Fra du står op, til du går i seng igen.
Mandag til søndag.
Måden, vi lever på, gør indtryk på klimaet.
Små som store klimavenlige handlinger gør en forskel – og vi i Folkekirkens Nødhjælp vil gerne gøre det lettere for dig at leve klimavenligt!
Her får du tips til at spise mad, der har kort fra jord til bord. Til at omdanne trætte skjorter til flotte puder. Til at leve bare en smule mere klimavenligt.
Rødbede eller fennikel?
Du står i supermarkedet og skal til at handle ind til ugens aftensmad. Det er februar. Hvilke grøntsager kommer i din kurv?
Hvis du vælger grøntsager og bær i sæson, gør du kurven mere klimavenlig!
Når du spiser efter sæson, så er der nemlig brugt langt mindre energi på at køle, fryse og transportere grøntsager i din kurv.
Lige nedenfor kan du hente 3 fine plakater, som kan hjælpe dig med at spise grøntsager og bær efter sæson.
Fryser du dine urter?
Vidste du, at hvis du opbevarer kartofler og æbler side om side, så modvirker det, at kartoflerne spirer og øger holdbarheden?
Lige nedenfor får du 5 tips til, hvordan du kan bekæmpe madspild i din madlavning.
Bor du tæt på…
En Wefood-butik
I vores Wefood-butikker køber du overskudsmad.
Og når du handler overskudsmad, får du ikke bare aftensmad til en god pris. Du er også med til at lette presset på klimaet.
Find din nærmeste Wefood lige her:
En genbrugsbutik
Vidste du, at produktionen af ét kg tekstil udleder 15 kg CO2? Når du køber genbrug forlænger du tøjets levetid og mindsker dit CO2-udslip.
Find din nærmeste genbrugsbutik lige her:
Sådan dyrker du dine egne østershatte
For at dyrke dine egne østershatte skal du bruge fire simple redskaber:
- En ren plastspand med låg eller en plastikpose som er ca. 1-1.5 liter
- 100 g mycelium
- 1 kg kaffegrums
- Åndbar tape, f.eks. sportstape eller malertape
Mycelium kan du købe på nettet. Mycelium er svampesporer, som skal blandes med kaffegrumset for at svampene kan opstå.
Kaffegrums er ideelt til at gro svampe i, da det på forhånd er kogt og derfor fri for bakterier. Samtidig er der stadig masser af næring tilbage, så det er faktisk en spildt ressource, når det bare bliver smidt ud.
Sæt derfor en uges tid af til at indsamle kaffegrums hjemme hos dig selv. Du kan samle det i en desinficeret beholder med låg og sætte den på køl, indtil du har den rigtige mængde kaffegrums. Nu er du klar til at dyrke svampe:
1. Forbered din beholder
Du skal starte med at skære 2-4 runde huller i din desinficerede plastspand eller 1-2 cm riller i din plastikpose. Hullerne i spanden skal ca. have en diameter på 1 cm. Derefter sætter du åndbar tape over hullerne, f.eks. sportstape eller malertape.
2. Bland indholdet
Nu skal du blande dit kaffegrums grundigt med dit mycelium i spanden eller posen. Bagefter skal du presse indholdet godt sammen. Nu kan du sætte låget på spanden eller lukker posen.
3. Opbevaring
Du skal stille din spand eller pose et sted, hvor der er stuetemperatur og mørkt, det kan f.eks. være et køkkenskab.
Du kan kigge til indholdet et par gange om ugen for at tjekke, om myceliet spreder sig. Det kan du se ved, at det hele bliver hvidt med hår. Det tager omkring 2-3 uger.
4. Svampene begynder at gro
Når indholdet er helt hvidt, så finder du et sted til din spand eller pose, hvor der er omkring 15-20 grader, men ikke i fuld sol.
Nu vil svampene begynde at gro. Du skal ikke fjerne den tape, du har sat på. Den kan svampene godt gro ud igennem. Efter 1-2 uger vil du kunne se de første svampe.
Når svampene er vokset ud, er det vigtigt, at du husker at sprøjte dem dagligt med vand, så de ikke tørrer ud.
Nu kan du høste dine egne østershatte, velbekomme.
Giv dit tøj en lufter
Når dit sommertøj bliver vasket, så bliver tøjet ikke blot rent.
Hver vask slider på tøjets kvalitet, og så stammer cirka 50% af dit tøjs CO2-aftryk fra vaskemaskinen. Når din vaskemaskine bruger energi og vand, så slider det altså også på klimaet.
Ofte kan din t-shirt nemlig overleve endnu en dag, når den har hængt et par timer i den friske vind.
