Millioner af mennesker har brug for akut nødhjælp i DR Congo

Tusindvis af familier er lige nu på flugt fra den voldelige konflikt, der lige nu udspiller sig i Congo.

Mange congolesere er blevet dræbt af vold i løbet af de seneste årtiers langtrukne og grusomme konflikter.

I skrivende stund anslås det at 27 millioner mennesker har akut behov for hjælp i form af mad, vand og husly.

For bare 456 kr. kan en lille familie i Congo få mad og vand i en hel måned.

Hjælp nu

Et liv i konstant frygt

”I mere end 25 år har befolkningen i Congo lidt under voldsomme konflikter. I øjeblikket kæmper mere end 120 forskellige bevæbnede grupper mod hinanden og hæren, og det har fatale konsekvenser for civilbefolkningen,” fortæller Rasmus Kristiansen, der er Junior Programme Officer hos Folkekirkens Nødhjælp i Congo.

Angreb på uskyldige, kidnapninger og alvorlige brud på menneskerettighederne gør det svært at leve et normalt liv. Det er ikke til at forestille sig, hvis man ikke har oplevet det med egne øjne, forklarer han.

Hjælp nu

Katastrofalt og tragisk

De alvorlige brud på menneskerettighederne, der lige nu sker i Congo, påvirker særligt kvinder og børn, og der er brug for hjælp nu!

Konflikterne i Congo er komplekse. Flere NGO’er peger på, at situationen i Congo lige nu er verdens mest oversete humanitære krise.

Familier er tvunget til at forlade deres hjem og hele deres livsgrundlag. De har akut brug for mad, vand og husly.

Adgangen til sundhedsfaciliteter er stærkt begrænset, og vold og overgreb er blevet hverdag.

Noget så simpelt som et måltid mad og en seng at sove i kan være svært at skaffe for de mange tusinde congolesere, der lige nu er drevet på flugt i deres eget land. Det kan din hjælp være med til at give dem.

Hjælp nu

Situationen forværres dag for dag

Congo er det land i Afrika med flest på flugt i deres eget land. 27 millioner mennesker har lige nu brug for hjælp. Situationen forværres dag for dag, og efter mere end 25 års konflikt er situationen spændt til bristepunktet.

Vi hjælper de udsatte flygtninge med penge til mad og vand, husly og beskyttelse af kvinder og børn. På forhånd tusind tak for din støtte. Den redder liv.

Hjælp familierne på flugt

Med din hjælp kan børn og kvinder i Congo få adgang til helt fundamental nødhjælp som mad, vand og beskyttelse. På forhånd tusind tak for din støtte. Den redder liv. 

Vores arbejde i Congo er et eksempel på, hvor din støtte gør en forskel. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til de mennesker verden over, der har størst behov.