Verden føles skør lige nu. Krig, oprustning og trusler bekymrer os. Alliancer brydes.
Lige nu er der et forslag om, at Danmark skal skære i udviklingsbistanden, som siden 1978 har værnet om danske værdier og interesser i store dele af verden.
Folkekirkens Nødhjælp mener ikke, det er solidaritet at vende ryggen til, når behovet er størst.
Størstedelen af danskerne er enige, viser en Epinion-undersøgelse gennemført blandt 804 danskere i slutningen af januar 2026 på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.
Et klart flertal af danskerne ser udviklingsbistand som både en vigtig investering for Danmark og som en indsats, der gør en reel forskel for mennesker i nød.
Hvad går forslaget om nedskæring ud på?
Forslaget fra politikernes side går ud på at sænke Danmarks udviklingsbistand fra 0,7 procent af BNI til 0,5 procent. Det vil reelt betyde ca. 6,5 milliarder kroner mindre til udviklingsbistand hvert år.
BNI står for bruttonationalindkomst og er et mål for et lands samlede indkomst. Når Danmark bruger 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, betyder det, at 0,7 procent af landets samlede indkomst går til international udvikling og humanitær hjælp.
Hvad vil det betyde at sænke niveauet fra 0,7 til 0,5 procent?
En reduktion fra 0,7 til 0,5 procent af BNI vil svare til cirka 6,5 milliarder kroner mindre til udviklingsbistand.
Det er penge, der i dag går til hjælp til mennesker i akut nød, støtte til flygtninge, klimatilpasning og forebyggelse af krige og konflikter. En reduktion af udviklingsbistanden vil derfor få konkrete konsekvenser for mennesker og samfund, der allerede er hårdt ramt af kriser.
Skærer vi i udviklingsbistanden, er det rigtige børn, det går ud over:
- Det er børn, der går sultne, forfrosne og bange i seng.
- Det er familier, der mister alt, når tørke og oversvømmelser rammer.
- Det er helt almindelige mennesker, der tvinges på flugt, fordi hjælpen ikke kommer.
Hvad har udviklingsbistanden med Danmarks sikkerhed at gøre?
Udviklingsbistand bidrager til at skabe stabilitet i skrøbelige og konfliktramte lande. Når man investerer i forebyggelse af konflikter, klimatilpasning og bedre levevilkår, reducerer man risikoen for uro, vold og tvungen migration.
Derfor bliver udviklingsbistand ofte beskrevet som en form for “blød sikkerhedspolitik”. Den handler ikke kun om solidaritet, men også om at bidrage til en mere stabil og sikker verden – hvilket også er i Danmarks interesse.
Undersøgelsen fra Epinion viser, at 64 procent af danskerne er enige i, at udviklingsbistand er en vigtig investering for Danmark. 21 procent svarer, at de er meget enige, mens 43 procent er delvist enige.
Kun 11 procent af danskerne mener, at vi skal skære i udviklingsbistanden.
Danskernes svar i tal, når vi spørger dem om udviklingsbistanden:
En stabil folkelig opbakning
Blandt danskerne er der bred tiltro til, at bistanden gør en konkret forskel ude i verden. 67 procent er enige i, at Danmarks udviklingsbistand gør en vigtig forskel for mennesker i nød.
Kun 9 procent er uenige.
Når det gælder niveauet for Danmarks udviklingsbistand, mener 49 procent, at Danmark i dag bruger en tilpas andel af BNI på udviklingsbistand. Samtidig mener 19 procent, at Danmark bør bruge en større andel end i dag, mens 14 procent ønsker en mindre andel.
Generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Jonas Nøddekær, siger:
”Undersøgelsen peger samlet set på en stabil og bred folkelig opbakning til Danmarks udviklingsbistand – både som en uundværlig og livreddende humanitær indsats og som en afgørende del af Danmarks samlede sikkerhed.
Jeg er glad for at se, at to ud af tre regeringspartier – Socialdemokratiet og Moderaterne – slår ring om, at Danmark fortsat skal leve op til vores internationale forpligtelser og bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.Jonas Nøddekær, Generalsekretær
Jeg er glad for at se, at to ud af tre regeringspartier – Socialdemokratiet og Moderaterne – slår ring om, at Danmark fortsat skal leve op til vores internationale forpligtelser og bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand. Det er vigtigt for mennesker i nød ude i verden, og det er samtidig vigtigt for et stærkt Danmark, der skal navigere i en svær geopolitisk tid.”
Undersøgelsen er gennemført af Epinion i slutningen af januar 2026 på vegne af Folkekirkens Nødhjælp.