Lugter dit tøj ikke for slemt og er pletterne få, så kan du altså med fordel fjerne pletterne i håndvasken og lufte tøjet i haven, på altanen eller ved vinduet.
Klimavenlige kreatimer
Her til sommer kan du sørge for, at dine kreatimer gør gavn i et større billede. Du kan nemlig skabe brugbare ting til dig selv og andre, der erstatter køb af nyt.
I klimaets tegn er det også værd at bemærke, at du gør en forskel, når du laver genbrugelige ting. Eksempelvis køkkenklude og ’vat’rondeller, der kan bruges igen og igen.
Og hvis ikke du selv sidder inde med gamle duge, jeans eller restgarn, så kan det være du kan finde det i din lokale genbrugsbutik. På den måde slår du to fluer med ét smæk.
Inspiration
Mangler du inspiration? Måske det er opskrifter på at lave din egen flagranke, grydelapper, potteskjuler eller viskestykke du går og mangler?
Her får du også en opskrift på hæklede rondeller, så du eller nogen du kender slipper for at købe engangs vatrondeller.
Opskrift på hæklede rondeller
Du skal bruge en hæklenål 4 til denne opskrift, og to garntråde på én gang. Du kan eventuelt lave dine rondeller i to forskellige farver som på billedet. Brug gerne bomuldsgarn, der er mild mod din hud.
- Start med at lave en magisk ring
- Derefter slå du tre luftmasker, og derefter 11 stangmasker ned i ringen. Til sidst hæfter du den sidste af stangmaskerne, med den øverste af de tre luftmasker. Dette gør du ved at tage hæklenålen igennem begge masker.
- Du slår nu yderligere tre luftmasker op, der udgør den første stangmaske.
- Dernæst laver du to stangmasker i den første stangmaske, altså ved at tage hæklenålen under den øverste del af stangmasken, for at hele rondellen hænger sammen.
- Efterfølgende laver du tre stangmasker i hver maske, hvor du hver gang sørger for at komme under den nedenstående stangmaske.
- Til sidst hæfter du på samme måde som før.
- Klip derefter garnet og nyd dine nye rondeller.
Rondellerne kan vaskes i vaskemaskinen, når du alligevel vasker håndklæder og lignende.
God fornøjelse!
Internet og klima
Det er blevet en naturlig del af de flestes hverdag at google, streame serier og være på sociale medier.
Selvom du nok ikke ser nogen sort røgsky komme fra TV’et, mobilen eller tabletten, så er vores internetvaner dybt belastende for klimaet. Ifølge Videnskab.dk så udleder internettet lige så meget CO2 som den samlede flytrafik.
Her har vi samlet 3 gode råd til klimavenlig digital færden:
1. Skift Google ud med Ecosia
Hvis du skifter din søgemaskine ud med Ecosia, så er du med til at plante træer verden over. Indtægerne fra søgemaskinens reklamer går nemlig til træplantningsprojekter.
2. Skrue bare lidt ned for kvaliteten
Den mest klimavenlige streaming er at klappe skærmen i og simpelthen helt lade være. Meeeen hvis du nu alligevel lige skal se det nyeste afsnit af din serie, så kan du overveje dette tip:
Skru bare lidt ned for opløsningen af det, du ser. Jo højere oplæsning, jo større dataforbrug.
På Netflix bruger du eksempelvis cirka dobbelt så meget data ved at gå fra mellemkvalitet til høj kvalitet.
3. Skift ‘skyen’ ud med røg
Det kan virke bizart. Men hvis vi vil ændre vores datavaner, så kræver det en ændring af måden, vi tænker på.
Når vi taler om ‘data er i skyen’ kan det nemlig være problematisk. I magasinet Perspektiv forklarer research og innovationspecialt Lea Schick nærmere:
“Metaforer, der sender tankerne hen på noget godt og rent – blå himmel og bløde, hvide skyer. Vi ser ikke rygende skorstene for os. Men i realiteten består »dataskyen« af massevis af tykke kabler, der kravler hen over havbunden, eller er gravet ned i jorden og kæmpemæssige datacentre med servere, der bruger enorme mængder strøm og udleder så meget varme, at der skal bruges endnu mere energi på at nedkøle dem”.
Hun konstaterer altså: “Så hvide skyer har intet med datainfrastruktur at gøre. Det er hardcore industri og udledning af massive mænger af CO2”.
Et bud på at ændre denne tankemåde er at tænke på ‘skyen’ som røg. For internetskyen er vistnok usynlig i hverdagen. Men den er langt fra usynlig i klimaregnskabet.
Aktuelle podcasts om klima
Vil du have klima i hørebøfferne? Så kan du starte her:
1. Kort om klimaet
Kort om klimaet er en spritny podcast, der udkommer hver dag klokken 08:00. Du kan altså supplere din havregrød med 6-7 minutters dugfriske klimanyheder.
