Folkemøde 2012

Velkommen til et univers af muligheder

Danskerne støtter med glæde verdens fattige, så hjælpen når ud til flere, som behøver den. Mulighederne for at bidrage er mange

© Folkekirkens Nødhjælp

Flere og flere gør det. Og flere og flere prøver nye måder at gøre det på.

Du har måske prøvet de gammelkendte: At melde dig som indsamler eller som frivillig i en genbrugsbutik. Du har formentlig også gjort det, der kræver en engangsudgift: givet en ged i gave, puttet en skilling i indsamlingsbøssen eller i kirkens kollektbøsse. Muligvis er du en af dem, der har besluttet dig for en af de dyrere: at give en bid af dit overskud en gang om måneden eller at testamentere hele din formue til for eksempel Folkekirkens Nødhjælp. Måske har du samlet pant på Roskilde Festival, i hast doneret et beløb via sms, arrangeret et foredrag eller trykket like ved en statusopdatering på Facebook.

Det er handlinger til gavn for verdens fattigste, det drejer sig om. Alle de ting, som vi danskere i stigende grad gør for at hjælpe dem, der har det mindre godt end os selv.

Muligheder for at bidrage er mange, og det er også hensigten, forklarer Birthe Juel Christensen fra Folkekirkens Nødhjælp, der leder det folkelige og kirkelige netværksarbejde i Danmark. For det gælder om at have de tilbud, som passer til den enkelte og skaber engagement i både København, Gedser og Skagen, siger hun.

Del ud af overskuddet

Hvilke handlemuligheder vil folk gerne have? Nogle, der giver mening, svarer sociolog og trendrådgiver Emilia van Hauen.

”Når vi beslutter os for at give af vores tid, penge eller opmærksomhed, er sagen helt afgørende. Vi leder efter en sag, der har helt særlig betydning for os eller måske for én, vi kender. Gennem sagen får vi mulighed for story telling, for at vise hvilket ideal, vi stræber efter at være”, forklarer hun.

Bidrag med den tid, du har

30 sekunder
Klik ’synes godt om’ på Folkekirkens Nødhjælps Facebook-side og få daglige opdateringer om kampagner, events og gode historier fra u-landene, der viser effekten af dit bidrag.

5 minutter
Giv et fast månedligt bidrag til Folkekirkens Nødhjælps langsigtede udviklingsarbejde for verdens fattigste; klik ind på nødhjælp.dk og tegn en PBS-aftale. Giv en ged, en køkkenhave, et træ eller en solcellelampe å givenged.dk, eller skift til Nødstrøm og støt verdens fattigste gennem din elregning.

3 timer
Slå dig løs med bagværk og basarer eller linsesupper og loppemarkeder. Aktiver din omgangskreds og bestem selv, hvordan du vil samle penge ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Gør det på din måde.

365 timer
Giv det lange seje træk for verdens bedste sag som frivillig i Nødhjælpens Ungdom, Seniornetværket eller genbrugsfrivillig i en af Folkekirkens Nødhjælps 124 butikker landet over.

Danskernes glæde ved at bidrage fulgte i kølvandet på de fremadstormende år før finanskrisen, da vi blev rigere og rigere og havde fuld fokus på os selv og vores egne behov. Til sidst fik vi nok og udviklede en trang til at være mindre selvcentrerede og til at gøre noget meningsfuldt, som gavner andre mennesker. Nu ville vi være den bedste udgave af os selv. Og det bliver man ved at dele ud af sit overskud, forklarer trendrådgiveren.

Van Hauen roser de humanitære organisationer for at stå parat med tilbuddene om handling, da danskerne var klar til at handle. Organisationerne havde rystet den 70’er-agtige offerrolle af de fattigste og dårligst stillede i denne verden, og har oven i købet siden opfundet handlemuligheder med et glimt i øjet. Giv en ged, opfordrer for eksempel Folkekirkens Nødhjælp. Hjerteforeningen tegner overskæg på kendte kvinder, og Kræftens Bekæmpelse støtter brysterne.

Man giver sin stillingtagen

Nogle vil formentlig antage, at organisationerne helst tilbyder handlinger, der giver store penge i kassen. At der simpelthen er større applaus til folk, der donerer deres formue, end til folk, der liker på Facebook. Men sådan hænger det ikke sammen, forklarer Birthe Juel Christensen. For godt nok skaber gode intentioner ikke samme værdi i en fattig landsby i Afrika, som donerede penge gør. Men det er med de gode hensigter, det hele begynder.

”På Folkemødet på Bornholm i juni måned fortalte vi om Folkekirkens Nødhjælps nye 1%-kampagne, der giver en række handlemuligheder. Mange mennesker skrev under på støtten til regeringen, at u-landsbistanden skal op på 1 procent af bruttonationalindkomsten. De gav deres stillingtagen – og dermed gav de lidt af sig selv. For i menneskers handling ligger samtidig en accept af, at vi hænger sammen på kloden. At først når vi selv handler, kan vi ændre noget for verdens fattigste”, siger hun og forklarer, at Folkekirkens Nødhjælp vil tage kontakt til de 300 mennesker, der i første omgang gav deres stillingtagen, og spørge, om de har lyst til at bidrage yderligere ved at give 1 procent af en søndag eller 1 procent af en dagsløn.

