Afrika er det fattigste kontinent i verden, og Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet med nødhjælp og udvikling siden 1960’erne.
Arbejdet i Afrika er fokuseret på at forebygge og bekæmpe sult, hiv/aids og støtte samarbejdspartnere og de fattigste i at gøre krav på deres rettigheder.
Det sker i samarbejde med afrikanske kirker, udviklings- og menneskerettigheds- og kvindeorganisationer. I flere af landene arbejder Folkekirkens Nødhjælp desuden med humanitær minerydning.
Vores arbejde i Afrika er koncentreret i Etiopien, Sudan, Uganda, Zambia, Malawi og DR Congo, hvor vi har regionale kontorer. Desuden støttes mindre projekter i De Store Søers område og i det sydlige Afrika.
Trods olie og diamanter er Angola et fattigt land. Det skyldes især 27 års opslidende borgerkrig, hvor landet var en del af slagmarken under Den kolde krig.
Landet er et af de mest landmine-plagede lande på kontinentet. Det anslås, at der er udlagt over 12 millioner landminer. Folkekirkens Nødhjælp arbejder med minerydning for at frigive landbrugsjord til flygtninge fra borgerkrigen, som skal etablere sig igen
De store naturrigdomme i undergrunden er Congos største problem. Det har givet anledning til udplyndring og krige gennem århundreder. Congo er et af verdens fattigste lande og bliver ofte brugt som eksempel på 'en skrøbelig stat'.
Sammen med lokale partnere i Congo arbejder Folkekirkens Nødhjælp med minerydning og etablering af bæredygtigt landbrug i de tidligere minefelter
Etiopien er måske det land, der i manges øjne repræsenterer billede af sult og nød. En uheldig blanding af klimaforandringer, svigtende regntider og dårlig landbrugspolitik er medvirkende til at landet gang på gang rammes af hungersnød
Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Etiopien i mange år – med stor succes. Sammen med lokale partnere arbejder Folkekirkens Nødhjælp med hiv/aids, fødevaresikkerhed og kvinders rettigheder.
Malawi har en meget kort demokratisk historie siden 1993. Landet har kæmpet mod korruption og politisk vold, samtidig med at sult og aids forarmer landets befolkning.
I Malawi er mere end 15 procent smittet med hiv. Sammen med lokale partnere i Malawi arbejder Folkekirkens Nødhjælp med hiv/aids, fødevaresikkerhed og kvinders rettigheder.
I Uganda lever 31 procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen - det vil sige for under én dollar omdagen.
Folkekirkens Nødhjælp gør en stor indsats for at styrke demokratiet i Uganda og for at få befolkningen til at involvere sig i den politiske udvikling. Sammen med lokale partnere i Uganda arbejder Folkekirkens Nødhjælp med demokrati, hiv/aids og klimarelateret sult.
I Zambia er over en million ud af 11,3 millioner indbyggere smittede med hiv. Særligt unge piger og kvinder er udsatte.
Folkekirkens Nødhjælp arbejder bl.a. med at forbedre adgangen til behandling, lave forebyggende aktiviteter, samt oplyse om epidemien og dens omfang.
Det sker sammen med lokale partnere som Folkekirkens Nødhjælp udover hiv/aids-projekterne arbejder sammen med om fødevaresikkerhed og menneskerettigheder.