Podcasten har været i luften en uge og har været omkring fynske klimamink, Afrikas største vandkraftværk og ladestationer på containerskibe.
Du kan lytte med her: Spotify.
2. Hverdagens Klimahelte
I podcasten Hverdagens Klimahelte mødes journalist Lene Outzen Foghsgaard med hverdagens klimahelte for at snakke om stort og småt.
Du finder samtaler om grønne aktier, bioetik og køkkenhaver. Alle former for klimahelte er velkommen – også dig.
Du kan lytte med her: Spotify, Podimo, Apple Podcasts.
3. Klima for børn
I podcasten Klima for børn møder du Lulu og Max på 10 og 13 år som sammen prøver at finde hoved og hale i alt det med klimaet.
Har du børn eller børnebørn? Så kan Klima for børn være et godt sted at starte med at få klima i lyttebøfferne.
I kan lytte med her: Spotify, Podtail, Apple Podcasts.
Er du nysgerrig efter flere podcasts om klima? Så anbefaler vi også at give disse et lyt: Klimaguiden, Klimakrøller, Guld og Grønne Skove.
1. Din tid
Du har måske givet kramme-klippekort til din mor, da du var barn.
Som voksen er tid en sparsom ressource. Nogle af de allerbedste gaver at modtage, er gaver, der er blevet brugt tid på. Eller hvor du dedikerer din tid til dem, du holder jul med. Gør du dette, kan du med fordel finde en dato med det samme, så modtageren ved, at du agter at føre det ud i livet.
Nogle idéer til gaver, hvor du giver din tid er: En aften med 3 retters menu (hvor du er kokken), massage-klippekort, picnic, quizaften eller en tur på keramikværksted.
2. Oplevelser (tæt på)
Museer, slotte, udstillinger eller hvad I ellers har tæt på. Oplevelser sammen skaber minder – og det er ofte de allerbedste gaver.
3. Gavekort til det lokale supermarked
Et tip til klimavenlige gaver er kun at købe gaver, som folk har brug for.
Hvis der skal mad på bordet i hverdagen, så skal der handles ind. Hvis ikke du allerede vidste det, så har de fleste supermarkeder i Danmark mulighed for gavekort, bl.a. Rema1000 og Coops butikker.
4. Gengangere
Brug og smid væk-kulturen er dyr for klimaet. Du kan med fordel give gaver, der erstatter engangsbrug med noget, der kan bruges igen og igen og igen.
Det kunne være en god og holdbar drikkedunk, genbrugelige vatpinde, hæklede rondeller eller klude mv.
5. Genbrugsguld
I vores øjne bliver ting kun mere værd, når de tidligere er blevet værdsat af en anden. Også selvom prisen ikke afspejler det.
FN’s klimapanel udråber gang på gang vores unødvendige overforbrug som et kæmpe klimaproblem. Når du ser værdi i ting, der tidligere er blevet værdsat af andre, så er du med til at gøre en forskel i kampen for at mindske klimaforandringerne.
Du kan gå på julegavejagt i en af vores over 100 butikker landet over. Du finder din nærmeste lige her.
6. Produceret i Danmark
Det er for det meste en klar fordel for klimaet, hvis du køber danskproducerede gaver. Så sparer du nemlig klimaet for en flyvetur eller to, når varerne skal transporteres til Danmark.
7. Giv en klimagave
Du kan også give klimahjælp i gave. Lige nu mærker børn og voksne konsekvenserne af klimaforandringerne på egen krop. Se hvordan du kan hjælpe ved at give klimahjælp i gave lige her.
8. Lækker mad og kvalitetsråvarer
Lækre og bæredygtigt producerede råvarer koster ofte lidt flere penge, end du normalt vil give. Derfor er det også en lækker gave at få nogle luksus råvarer til køkkenet. Det kunne være olier og salte – eller hvad du kan finde på.
Vi skal i køkkenet under alle omstændigheder. Denne gave gør hverdagen bare lidt mere luksus.
9. Hjemmelavede gaver
Det er ikke udelukkende børn, der kan give hjemmelavede gaver.
Du kan sy, strikke, male, skrive, bage lige i hjertet på dem, du holder af. Hvorfor ikke gøre netop dette i juletiden?
10. Ingenting!
Juleaften uden gaver?
Det er næsten utænkeligt.
Men det kan altså godt blive en hyggelig, dejlig jul uden gaver. Hvis der er enighed om ingen gaver i år, så kan juleroen sænke sig tidligt i december. Og det er ikke kun rart for hovedet og pengepungen – det er også klimavenligt.
