skaffer en sulten mand en fisk. Vi skaffer ham en fiskestang og retten til at fiske i den lokale sø.

Udviklingshjælp kan være landbrugsproduktion, skolegang eller endda en ged. Alle sammen ting, der giver værdighed og håb.

© Bax Lindhardt

“Det er ikke til at forstå, hvad en ged kan blive til”

En ged giver effektiv gødning til markerne og gedekid, som kan sælges på det lokale marked.

Læs om Chili Klaus’ oplevelser

Klimahjælp

Vi styrker verdens fattigste i kampen mod klimaforandringerne.

I tørkeplagede lande som Etiopien og Zimbabwe sulter millioner af mennesker, fordi høsten slår fejl år efter år. I lande som Nepal og Bangladesh forsvinder livsgrundlaget, når voldsom regn skyller jorden væk.

Derfor planter vi træer, der modvirker jordskred og bremser voldsomme oversvømmelser. Vi bygger vandpumper og vandrensningsanlæg, som sikrer rent drikkevand. Og vi sår nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr.

quinoa afgrøde i hænder © Mathilde Utzon

Manna fra himlen

Sydamerikanske afgrøder i den afrikanske jord er med til at give mad på bordet, når klimaforandringerne forværrer tørken.

Læs artikel

Rettigheder

Vi uddanner undertrykte mennesker i deres rettigheder. Når man kender sine rettigheder, er det nemmere at bekæmpe ulighed.

Vi støtter derfor aktivister, der gør en forskel.

Aktivisterne er med til at styrke demokratiet, kvinde- og minoritetsrettigheder og frie valg. De holder myndighederne i ørerne, så der ikke bliver begået korruption. Og de giver andre udsatte mennesker en stemme i verden.

Kvinde står med natur i baggrunden og kigger ind i kameraet © Folkekirkens Nødhjælp

Nith blev tvunget til at vise sine kønsdele

Transkønnede Nith Vanyou er en modig aktivist, der er med til at sætte minoriteters rettigheder på dagsordenen i Cambodja.

Læs artikel

© Mikkel Østergaard

Her arbejder vi

Få et overblik over, hvor Folkekirkens Nødhjælps arbejder i verden.

Læs mere