En kvinde og to børn forlader en kælder i Lviv, som er omdannet til et bombehus

Da rædslerne begyndte, flygtede de for livet

I de første uger af krigen i Ukraine fulgte Folkekirkens Nødhjælp nogle af de mennesker, der gik fra at leve et helt normalt liv til at være på flugt.

Støt Ukraine
© Antti Yrjönen

I foråret 2022 krydsede først tusinder, så hundredtusinder og til sidst millioner af ukrainere grænsen til nabolandene på jagt efter sikkerhed. Endnu flere ukrainere lever som internt fordrevne. Her er vores fortælling om de første uger af krigen.

2. marts 2022. I det østlige Ungarn er hovedgaden i den lille landsby Barabás rolig på trods af, at Europa gennemgår sin værste krise siden Anden Verdenskrig. Grænsen ligger kun få minutters kørsel væk, og på den anden side i Ukraine, raser Ruslands brutale angrebskrig.

Det lokale forsamlingshus i Barabás er blevet omdannet til et flygtningecenter, hvor ukrainere, der har forladt deres hjem og krydset grænsen, kan finde sikkerhed. Derfra fortsætter de mod den ungarske hovedstad Budapest.

Flygtningekrisen, der er resultatet af krigen, ser på en eller anden måde anderledes ud end det, vi er vant til at se i nyhedsbilleder. De lejre, vi har set på traditionelle flygtningebilleder, mangler i vejsiderne, og nogle mennesker kører i sikkerhed i deres moderne biler. Næsten alle har en smartphone, og deres tøj er uskadt – alligevel løber disse mennesker stadig for deres liv.

I forsamlingshuset er der trætte familier, som frivillige serverer mad og drikke for. Rejsen har været lang, men børnene har stadig noget energi tilbage. De tegner og maler ved bordene, og du kan høre nogen fnise.


© Antti Yrjönen

Hjælp familier på flugt fra krig

Støt med et enkelt bidrag eller et månedligt fast beløb. Hver en krone tæller, når vi sammen gør en forskel for mennesker i yderste nød.

Støt nu

Banegården i Chop

Kristina står udenfor, og hendes øjne virker ømme af gråd. Den unge kvinde er allerede flygtet fra den russiske aggression to gange. I 2014 forlod hun sit hjem i Lugansk i det østlige Ukraine, og hun troede, at hun kunne vende hjem efter tre dage.

Dagene blev til otte år, og Kristina bosatte sig i Kiev, hovedstaden i Ukraine. I februar 2022 måtte hun flygte igen, og det var ikke let at fange et evakueringstog.

“Folk begyndte at gå i panik og løbe og skubbe til hinanden. Der var mænd, som vi forsøgte at fortælle, at børn først skal beskyttes, så kvinder og til sidst mænd. Alle prøvede at redde sig selv,” siger Kristina. Hun flygtede sammen med sin mor og kat.

En ukrainsk kvinde holder sin kat tæt til sig.
Kristina slap væk med sin kat. Hun har levet som internt fordreven siden 2014.

På jernbanestationen i Chop på den ukrainske side af grænsen præsenterer en ældre dame, der sidder i en halvtom afgangslounge, sig som Nadiya Petrovna Chiripovskaya. Hun fortæller, at hun har begyndt sin rejse fra det hårdt bombede Kharkiv.

Nadiya beskriver de første angreb som høje og skræmmende. I kalenderen står der, at det er den 5. marts, men det er svært for hende at huske, hvornår rejsen begyndte: “Mine børn tog mig bare med.”

Portræt af en ældre ukrainsk kvinde.
Nadiya forlod sin hjemby Kharkiv, efter at de første angreb nåede byen.

Mange mennesker forlader grænseovergangen med et tungt hjerte. Mænd tørrer øjnene og krammer lavmælte kvinder og børn, som skal krydse grænsen til Ungarn og i sikkerhed. Mænd i den kampdygtige alder vender deres biler om for at krydse bjergkæden Karpaterne og går tilbage til deres hjem og baser. Ingen ved, hvornår de kan se deres kære igen – eller om det var et sidste farvel.

