”Problemet er ikke altid sult, hvor tarmene skriger på mad. Problemet er, at kvaliteten af kosten er så ringe, at børn ikke kan spise nok til at få dækket deres behov for energi og næringsstoffer.
Problemet er ikke altid sult, hvor tarmene skriger på mad. Problemet er, at kvaliteten af kosten er så ringe, at børn ikke kan spise nok til at få dækket deres behov for energi og næringsstofferHenrik Friis, professor i international ernæring og sundhed
De vil komme til at mangle for eksempel zink og jern. Det gør, at de mister appetitten og kan spise endnu mindre. Et andet stort problem er, at zinkmangel får brislen, et vigtigt immunorgan, til at svinde ind.”
Det siger Henrik Friis, professor i international ernæring og sundhed på Institut for Ernæring og Idræt på Københavns Universitet.
Børn får infektioner og parasitter
Han forklarer, at det underernærede barn uden immunorgan risikerer at få infektioner, diarreer og parasitter, som æder af kroppens depoter, så barnet får endnu større behov for næring.
Portionerne kan altså være nok så store uden at give voksne energi nok og uden at give børnene de rigtige byggesten, så de kan vokse og udvikle sig.
Underernæring og mangel på vitaminer og mineraler bremser desuden børns mentale udvikling og evne til at lære. Og voksne uden tilstrækkelig næring bliver trætte, slappe og modtagelige over for sygdomme.
Mere næringsrige afgrøder
Mere næringsrige afgrøder og nye dyrkningsmetoder er en måde at forbedre menneskers ernæring. Derfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp i blandt andet Etiopien sammen med lokalsamfundene om netop det.
Sammen har parterne organiseret kooperativer og etableret overrislingsanlæg til kooperativernes marker.
Anlæggene sikrer vand, så afgrøderne ikke dør i tørre tider, fortæller Mette Lund Sørensen, der er ekspert i fødevaresikkerhed i Folkekirkens Nødhjælp.
Bønderne – både kvinder og mænd – fra kooperativerne får undervisning i at så jorden til med forskellige afgrøder. I stedet for en stor mark med gulerødder, rummer marken nu både gulerødder, bønner, majs, byg, hvidløg og den lokale frøplante sorghum. Så skulle en specifik afgrøde blive angrebet af skadedyr, går kun en del af høsten til grunde.
Høster tre gange om året i stedet for to
”Overrislingen og de nye dyrkningsmetoder har øget fødevareproduktionen i området med 100 procent og gjort, at folk kan høste tre gange om året i stedet for to. Den større arbejdsmængde og udsigten til profit får også mænd til at arbejde i marken, som traditionen ellers tidligere lod kvinderne tage sig af. De unge mennesker, som var taget til byen i håb om at finde arbejde, er kommet hjem igen, fordi der nu er arbejde og mad at få der,” fortæller Mette Lund Sørensen.
”Næste skridt bliver at introducere mere næringsrigtige afgrøder, for eksempel de sydamerikanske frøplanter quinoa og amarant, som er gode jern, zink og A-vitaminkilder. Det samarbejder vi med et dansk og et etiopisk universitet om og søger lige nu penge til det,” fortæller hun.
Se også: Quinoa klarer sig forrygende i Etiopien
Alt for meget ris og majs
Professor Henrik Friis forklarer, at børn kan vokse sig ud af underernæringen, hvis de får god, varieret og nærende kost med de rigtige vitaminer og mineraler inden for de første to leveår. Men ofte går det desværre den anden vej – især for de mest sårbare, siger han.
Problemet er, at alt for mange måltider i ulande udelukkende består af for eksempel majs i Afrika og ris i Asien. Kun de heldige med lidt penge på lommen kan supplere med en smule grøntsager eller – sjældnere – kød.
Majs og ris er stivelse, der optager meget vand, når det bliver kogt til grød. Energien i maden bliver dermed også udvandet, så en portion grød ikke rummer nær nok energi til at holde kroppens funktioner velfungerende, fortæller professor Henrik Friis, som forsker i ulandes ernæring.
Desuden er mængden af vitaminer og mineraler i grøden utilstrækkelig. Og slutteligt indeholder for eksempel majs såkaldte anti-næringsstoffer, der gør, at de næringsstoffer, som faktisk findes i grøden, ikke optages i kroppen.
Se også: Frodige køkkenhaver vender udviklingen i Kenya
Afgrøder, insekter og forskning
Der findes næringsstofanbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, som tilråder en lang række vitaminer og mineraler fra både kød, frisk frugt og grøntsager i disse børn og forældres daglige kost.
Men hvad hjælper det at opfordre til at spise kød, frisk frugt og grøntsager, når det er uden for familiernes økonomiske rækkevidde, spørger Henrik Friis.
Der må derfor meget mere end oplysning til for at rette op på det enkelte menneskes sundhedstilstand og for at dæmme op for de negative konsekvenser, sult og følgesygdomme har for samfundet.
Når børn ikke evner at tage imod læring, og når voksne ikke har kræfter til fysisk arbejde, falder både uddannelsesniveauet og arbejdsstyrken. Mennesker orker ikke at deltage i et aktivt liv, og dermed mister samfundet mange menneskelige ressourcer.
Det er den stik modsatte situation, vi skal stile efter, forklarer ekspert i fødevaresikkerhed Mette Lund Sørensen.
”Vi oplever igen og igen, at mennesker har masser af vilje og initiativ. De sidder ikke og venter på, at ngo’er og myndigheder skal komme og hjælpe. Men når man sulter eller er kronisk underernæret, er man i en situation, som man ikke selv har magt over. Derfor har vi pligt til at hjælpe,” siger hun.
Professor Henrik Friis og hans kolleger arbejder også på at hjælpe de udsatte ulande. Forskerne leder blandt andet efter nye næringsholdige fødevarer, der allerede findes lokalt.
”Kød er ofte for dyrt, men for eksempel termitter og edderkopper har også meget høje indhold af zink og jern. Nu undersøger vi om tilsætning af insekter til børnenes mad kan få børn til at vokse og udvikle sig bedre.
Hvis ja, kan indsamling og forarbejdning af insekterne, som så kan sælges i forretninger og på markeder, være vejen frem,” siger Friis.