Handling her giver handling der

Som en rød tråd gennem de humanitære handlemuligheder ligger flere budskaber. Et siger, at handling fører til handling. Et andet, at handlingerne forbinder vores rige verden med den fattige.

”Det ses meget tydeligt, når for eksempel Spejderhjælpens børn og unge plukker æbler eller vasker biler for folk og får en 50’er for det. Pengene sendes eksempelvis til Myanmar, hvor børn kommer i skole, og en kvalificeret lærer underviser dem. Og børn med en uddannelse har mange flere handlemuligheder end mennesker uden uddannelse”, fortæller Birthe Juel Christensen.

Handling er Folkekirkens Nødhjælps identitet

Siden Folkekirkens Nødhjælp blev stiftet i 1922 har formålet været at hjælpe de fattigste og dårligst stillede mennesker på kloden til bedre livsvilkår.

Det har været en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps identitet at tilbyde mennesker mulighed for at handle til fordel for verdens fattigste, så de får mulighed for selv at bedre deres vilkår. Den enes handling muliggør den andens. Og handlingen er dermed bindeled mellem det globale – den fattige verden – og det lokale – vores egen verden.

”Det ligger i Folkekirkens Nødhjælps dna er, at vi gennem handling skal styrke verdens fattigste i kampen for et værdigt liv. Vi arbejder ud fra et kristent menneskesyn, hvor ”diakoni”- tjenesten eller handlingen til gavn for medmennesket – er helt central,” fortæller Birthe Juel Christensen, leder af det folkelige og kirkelige netværksarbejde i Folkekirkens Nødhjælp.

Folkekirkens Nødhjælp er medlem af et stort internationalt netværk af kirkelige humanitære organisationer. Det hedder ACT Alliance, som står for Action by Churches Together. Men ordet ‘act’ betyder netop ’at handle’.

Stor prestige i særlige opgaver

Mens den ene handling ikke er mere værd end den anden set med Birthe Juel Christensen og Folkekirkens Nødhjælps øjne, hænger det anderledes sammen i bidragydernes egne øjne, mener Emilia van Hauen:

”Der er meget større prestige i at stå i et suppekøkken og dele mad ud til hjemløse juleaften end at give penge til en indsamling. Det er også sjovere at give en stor kamel til en familie i Afrika end en lille agerhøne. Og det der med at gå med en T-shirt med et statement eller et logo, batter ikke noget særligt. Med mindre, at budskabet er virkelig overraskende,” siger hun og giver et eksempel fra restauranten Sticks’n’Sushi, hvor serveringspersonalet gik med T-shirts med teksten ”Jeg vil have en ny chef”, fordi restauranten manglede en dagligleder.

Det fælles er det nye

I Folkekirkens Nødhjælp arbejder Birthe Juel Christensen hele tiden på at finde på nyt, der giver mening og skaber forandring. Mange ideer bobler frem i organisationens kirkelige netværk eller blandt andre samarbejdspartnere. Et eksempel er en gruppe børnehavebørn, som tegnede tegninger, som de solgte til deres bedsteforældre. Pengene ville de gerne give til Folkekirkens Nødhjælp. Et andet eksempel er Roskilde Natkirke og spillestedet Gimle, der holdt en koncert og donerede overskuddet til Folkekirkens Nødhjælp. Og en ny tendens, som Birthe Juel Christensen oplever, er enkeltpersoner eller grupper, der sætter deres helt egne indsamlinger i gang.

”Det er fantastisk at mærke engagementet fra mennesker rundt om i landet. Udfordringen for os er at koble bidragydere og modtagere sammen i en fælles historie. Ofte vil en gruppe givere gerne give til et konkret formål, som de føler for og gerne vil følge med i. Derfor valgte vi for eksempel sammen med børnehaven, at pengene fra tegningerne skulle gå til palæstinensiske børn i flygtningelejre i Libanon. Men selv når vi ikke kan sige, at det lige er din 50 kroneseddel, der sendes til et bestemt sted, er du med i en stor fortælling, der handler om at sikre verdens fattigste et værdigt liv”.

Emilia van Hauen forudsiger, at Birthe Juel Christensen skal belave sig på at lave mange flere koblinger af den slags i fremtiden. Danskerne går nu efter handlemuligheder, vi kan være fælles om – vi vil bidrage sammen.

”Jeg er ret sikker på, at de individuelle handlinger har peaket. Jeg tror ikke, vi vil se flere kataloger med gaver i samme mængde som hidtil. I stedet bliver det formentlig sådan, at vi støtter op om en stor sag. Noget, der samler folk, så man føler sig som en del af noget større. Især generation Y – de unge – taler om, at de gerne handler for et større og fælles formål”, siger hun.

Twitter LinkedIn Facebook