© Jjumba Martin

Støt som virksomhed

Bliv Nødhjælpssponsor og gør en forskel for familier i nød

Skal din virksomhed være med til at skabe et tryggere liv for verdens allerfattigste familier og vise, at I gør en forskel? Så bliv Nødhjælpssponsor.

Som Nødhjælpssponsor er I med til at hjælpe der, hvor katastrofen rammer, og genopbygge samfund og virksomheder de steder, hvor der er brug for en ekstra indsats.

Vælg en af vores sponsorpakker og vær med til at gøre en reel forskel for mennesker i nød.


Vælg en sponsorpakke

Det er helt op til jer, hvilket beløb, I støtter med. Hvis I vælger en af vores to sponsorpakker, får I samtidig mulighed for at synliggøre jeres humanitære profil. Hver sponsorpakke gælder for ét år.

Husk, at jeres donationer er fradragsberettigede. Læs mere om skattefradrag her

Hvorfor støtte Folkekirkens Nødhjælp?

Med en af vores sponsorpakker støtter I velgørenhed på en enkel måde. I styrker vores arbejde med FN’s Verdensmål og er med til at opbygge levedygtige samfund. Samtidig viser I kunder og medarbejdere, at I tager et socialt ansvar.

Jeres hjælp er helt konkret med til at give udsatte familier rent vand, mad og tag over hovedet, ligesom den hjælper udsatte mennesker med at etablere egne små virksomheder, så de får mulighed for at klare sig selv.

I sikrer også børn en chance i livet med skolegang og giver forældre et håb om en fremtid, hvor de som familie kan stå på egne ben.

Det går jeres støtte til – et konkret eksempel

I Kakuma flygtningelejren i Kenya uddanner og hjælper vi flygtninge med at starte deres egen virksomhed. Erick Alouise har f.eks. lavet en forretning ud af at genbruge skrald. Gamle plastflasker rengøres og sælges videre, og knogler fra døde dyr bruges til at reparere veje. Hør ham fortælle om livet som iværksætter i videoen her:

Jeres støtte gør os i stand til at hjælpe de mennesker i verden, der har allerstørst behov.

Har I spørgsmål?

Kan min virksomhed få skattefradrag?

Ja, når din virksomhed støtter Folkekirkens Nødhjælps arbejde med en donation, er I fradragsberettigede op til 18.300 kr. pr. år (i 2024).

Vi indberetter automatisk jeres donationer til SKAT, når vi har jeres CVR-nr. Indberetning er en betingelse for fradrag.

Når der indgår et element af modydelse (for eksempel markedsføring) i forbindelse med et sponsorat, har virksomheden som hovedregel fradrag for hele beløbet som driftsudgift. Det er op til jer som virksomhed at bedømme, eventuelt i samråd med jeres revisor, om beløbet kan fratrækkes som en driftsomkostning (fx reklameudgift), jf. statsskattelovens § 6.

Hvordan bliver pengene brugt?

Langt størstedelen af jeres støtte går direkte til mennesker i nød.
Når I giver 100 kr. til os, går de generelt til:
– 86 kr. går til mennesker i nød
– 8 kr. går til oplysning og indsamling
– 6 kr. går til administration

Sammen med vores globale netværk ACT Alliance (Action by Churches Together) arbejder vi i mere end 140 lande – primært i Afrika, Mellemøsten og Asien. Jeres hjælp gør, at vi kan samarbejde med lokale partnere, udviklingsorganisationer og menneskerettighedsgrupper. På den måde sikrer vi, at hjælpen når ud til dem, der har allermest brug for den.
Se vores regnskab her.

Hvor længe kan vi bruge støttelogoet?

Støttelogoet kan bruges i egne medier for ét år ad gangen ved en enkeltdonation på minimum 4.000 kr.

Hvor længe kan vi få vist vores logo/firmanavn på noedhjaelp.dk?

I kan få vist jeres logo eller firmanavn ét år ad gangen ved en enkeltdonation på minimum 8.000 kr.

Hvordan indsender vi vores logo og hjemmesideadresse til Folkekirkens Nødhjælp?

I kan indsende jeres hjemmesideadresse og firmalogo direkte i formularen, når I vælger en af sponsorpakkerne her. I kan også altid sende det til os på besked@dca.dk.

Hvordan kan vi fortsætte som Nødhjælpssponsor, når aftalen udløber?

Når aftaleperioden på ét år er ved at udløbe, vil I blive kontaktet af os, så vi kan lave en ny aftale.

Hvem kan vi kontakte, hvis vi har spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål, sidder vi klar til at hjælpe jer på tlf. 33 15 28 00 eller mail besked@dca.dk.

Er der andre måder at støtte Folkekirkens Nødhjælp på?

Der er flere muligheder at støtte på som virksomhed. Er I f.eks. på jagt efter en gave, der giver mening til fx leverandører, kunder eller medarbejdere, kan I tage et kig på vores velgørende gaver.

Giv en ged’ er vores populære gavekoncept, hvor man kan købe velgørende gaver såsom en et træ, en kunstplakat, en fodbold, en solcellelampe, en køkkenhave – eller den klassiske ged.