© Mohammed Saber/Ritzau Scanpix

Hjælp kvinder i Gaza

Næsten hele befolkningen sulter efter et halvt år med humanitær katastrofe i Gaza. Særligt gravide, menstruerende og ammende kvinder er udsatte for risikoen for at sulte.

Situationen i Gaza er fortsat desperat. Det går særligt ud over kvinder, der ikke kan få dækket helt basale behov. 

Vil du hjælpe?

For 325 kr. kan du fx give en nødhjælpspakke med sæbe, bind og bleer til en kvinde på flugt i Gaza.

Situationen i Gaza er desperat

Behovet for hjælp i Gaza stiger fortsat dag for dag, time for time. 

Den smule nødhjælp, der kommer ind i Gaza dækker slet ikke behovet for mad, rent drikkevand til de mere end 1,5 mio. mennesker, heriblandt mere end 600.000 børn, der lige nu er fanget i Rafah i det sydlige Gaza. 

De civile mangler stort set alt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i døgndrift på at uddele nødhjælp til de civile i Gaza. Der er løbende bombardementer, og stemningen er præget af frygt. Særligt børnene er bange for, at de igen skal flygte. Eller værre endnu – at det er dem, der bliver ramt næste gang. 

For 325 kr. kan du fx give en nødhjælpspakke med sæbe, bind og bleer til en kvinde på flugt i Gaza.

Giv et valgfrit beløb

De civile er desperate. De er fordrevet fra sted til sted siden oktober. De bor i interimistiske kolde telte. De har ikke noget at spise.
Jonas Nøddekær, generalsekretær,

Mere end 75% procent af Gazas befolkning er flygtet fra deres hjem. Familier sover på skoler, i parker og på gaden. Men intet sted er sikkert, og ofte må familierne flytte fra sted til sted på flugt fra de uforudsigelige bomber. 

Sådan hjælper vi:

  • Vand, varme måltider og fødevarepakker med bønner, mel, linser, olie og vand
  • Nødhjælpspakker med basale nødvendigheder som sæbe, tandbørster, bleer og menstruationsbind
  • Psykologisk førstehjælp til både mænd, kvinder og børn
  • Rengøring og desinficering af midlertidige shelters, så sygdomme ikke spreder sig

Spørgsmål og svar om Gaza

Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp lige nu?

Vores to lokale medarbejdere forbereder, hvad de kan, til når det er muligt. Nogle gange kan vores medarbejdere hente mad i lagerhaller og uddele det til dem, der har mest brug for det.

I 2024 har vi bl.a. hjulpet med:

– Vand og fødevarepakker med bønner, mel, linser, olie og vand.
– Psykologisk førstehjælp til både mænd, kvinder og børn.
– Rengøring og desinficering af midlertidige shelters, så sygdomme ikke spreder sig.
– Nødhjælpspakker med basale nødvendigheder som sæbe, tandbørster, bleer og menstruationsbind.

Vi presser samtidig hårdt på for en varig våbenhvile, så langt mere humanitær nødhjælp kan komme ind til civilbefolkningen.

Hvor mange mennesker er på flugt i Gaza?

Flere end 1,7 millioner er lige nu på flugt fra bombardementerne i Gaza, men de har ikke nogen steder at tage hen. Civilbefolkningen er fanget i Gaza. Kilde: www.ochaopt.org/

Hvorfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Gaza?

Vores mandat er at arbejde i Palæstina, fordi lokalbefolkningen på Vestbredden og i Gaza i årevis har været ramt af dyb fattigdom og store humanitære problemer.

Vi har siden 1954 været til stede, og arbejdet sammen med både med israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer om at sikre hjælp og udvikling i Palæstina. 

Vi tager ikke parti i den aktuelle konflikt. Vi står på menneskerettighedernes side, og som nødhjælpsorganisation er vores fokus at yde humanitær hjælp til civilbefolkningen.

Hvordan sikrer I, at hjælpen går til de rigtige?

Vi har meget skrappe regler og producerer for, hvem vi samarbejder med, og hvem vi køber varer af i Gaza og på Vestbredden. Vi har folk ansat lige præcis til den opgave, da de kender de lokale forhold og ved præcis, hvordan man sikrer, at nødhjælpen når frem. Vi kan derfor garantere, at vi gør alt for at få hjælpen frem til de mennesker, der har de allerstørste behov. 

Læs mere om vores politik: Anti-korruption (noedhjaelp.dk)