Teenagere får sprængt benene af på grund af landminer, der ikke bliver fjernet. Gamle konflikter blusser op på ny. Og små børn vokser op uden at komme i skole, til lægen eller få nok at spise.
For otte måneder siden satte Trump-administrationen fra den ene dag til den anden den amerikanske udviklingsbistand på pause. Beslutningen skabte chokbølger rundt om i verdens lavindkomstlande, for USA stod på daværende tidspunkt for hele 43 procent af den globale udviklingshjælp.
Siden er en del af hjælpen midlertidigt blevet genoptaget. Men fra årsskiftet vil en stor del af de omkring 512 milliarder dollars være helt væk.
Den direkte konsekvens er, at flere mennesker kommer til at lide – og flere kommer til at dø.
”Den direkte konsekvens er, at flere mennesker kommer til at lide – og flere kommer til at dø. Det er frygteligt at være vidne til,” siger Karin Elisabeth Lind, der er international direktør i Folkekirkens Nødhjælp.
Livsvigtige projekter i fare
Folkekirkens Nødhjælp stod i februar 2025 til at miste 140 millioner kroner fra amerikanerne, svarende til 15 % af budgettet. De gik for eksempel til livsvigtige projekter i Mali, DR Congo, Nepal og Etiopien. Efter et par måneder valgte USA alligevel at udbetale en del af beløbet. Men fremtiden i disse dele af verden er ekstremt usikker.
Allerede i 2026 forventer Karin Elisabeth Lind væsentligt færre midler fra amerikanerne – og det vil få vidtrækkende konsekvenser.
”Folkekirkens Nødhjælp kommer til at nedjustere projekter mange steder i verden. Men det her rækker jo langt ud over vores organisation – det vil præge vores alle sammens fremtid. Især sundhedsområdet vil blive ramt: Sygdomme som HIV, AIDS og tuberkulose vil sandsynligvis blusse op igen, og mange vil miste adgang til livsvigtig medicin og behandling,” forklarer international direktør Karin Elisabeth Lind.
Hvad er udviklingsbistand?
Udviklingsbistand er økonomisk, teknisk eller humanitær støtte fra rigere lande til fattigere lande. Formålet er at bekæmpe fattigdom, styrke sundhed og uddannelse, fremme langsigtet udvikling og håndtere kriser som sult, sygdom og naturkatastrofer.
Ifølge et forskningstudie fra det amerikanske universitet UCLA vil 14 millioner mennesker være døde i 2030 som konsekvens af USA’s manglende støtte. Heraf vil 4 millioner være børn under 5 år
Som ringe i vandet
Desværre er USA ikke alene om at skære ned. Også lande som Holland, Frankrig, Sverige, Tyskland og Storbritannien reducerer deres udviklingsbistand i disse år.
Samtidig stiger antallet af konflikter, krige og økonomiske kriser. Behovet for hjælp har dermed aldrig været større. En kombination, som vil koste verden dyrt.
Når pengene til nødhjælp bliver færre, må organisationer som vores fokusere på at redde liv her og nu. Derved bliver det langsigtede og forebyggende arbejde nedprioriteret.
”Når pengene til nødhjælp bliver færre, må organisationer som vores fokusere på at redde liv her og nu. Derved bliver det langsigtede og forebyggende arbejde nedprioriteret. Og uden forebyggelse vokser små problemer sig hurtigt til store kriser. I stedet for at forhindre katastroferne, før de bryder ud, kan vi først reagere, når vi står midt i orkanens øje. Det er en ond spiral,” siger Karin Elisabeth Lind.
Flere børn vil miste liv og lemmer
Et af de steder, som allerede nu mærker USA’s bistandsstop, er i det vestafrikanske land Mali. Her er store områder livsfarlige at bevæge sig rundt i på grund af landminer og ueksploderet ammunition, der ligger gemt i jorden.
Indtil februar havde Folkekirkens Nødhjælp derfor gang i et stort program, der på den ene side skulle oplyse børn og unge om farerne – og på den anden side hjælpe ofrene med støtte og behandling, når det alligevel gik galt.
”Det arbejde var vi nødt til at lukke ned fra den ene dag til den anden. Det er især 10-15 årige drenge, som er ofrene her. De går rundt ude i markerne og roder efter metalstumper, som de kan sælge. Når de ikke ved, hvad der er farligt, ender det desværre ofte med at koste dem et ben – eller i værste fald livet,” fortæller landedirektør Joanna Olsen fra Folkekirkens Nødhjælp i Mali.
