Eksplosionen i Beirut
Det kunne mærkes næsten 300 kilometer væk, da havneområdet i Beirut sprang i luften den 4. august 2020.
En katastrofe, der på få sekunder lagde både liv og hjem i ruiner.
Da støvet fra eksplosionen havde lagt sig, gik tusindvis af mennesker en usikker fremtid i møde. Mange har mistet deres nærmeste og havde - og har fortsat - behov for hjælp til at skaffe både mad, vand og tag over hovedet.
Takket være lokale og internationale partnere - og ikke mindst danskernes enorme støtte - kunne vi hurtigt rykke ud med akut nødhjælp til de tusindvis af nødstedte i Beirut.
Først og fremmest har vi uddelt madrationer og penge, så katastrofens ofre kunne få fat i det, de akut stod og manglede efter eksplosionen – fx bestemte fødevarer eller livsvigtig medicin.
Familier, der havde mistet deres hjem, gav vi husly og tæpper, så de – ud over sult – også kunne holde nattekulden på afstand.
Vores arbejde i verdens udsatte områder udfolder sig både før, under og efter katastrofen.
Før:
Under:
Efter:
En pandemi som covid-19 tager ikke hensyn til katastrofer. Tvært imod risikerer smitten at forværres, når tusindvis af mennesker pludselig står uden hjem – og ikke mindst, når livsvigtige institutioner som lægehuse og hospitaler er jævnet med jorden.
Derfor har oplysning om smittefare og midler mod virusbeskyttelse været en helt essentiel del af vores akutte nødhjælpsarbejde i Beirut.
Vi har sat ind med uddeling af hygiejnematerialer såsom sæbe, tandpasta og vaskemiddel, og vi har skabt adgang til rent vand, så hænder kan holdes rene.
I Folkekirkens Nødhjælp rykker vi ud, når katastrofen rammer – og vi bliver, selv om kameraerne slukkes, og medierne skifter fokus.
For tilbage står fortsat en by i ruiner og en befolkning, der skal komme sig oven på et enormt chok og ubærlige tab.
Genopbygning af hjem og større institutioner er i gang, og samtidig yder vi psykologisk krisehjælp til de mennesker, der har oplevet katastrofen på nært hold.
Læs også Bjørn Bang Jakobsens oplevelser efter cyklon Idai i Mozambique