Face2face
Face2Face på gaden i Århus
© Folkekirkens Nødhjælp

På gaden for de fattigste

Folkekirkens Nødhjælps gadehververe - eller facere, som vi kalder dem - skaffer nye medlemmer til Folkekirkens Nødhjælp.

De taler verdens fattiges sag på gaden og giver samtidig danskerne mulighed for at støtte svage og undertrykte befolkningsgrupper til at få et værdigt liv.

Hvervning på gaden betaler sig

Dyrt, aggressivt og irriterende – sådan lyder nogle af de kritiske ord om organisationernes brug af lønnede unge, der hverver bidragydere på gaden. Men for Folkekirkens Nødhjælp er gadehvervning blevet en økonomisk og menneskelig succes. 

Læs mere om gadehvervning

Etiske retningslinjer

Folkekirkens Nødhjælp har sammen med andre organisationer under ISOBRO udarbejdet et sæt etiske retningslinier, som skal sikre, at vores facere altid optræder profesionelt og troværdigt.

Læs mere om de etiske retningslinier her

Her kom pengene fra i 2010

Retningslinjer for F2F-medarbejdere i ISOBROs medlemsorganisationer:

  • dotVi arbejder altid iført Folkekirkens Nødhjælps kampagnejakke og/eller T-shirt, og vi bærer legitimation, der tydeligt angiver, at vi kommer fra Folkekirkens Nødhjælp.
  • dotVi er bevidste om, at vi færdes på gaden som Folkekirkens Nødhjælps repræsentanter og opfører os derefter.
  • dotVi respekterer god ro og orden, når vi færdes i det offentlige rum. Vi hverver kun på områder, hvor der er almindelig offentlig trafik. Vi respekterer og overholder tilladelser givet af tredje part.
  • dotVi hverver aldrig på private områder eller private adresser, herunder caféer og butiksområder uden forudgående tilladelse fra ejeren eller dennes repræsentant.
  • dotVi informerer den hvervede om, hvordan Folkekirkens Nødhjælp fremover vil kommunikere med vedkommende.
  • dotVi respekterer et afslag og afslutter altid enhver dialog på en høflig og respektfuld måde.
  • dotVi hverver ikke personer, der, så vidt vi kan vurdere, ikke er i stand til at tage ansvar for egne handlinger. Det gælder mindreårige, personer under påvirkning af alkohol eller andre rusmidler og psykisk syge.
  • dotVi sikrer os, at vi informerer korrekt samt at vi kun foretager os handlinger, der på forhånd er aftalt og givet tilladelse til fra Folkekirkens Nødhjælps side.
  • dotVi foretager ikke handlinger på gaden, der kan virke anstødelige eller overfusende, ligesom vi ikke benytter os af manipulation i vores hvervning.
  • dotHvis vi bliver spurgt, oplyser vi, at vi er ansat på kontrakt med fast løn hos Folkekirkens Nødhjælp. Arbejdet udføres ikke af frivillige. Der udbetales ikke provisionsløn.
  • dotEthvert klagemål vil blive fulgt op.
  • dotAlle oplysninger, der knytter sig til den hvervede, bliver behandlet fortroligt og i overensstemmelse med databeskyttelsesloven.
  • dotVi er som personale uddannet til at varetage vores hverv, og vi er velinformeret om Folkekirkens Nødhjælp og dens arbejde.
  • dotVi koordinerer vores gadekampagner med andre organisationer og andre kampagnetiltag, der er ude i samme ærinde, således at gaderummet ikke overbebyrdes.
  • dotVi tager ikke imod penge på gaden.