Earth Overshoot Day - madspild

Hvor stort er dit forbrug?

Jordens ressourcer kan slet ikke følge med vores forbrug. Hvert år passerer vi en dato, hvor klodens ressourcer er opbrugt for det år. For altid.

Vores forbrug er for højt.

Det er desværre den barske sandhed. Hvert år rammer vi Earth Overshoot Day – dagen, hvor vi har brugt flere ressourcer, end Jorden kan genskabe på et år. I 2020 var den dag 22. august, og året før var 29. juli.

Vi bruger 1,75 jordklode om året

Hvis vi skulle have dækket vores forbrug, ville det kræve 1,75 jordklode. Men det er kun, hvis vi kigger på gennemsnittet for hele verden.

I Danmark udleder vi langt mer mere CO2 end en person fra Malawi eller Etiopien.

Hvis hele Jordens befolkning havde et forbrug, der svarede til det danske, ville vi allerede have opbrugt et års ressourcer 29. marts.

Hvor mange ressourcer bruger du?

Men hvor meget bidrager du til det danske forbrug, og hvornår er din personlige Earth Overshoot Day?

Organisationen Global Footprint Network har kreeret en beregner, hvor du indtaster oplysninger om dig selv – hvor meget du rejser, hvad du spiser, og hvilken boligform du bor i.

På baggrund af de indtastede oplysninger får du vist, hvornår du rammer din personlige Earth Overshoot Day.

Du kan gøre en forskel

For at udnytte klodens ressourcer bedre skabte Folkekirkens Nødhjælp Wefood i 2016. En butik, der udelukkende sælger overskudsvarer, som intet fejler, men som havde direkte kurs mod skraldespanden.

I dag driver Folkekirkens Nødhjælp seks Wefood-butikker i København, Aarhus & Aalborg, som tilsammen reddede fra 417 tons mad fra danske skraldespande i 2021.

Planen er at åbne endnu flere Wefood-butikker i fremtiden.

Bliv frivillig i en af vores Wefood-butikker eller støt kampen mod madspild ved at handle i en af Wefood.

Twitter LinkedIn Facebook