Se også: Vær med til at redde liv i Ukraine – Giv en flyverdragt i julegave

Grænsebyskole blev til modtagecenter

Selv om millioner af ukrainere har forladt deres hjemland, lever et endnu større antal mennesker som internt fordrevne inden for Ukraines grænser. I grænsebyen Berehove huser en skole næsten 80 internt fordrevne ukrainere. Der er fem køjesenge placeret i et lille værelse, og her sidder en familie på fem: far Kirill, mor Ljubov, søskende Alica og Masha og deres slægtning Dazia.

Familien plejede at arbejde på et teater i Kharkiv. De flygtede vestpå så snart bombningerne og beskydningen begyndte. Mange andre måtte blive tilbage.

“De gemmer sig i kældre, opholder sig på metrostationer i adskillige dage og forsøger at finde mad på utænkelige måder,” siger far Kirill.

En mor står sammen med hendes tre døtre.

Ljubov (bagerst til venstre), Dazia, Alica (forrest) og Masha er fra Kharkiv.

© Antti Yrjönen

Familien savner allerede at have ting at lave. Dagen efter skal Kirill til jobsamtale, og kvinderne planlægger at væve beskyttelsesnet til den ukrainske hær.

Den anden familie, der bor på værelset, har en lille kat, som hopper fra den ene seng til den anden. Larissa, der bærer tørklæde om hovedet, fortæller, at det tog fire dage for familien at nå frem til Berehove fra Kharkiv.

“Vi er glade for at have et varmt sted at sove, vi får mad tre gange om dagen, vi kan vaske os og vaske tøj.”

Larissa har kræft. I Kharkiv fik hun behandling, men hospitalet er blevet ødelagt af bomber. Nu spekulerer hun på, om det ville være muligt at blive indlagt på et ungarsk hospital, men hun tøver. Familiemedlemmerne vil ende med at blive skilt ad, fordi hendes partner skal blive i Ukraine.

En kvinde og to børn forlader en kælder i Lviv, som er omdannet til et bombehus

En kælder i Lviv omdannet til et bombehus under luftangreb.

© Antti Yrjönen

Luftangreb i Lviv

Den 11. marts får et luftangreb børn og voksne til at hoppe ud af deres senge i Lviv, cirka 60 kilometer fra grænsen til Polen. Klokken er 5.25, da smartphone-appen begynder at lave en jamrende lyd. Quiltede bukser på, frakke på, to trapper ned og til kælderdøren.

To familier med børn ankommer til beskyttelsesrummet. Et af børnene nyser og hoster. En anden finder et stykke kridt og tegner et hjerte på fundamentet af huslyet. Tidligere har nogen spillet kryds og bolle på trappen.

Pigen fortsætter sit arbejde utrætteligt, og snart er hver trappetrin i bombehuset dekoreret med et lilla hjerte.

Klokken 7.34 står der i appen, at faren er overstået.

Senere samme dag på den summende banegård i Lviv møder vi Anna, rystende i stationstunnelen med sin mor Natalia og katten Gorkik. Den røde kat læner sig fast mod Annas bryst og ryster.

En ung ukrainsk kvinde står med sin kat i armene.
Anna og hendes kat Gorgik.

En dag ad gangen

I udkanten af Lviv læner den 6-årige dreng Kyryl sig op ad en dørkarm med et smil på læben. Han er fuld af energi, og han hopper op og ned i et rum med madrasser på gulvet. Efter at være flygtet fra Kiev, har den lille krudtugle tilbragt fire dage i et modtagecenter i en kirke.

6-årige Kyryl er glad for at finde et sted at spille efter at have forladt sit hjem i Kiev.

Ved siden af ham siger hans søster, at Kyryl sandsynligvis ikke forstår, at han er på flugt. Mange forældre fortæller en lignende historie: Børn ser situationen som en ferie, og de fortsætter med at lege, når en mulighed opstår.

En mor holder sit lille barn i armene. Ved siden af står hendes søn.
Igor, hans mor Natalia og baby Nastia.

Natalia Karpienko og hendes 9-årige søn Igor opholder sig i værelset ved siden af. På sengen ligger centrets yngste gæst, Nastia. Den to måneder gamle baby dufter af sød modermælk, og hun laver glade lyde. Hendes små fødder sparker inde i legedragten, og der er en hvid hue på hendes hoved.

