Hvert år tvinges millioner af mennesker på flugt fra deres hjem på grund af krig, konflikt og naturkatastrofer. Mange flygter med få ejendele og har akut behov for mad, rent vand, husly og beskyttelse.
Aktuelt: Udstilling på FLUGT
Fra den 1. juli 2026 kan du se udstillingen ‘Livet efter flugten’ på museet FLUGT. Udstillingen er produceret af FLUGT og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med fotojournalist Jesper Houborg.
I udstillingen møder du tre kvinder, der bor i det nordlige Uganda. Kvinderne fortæller om flugt og tab, men også om ansvar, venskaber og forsøg på at skabe en ny hverdag.
Udstillingen er støttet af OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
FLUGT
Præstegårdsvej 21
6840 Oksbøl
Hvad betyder det at være på flugt?
Mennesker er på flugt, når de bliver tvunget til at forlade deres hjem for at søge sikkerhed. Nogle krydser landegrænser og bliver flygtninge, mens andre forbliver i deres eget land som internt fordrevne.
Hvorfor flygter mennesker?
Ingen forlader frivilligt deres hjem, deres hverdag og alt det, de kender. Når mennesker flygter, er det ofte, fordi de ikke længere føler sig sikre dér, hvor de bor. På få timer eller dage kan familier blive tvunget til at efterlade deres hjem, ejendele, arbejde, skolegang og nogle gange også familiemedlemmer og husdyr for at redde livet.
Flugt skyldes ofte:
- Krig og væbnede konflikter
- Forfølgelse på grund af religion, etnicitet eller politiske holdninger
- Vold, utryghed og menneskerettighedskrænkelser
- Naturkatastrofer og klimaforandringer
For mange er flugten kun begyndelsen på en lang periode med usikkerhed. Familier kan blive splittet ad, børn mister adgang til skolegang, og mange lever i årevis uden at vide, om de nogensinde kan vende hjem igen.
Hvordan påvirker det mennesker at flygte?
Når mennesker tvinges på flugt, mister de ofte mere end deres hjem. De mister deres hverdag, deres netværk og følelsen af sikkerhed. Mange lever i lang tid med usikkerhed om fremtiden, mens de kæmper for at finde tryghed og skabe et nyt liv for sig selv og deres familier.
Flugt kan sætte dybe psykiske spor
Mange mennesker på flugt har oplevet voldsomme og traumatiske begivenheder. Nogle har været vidner til krigshandlinger, mistet familiemedlemmer eller været udsat for vold og overgreb. Disse oplevelser kan føre til alvorlige psykiske reaktioner som angst, depression, søvnproblemer og posttraumatisk stress (PTSD).
Derfor er psykologisk førstehjælp og mental sundhedsstøtte en vigtig del af nødhjælpsarbejdet. Uden den rette hjælp kan traumerne få langvarige konsekvenser for både voksne og børn, og i nogle tilfælde øge risikoen for selvskade og selvmord.
Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp for mennesker på flugt?
Når mennesker tvinges på flugt, mister de ofte deres hjem, indkomst og tryghed. Derfor arbejder vi både med akut nødhjælp og langsigtede løsninger, der hjælper mennesker med at skabe en ny hverdag.
Vores indsatser for mennesker på flugt omfatter blandt andet:
- Akutte tilbud om mad, rent vand og husly, når kriser rammer.
- Uddannelse og erhvervstræning, så mennesker kan forsørge sig selv og deres familier.
- Støtte til små virksomheder og iværksætteri, der skaber indkomst og nye muligheder.
- Træning i landbrug, så familier kan dyrke mad og styrke deres levegrundlag.
- Psykologisk hjælp, så mennesker kan lære at håndtere traumer, tab og usikkerhed.
- Støtte til lokalsamfund, så både flygtninge og værtsbefolkninger får bedre muligheder og færre konflikter om knappe ressourcer.
I Kenya har vi blandt andet hjulpet unge flygtninge i Kakuma-flygtningelejren med erhvervstræning og støtte til at starte små virksomheder. I Uganda arbejder vi med bæredygtigt landbrug, hvor både flygtninge og lokale familier lærer at dyrke afgrøder, forbedre ernæringen og skabe en indkomst.
Mange mennesker på flugt har oplevet krig, vold, overgreb eller mistet familiemedlemmer. Derfor er mental sundhed en vigtig del af vores arbejde. Gennem psykosocial støtte, trygge fællesskaber og lokale rådgivningstilbud hjælper vi mennesker med at bearbejde traumatiske oplevelser og genfinde håbet for fremtiden.
Vi tror på, at mennesker på flugt ikke kun har brug for hjælp til at overleve – de har også brug for muligheder for at genfinde håbet og skabe en bedre fremtid for sig selv og deres familier.
Livet efter flugten
Bag statistikkerne om flugt gemmer der sig mennesker, familier og livshistorier. Hvordan fortsætter livet, når man har mistet sit hjem, sin tryghed – og måske kontakten til dem, man elsker?
