© Ritzau Scanpix

Sudan er kastet ud i en af verdens værste sultkatastrofer

18 millioner mennesker lever i akut fødevareusikkerhed efter et år med borgerkrig

Befolkningen i Sudan er fortsat fanget i en voldsom konflikt, og flere end 8 mio. mennesker er på flugt. Omkring halvdelen af befolkningen har brug for humanitær hjælp, og konflikten har kastet landet ud i en af verdens værste sultkatastrofer. FN vurderer, at ca. 18 mio. mennesker nu lever i akut fødevareusikkerhed – et år efter borgerkrigen brød ud.

Vi er til stede i flere dele af Sudan og hjælper nogle af de mest udsatte med katastrofehjælp som mad, hygiejneartikler og tæpper. 

Hjælp nu

Hjælp befolkningen i Sudan med helt basal nødhjælp. Dit bidrag gør en kæmpe forskel.

Vores humanitære insdsatser bygger på langvarige samarbejder med lokale aktører, organisationer og civile, der arbejder sammen om bl.a. livsvigtig nabohjælp og uddeling af nødhjælp. Samtidig uddeler vi kontanter til familier, så de kan købe mad, medicin og dagligvarer. Kontantuddeling hjælper ikke kun familier med at holde håbet oppe, det er også en vigtig komponent i understøttelsen af de lokale markedskræfter.

Folkekirkens Nødhjælp opfordrer samtidig til, at verdenssamfundet tager et større ansvar for de millioner af mennesker, der er dybt påvirket af den igangværende borgerkrig. 

Bliv klogere på situationen i Sudan

Siden er senest opdateret 22. marts 2024.


Hjælp familier på flugt

Vores arbejde i Sudan er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad og husly.