For spørgsmål til undersøgelsen eller forespørgsler om data kontakt pressechef Poul Kjar:
Poul Kjar
Pressechef
Mobil: +45 4186 5975
pkja@dca.dk
Spørgsmål og svar om den danske udviklingsbistand
Hvad betyder det, at Danmark bruger 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand?
BNI står for bruttonationalindkomst og er et mål for et lands samlede indkomst. Når Danmark bruger 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand, betyder det, at 0,7 procent af landets samlede indkomst går til international udvikling og humanitær hjælp.
Målet om 0,7 procent stammer fra FN og har i årtier været en international målsætning for rige lande.
Hvad går dansk udviklingsbistand konkret til?
Dansk udviklingsbistand går blandt andet til:
– Humanitær nødhjælp i krig og katastrofer
– Hjælp til flygtninge og internt fordrevne
– Klimatilpasning i lande, der er hårdt ramt af klimaforandringer
– Forebyggelse af konflikter og støtte til fredsopbygning
– Langsigtet udvikling, der styrker lokalsamfund, uddannelse og levevilkår.
Formålet er både at redde liv her og nu og at forebygge fremtidige kriser.
Hvilke lande modtager udviklingsbistand?
Udviklingsbistand gives primært til lande med lav eller mellemstor indkomst og begrænsede økonomiske ressourcer. Det er typisk lande, hvor en stor del af befolkningen lever i fattigdom, hvor institutionerne er svage, eller hvor der er konflikt, ustabilitet eller alvorlige klimamæssige og humanitære udfordringer.
Hvilke lande der kan modtage udviklingsbistand, fastsættes på baggrund af internationale kriterier for indkomstniveau og udviklingsbehov. Formålet er at reducere fattigdom, fremme stabilitet og støtte en bæredygtig social og økonomisk udvikling.
Hvad vil det betyde at sænke niveauet fra 0,7 til 0,5 procent?
En reduktion fra 0,7 til 0,5 procent af BNI vil svare til cirka 6,5 milliarder kroner mindre til udviklingsbistand.
Det er midler, der i dag går til blandt andet nødhjælp til mennesker i akut nød, støtte til flygtninge, klimatilpasning og forebyggelse af krige og konflikter. En reduktion vil derfor få konkrete konsekvenser for mennesker og samfund, der allerede er hårdt ramt af kriser.
Hjælper udviklingsbistand faktisk?
Det er ikke korrekt, at der ikke er sket noget de sidste 50 år. Udviklingsbistanden har bl.a. bidraget til rent drikkevand, bedre sundhed, vedvarende energi, stærkere lokale virksomheder og bedre muligheder for småbønder. Det er et arbejde som Folkekirkens Nødhjælp har bidraget til, og vi har hjulpet millioner i akut nød.
Nogle lande kæmper stadig på trods støtte fra Danmark og andre donorer, fordi de samtidig kæmper med konflikter, klimaforandringer, epidemier og verdensmarkedspriser. Bistand kan derfor ikke stå alene – den virker bedst sammen med investeringer, privatsektorsamarbejde og myndighedssamarbejde, som også er en del af Danmarks tilgang.
Og når lande bliver rigere, stopper udviklingssamarbejdet typisk dér og flytter til steder med større udfordringer. Derfor kan man ikke måle bistandens effekt som én enkel “før/efter”-kurve på tværs af lande. Men lokalt skaber bistand ofte helt konkrete forbedringer – og lægger fundamentet for udvikling, når rammerne tillader det.
Hvordan hænger udviklingsbistand sammen med Danmarks sikkerhed?
Udviklingsbistand bidrager til at skabe stabilitet i skrøbelige og konfliktramte lande. Når man investerer i forebyggelse af konflikter, klimatilpasning og bedre levevilkår, reducerer man risikoen for uro, vold og tvungen migration.
Derfor bliver udviklingsbistand ofte beskrevet som en form for “blød sikkerhedspolitik”. Den handler ikke kun om solidaritet, men også om at bidrage til en mere stabil og sikker verden – hvilket også er i Danmarks interesse.
Bør pengene ikke bruges i Danmark i stedet?
Udviklingsbistand og nationale prioriteringer er ikke et enten-eller. Udviklingsbistanden udgør en afgrænset andel af Danmarks samlede økonomi.
Samtidig hænger globale kriser tæt sammen med udviklingen i Europa og Danmark. Krig, klimaforandringer og fattigdom kan føre til ustabilitet, migration og økonomiske konsekvenser, som også påvirker os. At investere i forebyggelse og stabilitet internationalt kan derfor også ses som en investering i Danmarks egen sikkerhed og fremtid.
