© Jesper Houborg

Sudan

Krigen i Sudan har tvunget millioner af mennesker på flugt og store dele af befolkningen sulter

Folkekirkens Nødhjælp åbnede nyt kontor i Sudan i 2025 – vi har været til stede i landet siden 2003. Situationen i Sudan er yderst alvorlig og millioner af mennesker har akut behov for hjælp. Vi arbejder vi for at give livreddende nødhjælp til mennesker påvirket af verdens største humanitære krise.

Hvordan er situationen i Sudan?

Sudan er et land præget af konflikt, fattigdom og naturkatastrofer. I 2023 blev landet kastet ud i en omfattende humanitær krise, da der udbrød krig mellem landets militær og rivaliserende grupper.

Mere end 33 millioner mennesker i Sudan har akut behov for hjælp, omkring 9 millioner er fordrevet, og over halvdelen af befolkningen kan ikke selv skaffe mad og vand nok til at klare sig. Sult og underernæring er udbredt, og ressourcerne er få.

Det er især de mest sårbare grupper der rammes af sulten, og børn er særligt udsatte. Underernæring øger risikoen for sygdom, mens adgangen til sundhedstilbud er stærkt begrænset. Mange er allerede døde som følge af krisen, og endnu flere vil skulle kæmpe med livslange følger af underernæring.

Vold mod civilbefolkningen er omfattende og der er en stigning i seksuelle og kønsbaserede overgreb på kvinder og piger. Samtidig betyder den alvorlige situation, at mange millioner børn i Sudan ikke har mulighed for at gå i skole.

Befolkningen i Sudan står midt i verdens største humanitære krise. Der er akut behov for, at hjælpen kommer frem.

jh-sult-idp-14-scaled.jpg © Jesper Houborg

Spiser blade for at holde sulten i skak

Mød Manal

Hvordan er vi til stede i Sudan?

I Sudan hjælper vi til stede ved akut opståede situationer og hjælper befolkningen med at få dækket helt basale behov som mad, rent drikkevand eller husly. Vi arbejder tæt sammen med lokale sudanesiske partnere og samarbejder med lokale selvhjælpsgrupper.

Samtidig støtter vores arbejde skabelsen af frirum for de mest sårbare grupper som for eksempel fordrevne enlige kvinder og børn. Vores arbejde giver blandt andet børn mulighed for skolegang og samtidig arbejder vi for at bekæmpe kønsbaseret vold og styrke marginaliserede gruppers rettigheder.

I Sudan hjælper vi ved at støtte op om:

  • At beskytte sårbare grupper som kvinder, børn og mennesker med nedsat funktion.
  • At øge fødevaresikkerheden og få hjælpen frem til områder plaget af sult.
  • Uddeling af mad, hygiejneprodukter og nødvendige materialer til mennesker på flugt.
  • Børns adgang til skole- og undervisningsmateriale – særligt sårbare børn og unge.
  • Undervisning i kønsbaseret vold, vold mod børn og ulighed mellem køn.
  • Adgang til klimaresistente måder og undervisning i, at dyrke jorden.
  • Styrkelse af det sudanesiske civilsamfund, herunder støtte til selvhjælpsinitiativer, som oftest er dem, der står først med nødhjælp, når krisen rammer.
  • Hurtig hjælp ved sygdomsudbrud.
  • Kvinders deltagelse og indflydelse i samfundet.

Din støtte har stor betydning

Vores arbejde i Sudan er et eksempel på, hvor din støtte giver mening.

Mød nogle af dem vi hjælper

jh-wn-uganda-juli2025-09.jpg © Jesper Houborg
Tilskud til en have gav familie på flugt håb for fremtiden

Veronika var højgravid, da borgerkrigen brød ud. Hun flygtede fra kampene i Sudan med sin mand, deres tre børn, sine mindre søskende og en fætter. Hendes yngste søn, Peter, kom til verden under flugten.

Mens de var på flugt blev Veronikas mand dræbt af soldater, og familien blev adskilt fra Veronikas forældre, som de ikke har hørt fra siden.

