Lad håbet spire
Snart er det pinse. Og når vi holder pinsegudstjeneste, er det med det stærke budskab om, at Guds Ånd skaber liv og sætter os i fællesskab med mennesker ud over hele verden. Vi fejrer Helligånden, der skaber tro og håb i os og som gør os i stand til at forstå hinanden.
Derfor kan vi forstå Ek Bhadur Thapa Magar og hans kone Subani Magar, når de desperat kæmper mod klimaforandringerne i deres lille landsby, højt oppe i Nepals bjerge.
Udsigten over floden ved Dhading Besi har forandret sig og klimaforandringer forårsager både tørke, jordskred og oversvømmelser. Det bliver sværere, at dyrke markerne og få mad nok til familien.
De har fået hjælp af Folkekirkens Nødhjælp til at afprøve nye afgrøder og dyrkningsmetoder tilpasset den nye virkelighed. ”Det er her vi, vores børn og børnebørn har hjemme”, siger Subani. ”Når vi planter, så planter vi håb”.
Når vi i Danmark fejrer pinse, er det også med et stærkt budskab om håb. Apostlene var ikke ladt alene efter Jesu død. De havde hinanden – og til pinse fik de Helligåndens fællesskab. Det er det fællesskab, som kirken har fået til opgave at bringe ud i verden i ord og handling. Et håbefuldt fællesskab på tværs af sprog og kulturer.
Vi håber, at I ved pinsens gudstjenester vil støtte Folkekirkens Nødhjælps arbejde, så mennesker som Ek Bhadur og Subani ikke skal frygte klimaforandringerne, men i stedet kan plante håb for deres børns fremtid.
Glædelig pinse
Med venlig hilsen
Jonas Nøddekær
Generalsekretær, Folkekirkens Nødhjælp
Højt oppe i Nepals bjerge
Højt oppe i Nepals bjerge, i den lille landsby Bhedabari, bor Ek Bhadur Thapa Magar og hans kone Subani Magar, og det har de gjort i snart 42 år. Ek Bhadur har flere drivhuse og gedestalde, som han har fået som forsøg af Action Nepal, en lokal drevet NGO, som støtter de oprindelige folks muligheder for at blive ved at leve som de altid har gjort.
Ek Bhadur og Subani er begge oprindelige folk – hele deres landsby er en familie, hvor man i høj grad gifter sig lokalt og på den måde bevarer deres kultur og traditioner. Sådan har det været i mange år – lige indtil nu.
For Ek Bhadur og Subanis børn vil ikke blive i landsbyen på bjerget, de vil til Kathmandu. Ja, faktisk er den ældste søn flyttet hele vejen til Dubai for at tjene penge, som han kan sende hjem og forsøge sine forældre og søskende.
40% af alle indtægter i Nepal kommer fra familiemedlemmer, der arbejder i Mellemøsten og sender penge hjem. Deres anden søn har været med til at bygge det store fodboldstadium i Saudi Arabien, og han prøver nu at samle penge nok sammen til at kunne komme hjem igen.
Ek Bhadur og Subani vander, samler græs til deres geder, luger, spirer og planter, hjælper deres familiemedlemmer, synger deres sange og hækler deres traditionelle hatte og tasker.
Action Nepal har hjulpet dem med meget – så de kan hjælpe andre.
“Giv en ged” fra Folkekirkens Nødhjælp giver geder og gedekid, som de kan sælge på markedet inde i byen. Frivillige fra Folkekirkens Nødhjælps unge og Silkeborg Højskole har gennem årene hjulpet med at bygge drivhuset, så Ek Bhadur kan dyrke de traditionelle grøntsager og vise landsbyen, hvordan de bedst kan gøre det sammen.
De har også fået gravet ud til et vandsamlingsbassin, så de kan vende grøntsagerne i de perioder, hvor klimaforandringerne betyder at det slet ikke regner. Og de har bygget mure, der kan holde på jorden i de måneder, hvor regnen bare vælter ned og skyller alt væk. Nepal er det land i verden, der 4. mest mærker klimaforandringerne – og det gør de sandelig også i Bhedabari.
SMS
SPIRE til 1911 og giv 100 kr.
Netbank
Reg.nr.: 4183
Konto nr.: 605 2800
Mærket: Pinsekollekt
MobilePay
Nummer: 64 64 64
Materialer
Her kan du dowloade årets pinseplakat
Her kan du finde pinsens kollektbrev
Her kan du finde inspiration til årets pinseprædiken.