Er Folkekirkens Nødhjælp ejet af den danske folkekirke? Og er penge til nødhjælp bare penge ud af vinduet?
Vi møder ofte de samme spørgsmål og antagelser om vores arbejde – ikke mindst i kommentarsporene på de sociale medier. Det tager vi som et tegn på, at mange faktisk gerne vil forstå, hvordan en nødhjælpsorganisation fungerer, og om nødhjælp overhovedet virker.
Debatten kan dog være svær at finde hoved og hale i, fordi holdninger og halve sandheder let flyder sammen. Derfor afliver vi her fem af de mest sejlivede misforståelser og giver dig klare svar på, hvem vi er, og hvad din støtte betyder for mennesker i verdens mest udsatte områder.
Myte #1: Folkekirkens Nødhjælp er ejet af den danske folkekirke
FAKTA: Folkekirkens Nødhjælp er en uafhængig organisation.
Vi forstår godt, at navnet kan snyde. Men Folkekirkens Nødhjælp er i dag en selvstændig, international hjælpeorganisation, der hverken styres eller finansieres af den danske folkekirke.
At kirken optræder i navnet skyldes først og fremmest vores rødder. Organisationen blev stiftet efter Første Verdenskrig, i 1922, da danske kirker gik sammen om at hjælpe krigsramte søsterkirker i Europa.
Vi arbejder stadig sammen med kirker og sogne rundt om i landet, for eksempel i forbindelse med sogneindsamlinger, konfirmandforberedelse og fredsgudstjenester. De kirkelige organisationer er også en del af Folkekirkens Nødhjælps Råd, der udpeger medlemmer til vores bestyrelse.
Vi arbejder tæt sammen med kristne organisationer rundt om i verdens brændpunkter. Blandt andet gennem ACT Alliance, som er en sammenslutning af omkring 150 kirker og humanitære organisationer verden over. De hjælper os med at nå mennesker, vi ellers aldrig kunne nå.
Men i årenes løb er vi vokset langt ud over det kirkelige landskab. I dag får vi vores penge fra en bred palette af donorer – lige fra private danskere, der støtter os med 100 kroner om måneden, til DANIDA, FN-organisationer, virksomheder og mange flere.
Vi arbejder i 20 lande – uafhængigt af tro, kultur og politiske interesser. Man skal altså på ingen måde være kristen for at modtage hjælp fra os. Men vores værdier om næstekærlighed og retfærdighed hænger ved. De er fundamentet for alt, hvad vi gør.
Myte #2: Folkekirkens Nødhjælp burde hjælpe i Danmark først
FAKTA: Vi er sat i verden for at hjælpe mennesker i verdens brændpunkter.
Der er uden tvivl mennesker i Danmark, der har brug for hjælp. Men vi kan ikke være alle steder på én gang. Og vores mandat er nu engang at yde akut nødhjælp under krige og katastrofer samt at arbejde for langsigtet, bæredygtig udvikling i verdens fattigste lande. Det er det, som vores donorer har givet os penge til at støtte.
Vi forsøger altid at hjælpe der, hvor behovet er størst, og hvor der intet sikkerhedsnet er til at gribe folk, når livet falder fra hinanden. For eksempel som her i Sydsudan, hvor et helt område er ramt af en altødelæggende kombination af oversvømmelser, fattigdom og krig. Eller her i Gaza, hvor familier har mistet alt i bombardementerne.
Heldigvis er vi ikke den eneste type ngo i verden. Der er masser af stærke organisationer i Danmark, som for eksempel Kirkens Korshær og SAND, der hver dag gør en stor forskel for udsatte herhjemme. Dem henviser vi gerne til, hvis du hellere vil støtte i Danmark.
Myte #3: Det nytter ikke noget at donere til nødhjælp
FAKTA: Vi redder liv hver eneste dag.
Det her er nok den tristeste myte af dem alle. For hvis hjælpen alligevel ikke rykker noget, hvorfor så overhovedet forsøge?
