Bosættervolden på Vestbredden er højere end nogensinde før.
Siden begyndelsen af 2026 har FN registreret 2.159 bosætterangreb mod palæstinensere og deres ejendom. Det svarer til mere end syv angreb om dagen mod fem om dagen i 2025.
Et af de steder, hvor konsekvenserne mærkes tydeligt lige nu, er under årets olivenhøst.
For mange palæstinensiske familier er olivenhøsten årets vigtigste tid. Oliventræerne giver ikke kun mad på bordet. De er også en afgørende indtægtskilde for mere end 100.000 familier og et symbol på generationers tilknytning til jorden.
Men høsten foregår for mange palæstinensere med livet som indsats. Alene i de første uger af oktober blev der registreret mindst 160 bosætterangreb i forbindelse med olivenhøsten. Angrebene har kostet en person livet, efterladt 95 sårede og ført til, at næsten 2.500 oliventræer og unge træer blev beskadiget eller ødelagt.
For en familie kan en tabt høst betyde et helt års mistet indkomst. Og når et oliventræ ødelægges, tager det ofte mere end ti år, før et nyt træ giver et stabilt udbytte.
De ødelæggende angreb i år er langt fra enkeltstående. Ifølge FN er omkring 286.000 oliventræer på Vestbredden blevet beskadiget siden 2023. Samtidig er volden med til at bane vejen for en fortsat udvidelse af de israelske bosættelser på Vestbredden.
Foto: Salman Mohsen Alkhatib / JNA Press/Sipa USA.
Bosættelserne vokser
De israelske bosættelser på Vestbredden er ulovlige efter international ret. Alligevel fortsætter de med at vokse i antal.
Familier fordrives fra deres jord, hele landsbyer tømmes, og palæstinensere mister adgangen til de marker og olivenlunde, som har forsørget dem i generationer. I 2026 er flere end 4.000 palæstinensere på Vestbredden blevet fordrevet fra deres hjem som følge af bosætterangreb, nedrivninger og tvangsudsættelser.
Samtidig udbygges bosættelserne med nye boliger, veje og checkpoints, som gør det næsten umuligt for palæstinensere at bevæge sig frit rundt på Vestbredden.
Udviklingen understøttes også politisk. Tidligere i år åbnede den israelske regering for, at israelere igen kan købe jord på Vestbredden for første gang siden 1967, og den omstridte E1-plan er rykket tættere på virkeliggørelse. Hvis planen gennemføres, vil den binde bosættelserne omkring Jerusalem tættere sammen og yderligere splitte Vestbredden op.
Bosættelserne rummer også landbrug og virksomheder, som producerer varer til eksport. Bosættelserne har altså egne økonomier, der skaber indtægter på besat palæstinensisk jord.
Danmark bør stoppe handlen med bosættervarer
Fra bosættelserne eksporteres blandt andet dadler, olivenolie, vin, frugt og grøntsager til markeder verden over. Folkekirkens Nødhjælp mener derfor, at Danmark bør stoppe handlen med varer fra de ulovlige bosættelser.
Så længe handlen med bosættervarer fortsætter, bidrager den til den økonomi, som de ulovlige bosættelser er afhængige af. Skriv under, hvis du også mener, at Danmark skal forbyde handlen med de ulovlige israelske bosættelser nu.
Bosætterne går fri
Angrebene på olivenbønder er blot ét eksempel på en udvikling, som præger hele Vestbredden.
”Vi ser mange flere bosætterorganisationer, som er mere strukturerede, og rigtig mange bosættere er bevæbnede,” siger Christian Cramon.
Og volden får sjældent konsekvenser. Ifølge den israelske menneskerettighedsorganisation Yesh Din fører kun 3 procent af anmeldelser om vold mod palæstinensere til domfældelse.
Manden, der nægtede at flytte
Tallene kan virke abstrakte. Men bag dem gemmer sig familier, som oplever bosættelserne og volden helt tæt på.
Da landechef for Folkekirkens Nødhjælp i Palæstina, Christian Cramon, senest besøgte Vestbredden, mødte han Omar fra landsbyen al-Walaja sydvest for Jerusalem.
