© Mikkel Østergaard

SOGNEINDSAMLING 2022

Tilmeld dig som indsamler eller start din egen indsamling.

Danmark samler ind til klimahjælp

Klimakrisen kan virke uoverkommelig, men sammen kan vi handle og skabe konkrete løsninger, der redder liv.

Derfor kan du søndag d. 13. marts 2022 samle ind til de mennesker i nød. Sammen giver vi en hånd til dem, der er hårdest ramt af klimakrisen. Mennesker, der står i forreste række, når klimaforandringerne rammer.

Du kan være med til at samle ind og gøre en forskel. For hver gang du samler 20 eller 50 kroner ind, er du med til at gøre en konkret forskel for verdens fattigste familier.

Hvor og hvornår er sogneindsamlingen 2022?

  • Sogneindsamlingen er søndag d. 13. marts 2022
  • Sogneindsamlingen foregår i dit lokale område
Din hjælp kan gavne fattige kvinder som Grace fra Kenya med en køkkenhave. Barnebarnet Thaddeus på knap 2 år er med en tur i køkkenhaven. I dag leverer køkkenhaven mad nok til hele Graces familie.

Vær med til at ændre den barske virkelighed

Familier sulter, når tørken ødelægger høsten. Forældre mister deres livsgrundlag, når orkanen destruerer alt på sin vej. Og børn bliver hjemløse, når oversvømmelserne tager deres hjem.

Derfor samler vi ind til en bedre tilværelse for dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Som indsamler gør du en kæmpe forskel, for når dagen er ovre, har hver indsamler gennemsnitligt indsamlet 924 kroner ind.

De penge, du indsamler, går til:

  • Træplantning, der modvirker jordskred og kan bremse voldsomme oversvømmelser
  • Køkkenhaver og nye afgrøder, der kan klare tørke og omskifteligt vejr
  • Opsamlingssøer, hvor regnvand bliver lavet om til fiskesøer

En køkkenhave kan eksempelvis gavne fattige kvinder som Grace, der bor i Kenya, hvor klimakrisen gør vejret uforudsigeligt. Med en klimasikret køkkenhave fra Folkekirkens Nødhjælp kan hun give sin familie mad. Og når hun sælger sine grøntsager, har hun penge til at sende sine børn i skole, så de får en bedre fremtid. Det er en lille, men langvarig investering i et værdigt liv.

Grace Peto vander hendes køkkenhave i Kenya - Giv en ged - Folkekirkens Nødhjælp
Køkkenhaven bugner med grøntsager og frugter. For få år siden så det helt anderledes ud. Dengang kunne Grace ikke få noget til at gro i den udpinte jord.

Bliv indsamler – og gør en forskel

Som indsamler bruger du 2-3 timer søndag d. 13. marts på at gå rundt i dit lokalområde og samle penge ind. 

Det er faktisk ret simpelt:

  • Først tilmelder du dig som indsamler her.
  • Den 13. marts møder du op på det mødested, du har fået oplyst.
  • Her får du udleveret en indsamlingsbøsse og en rute i lokalområdet.
  • Derefter er du afsted på ruten og samler ind.

Er det første gang, du skal samle ind?

Du kan her læse vores ”Gode råd til at samle ind”, så du føler dig godt klædt på til at få indsamlingsbøssen i hånden og samle ind d. 13. marts.

Du kan tilmelde dig sammen med din ven, kæreste, far, kollega eller en helt femte, du gerne vil tilbringe en hyggelig søndagsstund med og sammen gøre en forskel.  

Langt de fleste indsamlere vender tilbage igen og igen med godt humør, fordi de har haft en rigtig god oplevelse.


Donér til Sogneindsamlingen 2022

Få skattefradrag for din donation
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Indsamlingsledere for Folkekirkens Nødhjælp på arbejde på indsamlingsdagen. © Mikkel Østergaard
Bliv indsamlingsleder

Som indsamlingsleder kommer du med på et stærkt hold af 900 lokale ildsjæle, der sammen med vores cirka 12.500 indsamlere.

Vær med
© Bax Lindhardt
Opret din helt egen indsamling

Det tager kun to minutter at oprette en indsamling, der støtter verdens fattigste i kampen mod klimaændringerne.

Opret din egen indsamling
Øv dig på din pitch © Mikkel Østergaard
Indsamlingstips

Få 6 tips og tricks til din gåtur, så det bliver en vellykket indsamling for dig, og dem du banker på hos.

Få 6 tips