Men virkeligheden fortæller en helt anden historie: Børn får rent vand, så de undgår at blive syge. Familier får mad, et sted at sove og mulighed for at skabe sig en bedre fremtid. Og hele lokalsamfund rejser sig igen efter katastrofer.
Hver dag er Folkekirkens Nødhjælp med til at skabe vigtige fremskridt i menneskers liv. Alene i 2025 hjalp vi fire millioner mennesker direkte og ti millioner indirekte.
Krige og klimakatastrofer fylder dog ekstremt meget i nyhedsbilledet – og man kan let få indtryk af, at verden kun går i den forkerte retning. Men hvis vi løfter blikket lidt og kigger et par årtier tilbage, så er der faktisk sket enorme fremskridt:
- Antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er faldet fra 2,2 milliarder i 1990 til 800 millioner i dag. Kilde: Globalt Fokus.
- Der er også sket store fremskridt i pigers adgang til uddannelse. Globalt set er 50 millioner flere piger blevet indskrevet i skole i perioden fra 2015 til 2023. Kilde: UNESCO
- Dødeligheden blandt børn under fem år faldet markant. I perioden fra 1990 til 2023 er antallet af dødsfald blandt børn under fem år mere end halveret. Kilde: UNICEF.
- Flere mennesker har fået adgang til rent drikkevand. Fra 2015 til 2024 har 961 millioner flere mennesker fået adgang til sikkert forvaltede drikkevandsforsyninger. Kilde: WHO.
Forandring tager tid. Derfor arbejder vi både med akut nødhjælp og langsigtede løsninger som klimatilpasning, økonomisk sikkerhed og rettigheder. Det er de indsatser, der skaber varig forandring – selv om de kan være svære at måle nytten af fra den ene dag til den anden.
Vi negligerer ikke, at udfordringerne er mange og komplekse. Naturkatastrofer, konflikter og klimaforandringer skaber nye behov, som kan sætte udviklingen tilbage.
Men fremskridt sker hele tiden – og din støtte er med til at skabe dem.
Myte #4: Alt for mange penge går til administration
FAKTA: Langt størstedelen af de midler, vi får ind, går til mennesker i nød.
Her rammer vi en klassiker. For hvem vil betale for kontorer, kontroller og transport, når det gælder om at hjælpe mennesker i nød?
Men effektiv hjælp kræver struktur, planlægning og sikkerhed. Forestil dig en gang, at vi skulle uddele nødhjælp i Gaza eller Sydsudan uden logistik, sikkerhed, computere eller kontrol med pengestrømmene. Det ville være ekstremt uansvarligt, og sandsynligheden for, at hjælpen ville nå frem til de rigtige mennesker, ville være meget tæt på nul.
Så administration er ikke spild – det er forudsætningen for, at vi kan hjælpe.
Hver gang du donerer 100 kroner, bruger vi derfor pengene sådan her:
- 89 kr. går til nødhjælp, oplysning og hjælpearbejde.
- 5 kr. investerer vi i fremtidig indtjening, så vi også har mulighed for at hjælpe næste år.
- 6 kr. går til nødvendige driftsomkostninger – altså administration.
Vi er en transparent organisation, og hvis du er nysgerrig, kan du til altid se vores nyeste resultater og regnskaber her.
Myte #5: NGO’er må ikke have en holdning til betændte emner
FAKTA: Vi skal have en holdning.
De fleste årsager til fattigdom – konflikt, klimakrise, gæld, ulighed – udspringer af politiske beslutninger. Hvis vi vil skabe varige løsninger, er vi nødt til at påvirke de beslutninger, der skaber rammerne for vores arbejde, for eksempel i Danmark, EU, FN og de lande, vi arbejder i.
Det betyder ikke, at vi er partipolitiske. Vi arbejder ikke for et parti, men for principper: retfærdighed, værdighed og humanitet.
Nogle mener, vi burde være tydeligere og råbe højere. Andre, at vi skal tie stille. Det er vilkårene. Vores mål er ikke at føre politik – men at bruge vores erfaringer og viden fra felten til at tale de menneskers sag, som sjældent bliver hørt.
Det skylder vi dem.