Ikke nok at spise
I Etiopien, omkring 5.000 kilometer mod øst, er konsekvenserne af bistandsstoppet ligeledes fatale. I Gambella-regionen har tusindvis af mennesker på flugt fra krigen i nabolandet Sydsudan slået sig ned i store flygtningelejre. De er dybt afhængige af nødhjælp for at overleve.
”Når USA lukker for støtten, har de ikke andre muligheder end at spise mindre. Hvor familierne før fik 2-3 måltider om dagen, må de nu klare sig med et enkelt.”– Anne Hoff, Landedirektør i Folkekirkens Nødhjælp i Etiopien.
Lige nu strømmer flere hundrede mennesker om dagen ind i regionen, på flugt fra nye kampe i Sydsudan. Normalt ville FN lynhurtigt etablere lejre til at hjælpe dem. Men FN mangler også penge, da en stor del af budgettet tidligere kom fra USA. Så hjælpen kommer alt for langsomt.
”Det betyder, at folk må sove på skoler eller under åben himmel. Vi har allerede set kolera-epidemier blusse op. Og når lokalsamfundene i området samtidig er ekstremt pressede, skaber det desværre grobund for nye konflikter,” forklarer Anne Hoff.
Fra fremskridt til sårbarhed
I det konfliktfyldte Nepal står håbet i stampe, efter at udviklingshjælpen pludselig blev indstillet. Flere års arbejde med projekter, der gav udsatte kvinder tro på en bedre fremtid, er blevet brat afbrudt, og drømmene om forandring hænger nu i en tynd tråd.
”Det føles som om, vi er efterladt – som om vi er vågnet fra en vidunderlig drøm, der aldrig blev til virkelighed.” – Ram Lila Chaudhary.
41 årige Ram Lila Chaudhary har oplevet diskrimination og overgreb i hendes arbejde med bæredygtighed i Nepals skove. Et projekt fra Folkekirkens Nødhjælp skulle netop forbygge dette, men grundet nedskæringer er initiavet stoppet.
Arbejdsløsheden i Nepal vil stige, og kvinderne vil betale prisen. Risikoen for hustruvold og pres i hjemmet vokser, når mænds frustrationer stiger, og ansvaret skubbes over på kvinderne.
Nepal er gået årtier tilbage. Sikkerheden for kvinder og unge piger er alvorligt truet, og uden forebyggende initiativer vil vold og overgreb stige.
Samjhana Bista, Folkekirkens Nødhjælps landedirektør i Nepal, udtrykker alvorlig bekymring for landets kvinder og unge piger:
”Nepal er gået årtier tilbage. Sikkerheden for kvinder og unge piger er alvorligt truet, og uden forebyggende initiativer vil vold og overgreb stige. Vi var nået langt, men håbet og fremtiden blev revet væk under fødderne på dem.”
USA støttede 300 NGO’er i Nepal, som tilsammen stod for 2.475.000.000 kroner til udviklingshjælp. Penge, som især gik til initiativer for sundhed, forebyggelse, ernæring, medicin, uddannelse og klimaforandringer.
Vi må aldrig miste håbet
Selv om udfordringerne er store, og nødhjælpen generelt er faldende, arbejder Folkekirkens Nødhjælp målrettet for at ændre kursen.
”Vi står over for svære udfordringer, men vi har et ansvar for at handle,” lyder det fra Karin Elisabeth Lind, international direktør i Folkekirkens Nødhjælp.
Hun understreger, at Folkekirkens Nødhjælps arbejde ikke kun handler om at reagere på katastrofer, men om at forhindre, at de opstår:
”Når midlerne bliver færre, må vi finde nye veje. Vi bliver ved med at søge nye donorer, mobilisere og engagere danskerne samt forsøge at påvirke debatten. Det kan ikke nytte noget bare at læne os tilbage og give op.”
”Hvis vi mister håbet, mister vi også muligheden for at skabe forandring. Og det har de mest sårbare mennesker i verden ikke råd til, at vi gør.”
– Karin Elisabeth Lind, international direktør i Folkekirkens Nødhjælp
Situationen er alvorlig, og konsekvenserne af faldende nødhjælp mærkes verden over, fra Mali og Etiopien i Afrika til Nepal i Asien. Men der er brug for en vedholdende indsats og kreativt engagement, fordi vi kan gøre en forskel. Vi kan beskytte liv og skabe håb – selv i de mest udfordrede områder.
