Gaza: Sådan fortsætter vores arbejde, når nødhjælpen ikke kan komme ind

Hvordan hjælper man en befolkning, der er fuldstændig afskåret fra omverdenen? Det er et spørgsmål, mange stiller sig selv for tiden, når de ser billederne af det sønderbombede Gaza rulle over skærmen.

Tilbage i marts 2025 brød våbenhvilen mellem Israel og Palæstina sammen. Derudover lukkede Israel ned for nødhjælp ind til Gaza, så lastbiler med livgivende varer var strandet ved grænsen. Sult og bomber fylder hos indbyggerne. Det ser svært ud at skulle hjælpe dem, men det er ikke umuligt.

Der er stadig nogle, der kan hjælpe. Det er de lokale. De lever i det samme mareridt som dem, de hjælper.

“Vi har i mange år arbejdet gennem lokale partnere i Palæstina. Det er den mest effektive måde, fordi de lokale har en speciel viden og legitimitet. Lokale partnere gør det også muligt at fortsætte nogle former for nødhjælp. Også selvom situationen er så vanvittig lige nu,” fortæller Nadja Sørelvmo, der er ansat af Folkekirkens Nødhjælp som programkoordinator i Mellemøsten.

Nadja har siden oktober 2023 været med til at koordinere nødhjælpen i Gaza. Hun besøgte selv Gaza i januar 2025.

“Lige siden oktober 2023 har vores lokale samarbejdspartnere arbejdet uafbrudt. Jeg har aldrig før mødt mennesker, der er så dedikerede til at hjælpe deres samfund,” fortæller Nadja og fortsætter:

”Vi kommer udefra og hjælper til, at de lokale organisationer kan fortsætte deres arbejde. Arbejdet vil ikke kunne udføres af NGO’er alene, så de lokale er uundværlige.”

Grøntsager der giver liv

Én af dem, Nadja mødte i Gaza, er Ibrahim.

Ibrahim har arbejdet som bonde i Gaza hele sit liv. Men efter krigens start, så det næsten umuligt ud for ham at fortsætte.

Sammen med 99 andre bønder i Khan Younis-området har Ibrahim fået hjælp af Folkekirkens Nødhjælp til at køre sit landbrug videre under krigen. Helt konkret har han fået kontanter til at betale ansatte med, og han har fået frø og stiklinger til nye afgrøder.

Projektet har overskriften ’Frø af håb’ (Seeds of hope), og alt i alt er 1800 mennesker blevet hjulpet til at klare sig igennem krigen. Stiklingerne benyttes fortsat i dag til at give livsvigtig produktion af fødevarer, men skaber også arbejde og indkomst for Ibrahim og de ansatte. 

© Said Khatib/AFP/Ritzau Scanpix

Gaza ligger i ruiner og familier mangler alt

Vi gør alt, hvad vi kan, for at der kommer nødhjælp ind i Gaza.

Støt

Lokale kræfter gør det umulige muligt

Vores lokale partnere og deres projekter i Gaza er støttet økonomisk af Folkekirkens Ndhjælp og norske Kirkens Nødhjælp. Samarbejdspartnerne hjælper lige nu med blandt andet rent drikkevand, juridisk støtte og med at få befolkningens arbejde til at løbe rundt som hos Ibrahim.

Organisationer som Women Affairs Center (WAC) og Palestinian Centre for Human Rights (PCHR) er nogle af vores lokale samarbejdspartnere. De er vores forlængede arm i Gaza, er til stede, kender kulturen og ved, hvor behovene er.

PCHR har hjulpet kvinder, der oftest har mistet deres mænd efter krigens start, med juridisk hjælp. Efter de er blevet enlige, står de stadig som ”gifte” i systemet, og kan derfor ikke bevise, at de har ret til livsvigtige ting som fx mad og telte.

En mor til fem, der mistede sin mand efter krigens start, siger: “ Uden den her hjælp ville jeg ikke have været i stand til at få de nødvendige dokumenter for at få den altafgørende hjælp.” I månedsvis kunne hun ikke få hjælp på grund af manglende papirer, men efter PCHR’s hjælp fik familien endelig madvarer.

Folkekirkens Nødhjælp: Israels brug af sult som krigsvåben må høre op | Folkekirkens Nødhjælp

Læs om nogle af dem WAC har hjulpet:

Khadija

I mere end 18 år drev Khadija en succesfuld virksomhed som skrædder og syerske. Da krigen ramte, blev hendes nabolag bombet, og hun måtte flygte.

Hun nåede lige akkurat at få en enkelt symaskine med sig. Familien fandt husly i Deier El Balah, men strømafbrydelser gjorde det svært at arbejde på den elektriske symaskine.

Khadija opsøgte derfor WAC, som gav hende startkapital til solpaneler, så symaskinen kunne bruges. Hun er nu tilbage i arbejdet, men det er ikke helt det samme som før. Ni ud af ti i Gaza er på flugt, og har kun det tøj, de flygtede i. Khadijas fokus er derfor nu på at reparere og genbruge tøj, hvilket der er stort behov for.

“Mit arbejde har givet mig en grund til at stå op om morgenen. Der er nogen, der har brug for mig, og når en kunde laver en ordre, får det mig til at føle mig levende og nødvendig,” siger Khadija.

Leena

På billedet ses der en dadelpasta, som Leena laver. Hun er uddannet ernæringsekspert fra univesitetet i Gaza, og specialiserer sig i at producere næringsrige dadler. Da krigen rammer under høstsæsonen, mister hun hurtigt sin indkomst. Hun tænker kreativt og indser, at hvis hun arbejder med dadlerne, inden de bliver modne, kan hun sikre et udbytte i længere tid.
 
Efter at have mistet sine produkter og sit udstyr opsøger hun WAC, der giver hende startkapital til at genopbygge sin virksomhed. Pengene bruges til udstyr og WAC hjælper også med kursus i iværksætteri og virksomhedsdannelse.

”Det var som at få en fuld uddannelse på fem dage. WAC var oprigtigt interesserede i min succes,” siger hun.

Virksomhedens succes har både hjulpet hendes egen familie, men også skabt arbejdspladser for andre og sikret vigtig ernæring til lokalsamfundet. For Leena har arbejdet været en kilde til mening og normalitet i en svær tid.