Hele Gazas befolkning er lige nu i en akut sultkatastrofe. Giv nødhjælp i dag og vær med til at redde liv.
Hjælp konfliktens ofre
På grænsen til hungersnød
Den lille mængde nødhjælp, der kommer ind i Gaza, dækker slet ikke det enorme behov for mad, vand og medicin, som familier har lige nu.
Antallet af underernærede børn stiger faretruende hurtigt. Og risikoen for hungersnød vokser. Det kommer til at koste menneskeliv, hvis vi ikke gør noget nu.
Din hjælp kan redde liv
Gennem vores samarbejdspartnere i Gaza forbereder vi lige nu nødhjælpsindsatser og uddeler kontanter til de mange mennesker, der har brug for hjælp.
Vil du hjælpe familier i Gaza?
Spørgsmål og svar om Gaza
Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp lige nu?
Lige nu er vi til stede i Gaza og deler mad og vand ud. Samtidig rådgiver vi mennesker, der forsøger at finde ejendele og familiemedlemmer i deres tidligere hjem, om farerne ved ueksploderet ammunition i ruinerne.
I 2025 har vi bl.a. hjulpet med:
– Vand og fødevarepakker med bønner, mel, linser, olie og vand.
– Psykologisk førstehjælp til både mænd, kvinder og børn samt støtte til små
– Rengøring og desinficering af midlertidige shelters, så sygdomme ikke spreder sig.
– Hygiejneartikler som sæbe, tandbørster, bleer og menstruationsbind.
Vi presser samtidig hårdt på for en varig våbenhvile, så langt mere humanitær nødhjælp kan komme ind til civilbefolkningen.
Hvorfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Gaza?
Vores mandat er at arbejde i Palæstina, fordi lokalbefolkningen på Vestbredden og i Gaza i årevis har været ramt af dyb fattigdom og store humanitære problemer.
Vi har siden 1954 været til stede, og arbejdet sammen med både med israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer om at sikre hjælp og udvikling i Palæstina.
Vi tager ikke parti i den aktuelle konflikt. Vi står på menneskerettighedernes side, og som nødhjælpsorganisation er vores fokus at yde humanitær hjælp til civilbefolkningen.
Hvordan sikrer I, at hjælpen går til de rigtige?
Vi har meget skrappe regler og procedurer for, hvem vi samarbejder med, og hvem vi køber varer af i Gaza og på Vestbredden. Vi har folk ansat lige præcis til den opgave, da de kender de lokale forhold og ved præcis, hvordan man sikrer, at nødhjælpen når frem. Vi kan derfor garantere, at vi gør alt for at få hjælpen frem til de mennesker, der har de allerstørste behov.
Læs mere om vores politik: Anti-korruption (noedhjaelp.dk)
Kan jeg få skattefradrag for donationer?
Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.
Du kan få skattefradrag op til 19.000 kroner, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer.
Vores arbejde i Gaza er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker, der har størst behov, verden over.