Natalia siger, at de er kommet fra Kiev-regionen, nær Boryspil.

“Da bombardementerne begyndte om natten, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle gå hen. Jeg var bange for, at vores hus ville blive ødelagt. I dette modtagecenter føler jeg mig tryg.”

Se også: Bliv en del af Folkekirkens Nødhjælp

400 måltider om dagen

Efter midten af marts er folk flygtet fra krigen for fjerde uge i træk. Det er slående at se, at grænseovergangen mellem Ungarn og Ukraine nu kontrolleres af kvinder i militært tøj.

Grænsebyen Berehove er fyldt med ukrainere. Folkekirkens Nødhjælp og søsterorganisationen Hungarian Interchurch Aid støtter flygtninge med mad og materielle leverancer. Det hårdeste arbejde udføres af lokale frivillige, som i ugevis har arbejdet i døgndrift for at hjælpe flygtninge.

Køkkenet på et flygtningecenter, der er indrettet på en skole, ledes af Ivonna Kobypyavska. Hun har arbejdet i det samme køkken i 27 år, men nu bespiser hun flygtninge i stedet for skolebørn. Ivonnas søn gik i kamp i Kiev, så hun ville gøre noget nyttigt. Derfor fortsatte hun med at arbejde i køkkenet uden løn.

Fire kvinder vasker op i et køkken.

Et skolekøkken i Berehove bespiser nu 400 flygtninge om dagen.

© Antti Yrjönen

Nu tilbereder Ivonna og hendes team 400 måltider om dagen for at fylde flygtningenes maver. For bare en måned siden bespiste hun 40 skolebørn. Hun starter sine dage i køkkenet kl. 6 og går hjem kl. 23.

“Men det er ikke så meget,” bemærker Ivonna og smiler og ser forvirret ud. Rutine, rutine, siger oversætteren, at Ivonna netop har sagt.

På skolens øverste etage bor teaterfamilien fra Kharkiv, som vi mødte for uger siden, stadig. Mor Ljubov er bekymret, for i et par dage har familien ikke været i stand til at kontakte venner i Mariupol. Larissa, kræftpatienten, der opholder sig i samme rum, er blevet indlagt på et hospital i en nærliggende by. Hendes partner og datter har boet på internatet, og det har deres kat Bella også. Katten går på sengerammen og stikker legende poterne mod gæsterne.

Ljubov siger, at hendes mand Kirill ikke har formået at finde arbejde endnu. Fremtiden ser uklar ud, men tre uger på krisecentret har fået familien til at overveje, hvad de nu skal gøre. Ljubov har puslet med flere idéer: måske Polen, hvis hun kan finde et passende kunstprojekt. Vi siger farvel til familien og ønsker dem held og lykke.

I midten af april modtager vi en besked. Dazia fra teaterfamilien fortæller os, at hun er taget til Italien for at prøve sit held der. De andre piger i familien er i Georgien, og far Kirill er blevet i Berehove.

Denne artikel er skrevet af vores søsterorganisation FCA og oversat fra engelsk.

10-årig pige kigger i vanden fra en lille bro
© Antti Yrjönen

Se også

Kenyansk dreng i gule bukser, står med en kylling i hænderne - Giv en Ged kampagne - Folkekirkens Nødhjælp © Bax Lindhardt
Støt fast og bliv en del af noget større

Som fast støtte er du med med til at hjælpe – hver dag året rundt.

Bliv fast støtte
Antonia og Galyna, to børn på flugt fra krigen i Ukraine - har fundet hinanden i en flygtningelejr. © Antti Yrjönen
Indsamling til fordel for Ukraine

Mere end 12.000 frivillige på gaden for at samle ind til ofrene for krigen i Ukraine

Indsamling til Ukraine
Ung pige poserer med hænderne bag hovedet op ad blå mur. Illustration: Folkekirkens Nødhjælp. © Yilmaz Polat
Få skattefradrag for donationer

Du kan få fradrag for op til 17.200 kr. for donationer til velgørenhed.

Få skattefradrag
Twitter LinkedIn Facebook