Spis en ged

Årets marcipangris er en ged.

Social Foodies vil sammen med Folkekirkens Nødhjælp og chokoladeglade danskere hjælpe verdens fattigste familier.

Den smager, så det bræger

Derfor har Social Foodies udviklet en chokoladeged, som sælges til fordel for Folkekirkens Nødhjælps gedeprojekter. For hver solgt chokoladeged, donerer Social Foodies 100 kr. til gedeprojekter i f.eks. Malawi.

Chokoladegeden er en håndlavet marcipanged dyppet i kvalitetschokolade fra Social Foodies’ egen chokoladefabrik Cocoáfair i Sydafrika. Vægt 38 g.

Mangler du en mandelgave eller en værtindegave? Forkæl en du holder af med en lækker chokoladeged og gør samtidig en forskel for fattige familier i f.eks. Malawi.

Chokoladegederne er håndlavede i Danmark og koster 155 kr. De kommer i en lille æske, der kan skabe glæde og grin rundt om julebordet.

Se også: Julegaver – vi har gjort det nemt for dig

Social Foodies

Social Foodies er et socialt, bæredygtigt kvalitetskoncept, som hjælper udsatte mennesker gennem projekter i både Afrika og Danmark. 

I syv cafeer, webshop og på flødebollekursus, kan du med god samvittighed købe og nyde frisklavet is, kaffe, flødeboller, snackbarer, chufaboller, cookies, chokolader og andre håndlavede, søde sager.

Alle de velsmagende produkter er fremstillet med råvarer, der så vidt muligt dyrkes og forarbejdes i Afrika. Dermed skabes gode jobs, som forbedrer livet for trængte småbønder, lokale og deres familier.

Når du køber en chokoladeged

  1. Du køber en chokoladeged og giver den til en, du holder af
  2. Pengene går til at købe en ged fra det lokale marked. Geden giver vi til en fattig familie i fx Malawi.
  3. Det førstefødte kid skal gives til en anden fattig familie, så endnu flere kan få glæde af gaven.
  4. Ved at sælge det næste kid kan pengene f.eks. bruges til mad, en cykel, medicin eller til at bygge et nyt hus.
  5. En chokoladeged kan være med til at give en fattig familie muligheden for selv at bekæmpe fattigdom og skabe et værdigt liv.

Du kan selvfølgelig stadig købe det originale Giv en ged-gavekort og give det til en, du holder af.


Når du køber en ged

1. Du køber et gavekort og giver det til en, du holder af.
2. Pengene går til at købe en ged fra det lokale marked. Geden giver vi til en fattig familie fx i Malawi.
3. Det førstefødte kid skal gives til en anden fattig familie, så endnu flere kan få glæde af gaven.
4. Ved at sælge det næste kid kan pengene f.eks. bruges til mad, en cykel, medicin eller til at bygge et nyt hus.
5. Et gavekort kan være med til at give en fattig familie muligheden for selv at bekæmpe fattigdom og skabe et værdigt liv.

Magdalene modtog fire geder igennem vores gedeprojekt.

Her kan du læse om, hvad gederne har betydet for hendes familie.