Støt

Vores historie

Fra kirkehjælp til nye globale alliancer

Her kan du læse historien om Folkekirkens Nødhjælp, som strækker sig helt tilbage til 1922.

1922: Kirkehjælp i Europa

I 1922 samledes folk fra 22 europæiske landes evangeliske kirker for at diskutere, hvordan de kunne hjælpe hinanden på fode efter 1.Verdenskrig.

Mange små kirker i de mest krigshærgede lande kunne kun overleve med hjælp udefra. Danmark var sluppet relativt let, og for at støtte søsterkirkerne stiftedes ”Den danske Folkekirkes Nødhjælp til Europas Evangeliske kirker”.

Dr. teol. Alfred Th.Jørgensen blev organisationens leder, og hverken han eller andre regnede med, at Nødhjælpen skulle leve mere end et par år.

Nødhjælpen fik 1. Pinsedag som kollektdag i alle landets kirker.

1945: Flygtningehjælp i Europa

Efter 2. Verdenskrig lå Europa igen i ruiner. Millioner af mennesker var hjemløse og på flugt - alene i Tyskland var omkring 12 mio. mennesker flygtninge.

De internationale kirkelige netværk blev gendannet, og Nødhjælpen kom med både i Det Lutherske Verdensforbund og i Kirkernes Verdensråd.

Nødhjælpens støtte blev især kanaliseret gennem Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd, hvis hjælpearbejde også omfattede flygtninge udenfor Europa: de palæstinensiske flygtninge i Syrien og Libanon og de kinesiske flygtninge i Hong Kong.

1950'erne: Flygtningehjælp over hele verden

På grund af engagementer i det internationale flygtningearbejde skiftede Nødhjælpen i 1953 navn til "Den danske Folkekirkes Nødhjælp".

Hjælpen kunne nu gives til nødlidende over hele verden - ikke bare i Europa - og til alle, uanset tro.

1960'erne: Katastrofer og nødhjælpsarbejde

I 1965 levede 3 mia. mennesker i verden – 2 mia. sultede! Årsagerne var mange: oversvømmelser, jordskælv, vulkanudbrud, tørke - og ikke mindst krige.

Folkekirkens Nødhjælp blev ekspert i at pakke fly med nødhjælpsudstyr og få dem frem til nødlidende i en fart.

I 1967 oplevede Danmark sin første tv-transmitterede katastrofe, da provinsen Biafra forsøgte at løsrive sig fra Nigeria.

I fire år koordinerede og ledte Folkekirkens Nødhjælp kirkernes fælles internationale hjælp: en luftbro, som gennemførte 5.000 natlige flyvninger på Biafra.

1970'erne: Udviklingsarbejde

I 1972 blev Nødhjælpens første genbrugsbutik oprettet af Aarhuspræsten Herluf Andersen.

Samtidig begyndte hjælpeorganisationerne at fundere over, hvad der skulle til, når en katastrofe var overstået - eller til for at forhindre en katastrofe.

Det blev startskuddet på Nødhjælpens udviklingsarbejde - som altid blev udført i samarbejde med lokalepartnere. Udviklingsarbejdet blev i vidt omfang sponsoreret af Danida.

Udviklingsarbejdet afstedkom en nødvendig beslutning om, at udviklingshjælp ikke må være politisk - men beslutningen førte til nye dilemmaer. Skal man så hjælpe både offer og bøddel?

1980'erne: Nødens årsag - det politiske

I 1980 besøgte biskop Desmond Tutu København og efterspurgte konsekvenser. Hvis man virkelig var imod apartheid, måtte man boykotte Sydafrika økonomisk, mente Tutu. Ellers ville undertrykkelsen fortsætte.

Biskop Tutus klare tale førte Nødhjælpen til den erkendelse, at når man spørger efter årsager til nøden og undertrykkelsen, er svaret tit upopulært og politisk.

Det er upopulært at spørge til årsagerne til apartheid i Sydafrika, årsagerne til gældskrisen og til de palæstinensiske flygtningelejre. Men man skylder at svare!

1990'erne: Menneskerettigheder og demokrati

Under overskriften "Giv de fattige ret" udviklede Nødhjælpen sin 'rettighedsbaserede tilgang' til udviklingsarbejdet - dvs. en arbejdsmetode, der målrettet sigter på at gøre de fattige i stand til at kæmpe for deres universelle rettigheder.

I slutningen af årtiet stod det klart, at Nødhjælpen måtte arbejde for større økonomisk uafhængighed af Danida. Det blev startskuddet til udforskning af nye indsamlingsmetoder.

Nødhjælpen kontaktede landets sogne og opfordrede til samarbejde om en landsdækkende husstandsindsamling.

Siden den første Sogneindsamling i 1999 har indsamlingen udviklet sig til et stærkt samarbejde med flere end 1200 lokale sogne og tusindvis af frivillige indsamlere.

2000 - 2010'erne: Decentralisering og nye globale alliancer

Folkekirkens Nødhjælp indledte det nye årtusinde med en decentralisering, der flytter ressourcer og kompetencer fra hovedkvarteret i København ud i verden, tættere på partnere og nødlidende.

Samtidig udvikles det internationale ACT-samarbejde (Action by Churches Together). Fra at have været et katastrofe-samarbejde koordinerer ACT Alliance fra 2010 også det langsigtede udviklingsarbejde i en række lande.

ACT Alliance består af over 100 kirkelige og humanitære organisationer og institutioner, som arbejder med udvikling, katastrofehjælp og fortalerarbejde i over 120 lande.