Da Israel i begyndelsen af 00’erne begyndte at opføre den mur, der i dag skærer gennem dele af Vestbredden, blev Omars landsby delt i to – og det samme gjorde hans hjem. Muren skulle nemlig gå tværs gennem Omars jord. Myndighederne forsøgte flere gange at få ham til at flytte, men Omar nægtede at forlade det hjem, hvor familien havde boet og levet af jorden i generationer.
I dag ligger Omars hus alene på den ene side af den israelske mur, afskåret fra resten af landsbyen.
En tunnel forbinder familien til naboer og familie, men de har ikke fri passage. Gæster skal søge om besøgstilladelse, og kameraer overvåger konstant, hvem der kommer og går.
Familien har gennem årene oplevet både chikane og vold. Et af børnene fik et åbent kraniebrud efter et overfald på vej til skole, og Omars højgravide kone mistede sit ufødte barn efter et andet overfald.
“Vi sad alle med tårer i øjnene, mens Omar fortalte familiens historie. Men volden er desværre langt fra usædvanlig på Vestbredden,” siger Christian Cramon.
En hverdag uden frihed
Der er nu omkring 925 checkpoints, vejspærringer og andre bevægelsesrestriktioner på Vestbredden. For mange familier betyder det, at helt almindelige hverdagsaktiviteter som at køre børn i skole, tage på arbejde eller passe sine marker tager flere timer eller slet ikke kan lade sig gøre.
Christian Cramon fortæller om en medarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, der pendler til arbejde hver dag. Hvor turen tidligere tog omkring en time, tager den nu ofte tre timer hver vej på grund af lange køer ved checkpoints.
“Forholdene for palæstinenserne bliver kun værre på Vestbredden. Bosætterne vil tage mere og mere jord, og det bliver sværere at opretholde en levestandard, sælge sine produkter og få et arbejde. Og det sker med opbakning fra den israelske regering,” siger Christian Cramon.
“Vi i Vesten er nødt til at blive ved med at støtte op om palæstinensernes ret til deres land på Vestbredden, i Østjerusalem og i Gaza. Vores partnere har mere end nogensinde brug for støtte til at udføre deres vigtige arbejde,” afslutter han.
Sådan hjælper Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp arbejder sammen med lokale partnere for at hjælpe de familier, der rammes hårdest. Vi hjælper blandt andet med at:
- Genopbygge det mest basale. Vi giver kontantstøtte, så familier kan etablere eller genopbygge livsvigtig infrastruktur – for eksempel vandrør – efter at de er blevet ødelagt. Det gør, at familierne kan blive boende i deres område.
- Styrke lokalsamfundene. Vi er med til at opføre fælleshuse og træne lokalsamfund i at håndtere konflikter og stå sammen. Det gør dem mere modstandsdygtige, selv når de er under angreb.
- Bevare levebrødet. Gennem vores partnere støtter vi landbruget – blandt andet ved at donere og plante oliventræer – så familier kan holde fast i deres indkomst og deres jord.
- Give juridisk hjælp. Vores partnere yder juridisk bistand til rettighedsforkæmpere, der beskytter palæstinensernes rettigheder.
- Sikre ligestilling. Vi arbejder forebyggende og tilbyder juridisk rådgivning til kvinder.
Folkekirkens Nødhjælp opfordrer både Danmark og det internationale samfund til at lægge et større pres på Israel for at stoppe de ulovlige udvidelser af bosættelserne, de facto-annekteringen og fordrivelserne af palæstinensiske civile eksempelvis ved at forbyde handel med varer fra de ulovlige bosættelser. Skriv under, hvis du også mener, at Danmark skal forbyde handlen med de ulovlige israelske bosættelser nu.
Et skænderi ved en grænseovergang.
Kilder
Humanitarian Situation Report | 11 September 2026 | United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs – Occupied Palestinian Territory
Humanitarian Situation Report | 22 October 2026 | United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs – Occupied Palestinian Territory
“The West Bank is at the breaking point” – Briefing to the Security Council by UN Deputy Special Coordinator for the Middle East Peace Process – Question of Palestine
Data Sheet: Law Enforcement on Israeli Civilians in the West Bank (Settler Violence), 2005-2024 – Yesh Din
Extremist Israeli settlers: EU lists four entities and three individuals – Consilium