Da Veronika og familien ankom til flygtningelejren Rhino i Uganda, stod hun derfor alene med ansvaret for dem alle.

“Nogle dage spiste vi slet ikke,” fortæller hun.

Men et projekt gennem Folkekirkens Nødhjælp gav nyt håb. I et halvt år modtog Veronika et månedligt kontant tilskud og fik frø samt undervisning i at dyrke afgrøder og lave sund mad.

“Det har ændret mit liv. Vi kan nu spise to til tre gange om dagen,” siger hun.

Veronika har også købt høns og lejer et lille stykke jord, som hun dyrker.

Nu drømmer hun om at spare nok sammen til flere høns og måske nogle geder, så hun kan tjene penge nok til at sende sine børn i skole.

“Mit håb er, at mine børn får en uddannelse og en bedre fremtid,” siger hun.

Ganonyat_MAG_Sudan_CRED_Abdelsamad_2026_20 MAY_05.jpg © Abdelsamad Ahmed Abdalla
Gamar kan sende sine 6 døtre i skole

Gamar måtte sammen med sine 6 døtre flygte, da kampene brød ud i Khartoum i 2023.

Hendes mand blev efterfølgende taget som gidsel, og pludselig stod Gamar alene med ansvaret for at beskytte sine døtre i en verden fyldt med usikkerhed og farer.

Familien ankom til en flygtningelejr for fordrevne i Kosti i det centrale Sudan. Det var en svær tid.

“Jeg kunne ikke finde arbejde. Alle mine børn gik stadig i skole. Hver dag var en kamp,” siger Gamar.

Men gennem en lokal nødhjælpsgruppe, støttet af Folkekirkens Nødhjælp, fik Gamar den hjælp, hun havde brug for.

Hun havde en drøm om at starte en lille forretning, hvor hun kunne sælge te.

Det var en håndsrækning med stor betydning. Gamar fik mulighed for at tjene penge og sørge for, at hendes børn ikke længere går sultne i seng, og at de har kunne genoptage deres studier.

Ud over muligheden for at sikre en fast indkomst har Gamars familie også fået hjælp til i form af hygiejneprodukter. Det har været altafgørende for, at hendes piger kan passe deres skole.

Gamar kæmper med flere kroniske sygdomme, og livet har ikke været let siden flugten, men muligheden for at sikre hendes døtre en uddannelse er det der betyder allermest for Gamar.

viola-og-rosala.png © Jesper Houborg
Viola og Rosala laver mad for fred

Viola Alamin og Rosala Ismail kommer fra to forskellige etniske grupper, som i årevis har bekriget hinanden og været i strid om samme landområde og ressourcer.

Men et projekt støttet af Folkekirkens Nødhjælp bragte de to piger sammen om noget, de begge holder af – at lave mad.

Initiativets formål var at bringe mennesker fra forskellige etniske grupper sammen ved at give dem mulighed for at samarbejde om at drive restaurant.

Gennem projektet fandt de to kvinder ud af, hvor meget de havde tilfælles. De elsker begge at lave mad, og de er blevet klogere på, hvad der virker – både på et personligt plan, men også på, hvordan man driver en succesfuld forretning.

“Det er vigtigt at interagere socialt, for når du har en god kommunikation med andre mennesker, så vil de opsøge dig. Det er det, der gør vores restaurant lidt mere travl end andres”, siger Viola.

Viola og Rosala arbejder stadig hårdt for at få hverdagen til at hænge sammen, men med overskuddet fra restauranten kan de hjælpe deres familier til en lidt mere stabil tilværelse.



Læs mere om Sudan

jh-teens-familier-11-scaled.jpg © Jesper Houborg
I følge FN udgør Sudan verdens største humanitære krise. Næsten 25 millioner mennesker har brug for hjælp.
jh-sura-eore-victim-02-scaled.jpg © Jesper Houborg
Flere end 7,4 millioner børn har ikke adgang til rent drikkevand. 19 millioner børn går ikke i skole.
jh-sult-idp-09-scaled.jpg © Jesper Houborg
Der er hungersnød flere steder i landet, og halvdelen af befolkningen er ramt af akut sult.

Du kunne også være interesseret i …