For tre år siden så 24-årige Mary Simon Aban noget, hun ikke havde set før. Vandet fra floden ved hendes landsby begyndte at overstige sine bredder. Det kom tættere og tættere på hendes hus, mens regnen blev kraftigere og kraftigere.
Pludseligt var vandet inde i huset, hvor Mary sover med sine fire børn. Selvom situationen var skræmmende, besluttede hun sig for, at familien måtte klare sig gennem krisen.
Det var før, hun vidste, at den ville være i to år – og at oversvømmelserne kun ville blive værre.
Vi boede med vand i huset i to år. Men det var jo svært at forlade alt, hvad vi ejede. Vi havde køer, geder og land at dyrke. Vi prøvede at sikre os mod oversvømmelserne, men det var til ingen nytte, for det blev kun værre.
Siden 2020 er omkring en million mennesker i Sydsudan hvert år blevet ramt af oversvømmelser. Værst var det i oktober 2022, hvor FN’s Flygtningekommission meddelte, at to-tredjedele af Sydsudan stod under vand.
Også for Mary og hendes børn var oversvømmelserne værst i 2022. De ødelagde alt, og konsekvenserne begyndte for alvor at vise sig for familien.
“Vores dyr døde, og vi kunne ikke leve med vand i huset længere. Mine børn blev ofte syge og fik udslæt på kroppen på grund af oversvømmelserne, og at de så ofte var våde. Jeg får det virkelig dårligt, når min børn er syge. Det er meget smertefuldt at opleve som mor.”
Flygtede fra vandet for tredje gang
Mary tog sine børn under armen og kæmpede sig gennem vandmasserne for at søge hen til et mere sikkert og tørt sted. De havde ikke mulighed for at tage andet end lidt tøj med sig.
Alt var dækket af vand i vores hus. Vi havde oplevet oversvømmelser i to år, hvor vi havde flyttet til en ny landsby to gange for at undslippe oversvømmelserne, men da det igen ramte os i oktober 2022, blev det for meget. Vi kunne ikke fortsætte med at leve sådan.
I følge FN’s Flygtningekommission er oversvømmelserne i Sydsudan de værste i 100 år. Og desværre er Mary og hendes børn langt fra i sikkerhed fra klimaforandringernes konsekvenser.
“Nu bor vi hos mine bedsteforældre i Kodok, men vi kan ikke blive her for evigt. Jeg er bange for, at deres hus også bliver oversvømmet, så vi skal flytte for fjerde gang.”
Lever for 3 kroner om dagen
Da Mary og hendes børn ankom til Kodok, prøvede hun at finde arbejde, men det er svært som udefrakommende uden netværk. Sydsudan er præget af konflikt og ustabilitet, efter landet blev uafhængigt fra Sudan i 2011.
De eneste penge, vi kan tjene nu, er ved, at jeg går ud for at samle brænde, som jeg prøver at sælge på markedet. Det kan jeg tjene omkring 1 USD på ved to dages arbejde.
Folkekirkens Nødhjælp er til stede i Sydsudan med en række indsatser, og sammen med vores sydsudanesiske partnerorganisation National Relief and Development Corps (NRDC), uddeler vi kontanter til mennesker som Mary, der på kort tid har mistet deres levegrundlag.
Mary har fået 50 USD med tre måneders mellemrum ni gange. Det rækker til, at hun selv, hendes fire børn, hendes bedstefar, bedstemor og bedstefars bror, som alle bor sammen i Kodok, kan spise ordentligt i 15 dage.
”Mine børn går ikke længere i skole. Jeg har ikke penge til at betale for det. Jeg har kun penge til at købe en smule mad til os. Det er svært at vænne sig til, når vi jo kunne klare os selv før oversvømmelserne.”
Børnene har svært ved at forstå situationen
En af de helt store prøvelser for Mary har været at hjælpe sine børn med at forstå den situation, de står i. Det har været meget smertefuldt for hende.
”Mens oversvømmelserne stod på, sov mine børn i vand. Det var meget koldt for dem, og de græd ofte om natten. De forstod jo ikke, hvad der skete. Det var svært som mor at forklare,” siger Mary og fortsætter:
Mine børn spørger mig ofte om oversvømmelserne, og jeg prøver at berolige dem med, at de er i sikkerhed. De er tydeligvis bange for oversvømmelserne. Det er meget voldsomt for et lille barn. Det er klart, at de er bange.
Siden 2020 har Marys familie måtte vænne sig til et helt nyt liv. Det har været mentalt hårdt, forklarer Mary. Når hun tænker på en fremtid, er den altid at finde i fortiden; dengang, hvor familien havde husdyr, land, nok mad og sikkerhed.