I denne video møder du tre kvinder, som alle har været tvunget til at forlade deres hjem på grund af krig og katastrofer.
De kommer fra forskellige steder og har oplevet forskellige udfordringer, men de deler erfaringen af at miste det velkendte og starte forfra. Deres historier giver et indblik i, hvad det betyder at være på flugt – og hvorfor adgang til beskyttelse, støtte og håb er afgørende.
Hør Miriam, Veronika og Hatima fortælle deres egen historie
En særlig flygtningepolitik: Uganda
I det nordlige Uganda krydser familier grænsen til fods. De ankommer med det, da kan bære: En taske, et barn, en historie, der stadig er ved at falde på plads. Kort efter bliver de registreret, og får tildelt et stykke jord. Et sted at begynde.
Uganda er i dag vært for omkring 1,9 millioner flygtninge og har en af verdens mest åbne flygtningepolitikker. Flygtninge har ret til at arbejde, bevæge sig frit og dyrke jorden som en del af en model, der sigter mod selvforsørgelse.
Tusinder af kilometer væk, ved Europas ydre grænse, møder mennesker på flugt et andet system.
EU modtog i 2023 mere end 1 million asylansøgninger – det højeste antal siden 2015. Samtidig er adgangen til Europa i stigende grad reguleret gennem grænsekontrol, visumkrav og aftaler med tredjelande.
Udstilling på museet FLUGT: Den 1. juli 2026
Fra juli måned kan du møde tre fortællinger fra det nordlige Uganda. Miriam er flygtet fra krigen i DR Congo. Veronika og hendes familie er flygtet fra krigen i Sudan. Og Hatima er fra Uganda og bor tæt på Bidibidi, et af verdens største flygtningesamfund, hvor hun har opbygget venskaber med kvinder, der er flygtet til området.
Fortællingerne handler om flugt og tab, men også om ansvar, venskaber og forsøg på at skabe en ny hverdag. De viser livet som flygtning – og som nabo til mennesker på flugt – fortalt gennem kvinder, der bærer på sorg og håb, og som finder styrke i fællesskab.
Udstillingen er produceret af FLUGT og Folkekirkens Nødhjælp i samarbejde med fotojournalist Jesper Houborg. Den peger frem mod den kommende udstilling “Mennesker på flugt – glemte kriser fra Sudan, DR Congo og Uganda”, som åbner næste år.
Udstillingen er støttet af OpEn – Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
Ofte stillede spørgsmål om flugt
Hvor længe er mennesker typisk på flugt?
Mange forestiller sig, at flugt er en midlertidig situation, men for millioner af mennesker varer den i årevis. Nogle tilbringer store dele af deres liv som flygtninge eller fordrevne, fordi konflikter og kriser fortsætter, eller fordi det ikke er sikkert at vende hjem.
Hvad er forskellen på en flygtning og en migrant?
En flygtning er en person, der er tvunget til at forlade sit hjem på grund af krig, konflikt eller forfølgelse. En migrant flytter derimod typisk af andre årsager, såsom arbejde, uddannelse eller familieliv.
Hvilke udfordringer møder børn på flugt?
Børn på flugt risikerer at miste adgang til skolegang, sundhedspleje og et trygt hverdagsliv. Mange oplever også stress og usikkerhed, som kan påvirke deres udvikling og trivsel.
Er alle mennesker på flugt flygtet til et andet land?
Nej. Mange mennesker på flugt bliver i deres eget land og kaldes internt fordrevne. De har ofte de samme behov som flygtninge, men har ikke krydset en landegrænse.
Kan mennesker vende tilbage til deres hjem?
Nogle mennesker kan vende hjem, når forholdene bliver sikre igen. Men hvis boliger, skoler og infrastruktur er ødelagt, eller hvis konflikten fortsætter, kan det være umuligt eller farligt at vende tilbage.
Hvilken hjælp har kvinder og piger særligt brug for på flugt?
Kvinder og piger kan være særligt udsatte for vold, udnyttelse og overgreb under flugt. Derfor er beskyttelse, adgang til sundhedsydelser og psykosocial støtte vigtige dele af nødhjælpsindsatsen.
Hvorfor er mental sundhed vigtig i nødhjælpsarbejde?
Mennesker på flugt kan have oplevet krig, tab, vold eller andre traumatiske hændelser. Psykologisk støtte og trygge fællesskaber kan hjælpe mennesker med at håndtere kriser og styrke deres trivsel og modstandskraft.
Hvordan kan jeg hjælpe mennesker på flugt?
Du kan støtte organisationer, der arbejder med nødhjælp, beskyttelse og langsigtet støtte til flygtninge og fordrevne. Donationer gør det muligt at levere akut hjælp og skabe bedre muligheder for mennesker, der er tvunget på flugt.
