Støt

Sult skaber fattigdom

14.10.2014

©Sofia Wraber

I mange år har den gængse opfattelse været, at fattigdom er årsagen til, at folk sulter. Når folk ikke har ressourcer nok, bliver de ofre for sult og fejlernæring, har tanken været. Pilen går dog i virkeligheden begge veje.

”Man har før tænkt, at først når fattigdommen er udryddet, kan vi komme sult og fejlernæring til livs. Nu bliver det vendt på hovedet, og vi kan sige, at vi skal investere i at komme sulten til livs for dermed også at vende fattigdommen,” siger professor i International Ernæring og Sundhed Henrik Friis fra Københavns Universitet.

Flere og flere studier viser, at sult især i barndommen kan have langvarige konsekvenser, hvilket kan være med til at fastholde samfund og lande i fattigdom. En delrapport fra 2013 af den Afrikanske Union og FN’s World Food Programme gennemgår de økonomiske konsekvenser af sult i fire afrikanske lande. Etiopien, som er et af Folkekirkens Nødhjælps fokuslande, går om året glip af mere end 25 milliarder danske kroner som resultat af sult og fejlernæring, viser rapporten.

Læs også: Bæredygtigt landbrug kan reducere sult og fattigdom.

Påvirker uddannelse og arbejde

Undersøgelsen har kigget på både uddannelsesniveau og arbejdsevne blandt mennesker, der har været så underernærede som 0-5-årige, at det har hæmmet deres vækst; det man på engelsk kalder ”stunting”. Sammenhængen mellem under- og fejlernæring og lavt uddannelsesniveau ses blandt andet i Etiopien ved, at de, der har oplevet nedsat vækst i barndommen, i gennemsnit går et år mindre i skole end resten af befolkningen. Det kommer ikke bag på Henrik Friis.

Støt nu

Hjælp os med at bekæmpe sult

”Man ved, at der er en klar sammenhæng mellem ”stunting” i barndommen og nedsat intelligens og uddannelse,” siger han.

Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke kan udvikle sig, som den skal, hvis børnene ikke får den rigtige næring. Blandt andet er mineralerne jod og jern vigtige i forhold til hjernens udvikling. Samtidig går den nedsatte vækst i barndommen også ud over den fysiske ydeevne i voksenlivet. Det er fordi, nedsat vækst i barndommen også resulterer i lavere højde og mindre arbejdsevne som voksen, forklarer Henrik Friis.

Det lavere uddannelsesniveau og den mindre arbejdsevne gør, at ofrene for kronisk fejlernæring vil have dårligere mulighed for at klare sig godt som voksne og tjene penge til samfundet. Etiopien har tre millioner undervægtige børn og ud over konsekvenserne for det enkelte barn og den enkelte familie, koster det altså også landet milliarder i tabte indtægter på længere sigt.

Selvom der kan være uoprettelige skader forbundet med kronisk sult, betyder det dog ikke, at der ikke kan gøres noget overhovedet. Med den rette kost er det blandt andet muligt at få indhentet en del af den tabte vækst.

”Selvom man har et barn, der lider af stunting som 5-årig, og der kan være langvarige skader, så gælder det stadig om at sørge for, at det barn får så god en kost som muligt,” siger Henrik Friis.

For forskeren er konklusionen på de langvarige konsekvenser af sult og fejlernæring helt naturligt, at det gælder om at forebygge. Hvis alle har adgang til rigelig og ordentlig mad, kan vi undgå både sulten og følgeskaderne.

Der er mad nok i verden

Folkekirkens Nødhjælp har bekæmpet sult siden 1922.

Man skal spille på flere strenge, hvis man vil sult og fejlernæring til livs. Det fortæller seniorrådgiver og ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp Mette Lund Sørensen.

”Der er mange faktorer, der bidrager til sult. Det er lige fra globale politiske og økonomiske forhold til kvaliteten af den jord, de dyrker i givent område i for eksempel Etiopien. Vi må i det enkelte tilfælde se på, hvad der er den største hindring for fødevaresikkerheden netop der,” siger hun.

”Nogle gange er årsagen til sulten stort set kun politisk, og så skal man arbejde fra oven. Andre gange er årsagen forkerte dyrkningsmetoder eller manglende kvægbrug, og så skal man arbejde fra neden,” siger Mette Lund Sørensen.

Folkekirkens Nødhjælp har som mål især at hjælpe de allerfattigste mennesker i verden, og de er ofte særligt svære at hjælpe. Hvis man ingen jord har, hjælper det f.eks. ikke noget at få såsæd, kvæg eller introduktion til nye dyrkningsmetoder.

”De steder gælder det først og fremmest om, at få folk integreret i samfundet,” siger Mette Lund Sørensen og nævner spare-låne-grupper som et eksempel på initiativer, der også kan komme dem til gode, som stort set intet har.

Fælles for Folkekirkens Nødhjælp initiativer i udviklingsarbejdet er, at de sigter på at levere varige løsninger. Projekterne skal resultere i bedre vilkår på lang sigt for det enkelte menneske og for hele samfund. Da sult og fejlernæring i sig selv avler mere fattigdom, er kampen mod sult helt central. Og det kan sagtens lade sig gøre at bekæmpe sult-problemet, siger Mette Lund Sørensen:

”Der er mad nok i verden, men den er ulige fordelt. Så der er ingen naturlov, der siger, at nogle mennesker skal sulte, og resultaterne fra vores projekter bekræfter, at det er muligt at løse sultproblemet og gøre en stor forskel for mange mennesker liv og fremtid.”