En ny løsning sætter nu en stopper for den lille flyvende pestilens.
Det er ikke kun den kenyanske himmel, som græshopperne gør det svært at se. Det er også håbet om en sikker fremtid som insekterne skygger for.
Sådan har det været i snart et år, hvor de største græshoppesværme i over 70 år har fejet hærgende gennem landet.
Sværme så store som Lolland æder sig gennem marker med afgrøder. De formerer sig eksponentielt, og i løbet af få måneder kan der være 500 gange så mange græshopper som nu.
Skadelige giftstoffer
Regeringen og indbyggerne sprøjter derfor dag efter dag med kemikalier og pesticider i et forsøg på at dræbe skadedyrene, men de altødelæggende dråber lander på de kenyanske marker som en tilsvarende trussel.
Udover at dræbe græshopperne skader giften nemlig også både dyr og mennesker på landjorden, forurener sparsomme vandressourcer og gør markerne ufrugtbare i årene, der kommer.
Både græshoppernes hærgen og pesticidernes forgiftning bliver forværret af, at de rammer et af de mest forarmede områder i verden.
En befolkning der kæmper
Bjørn Bang Jakobsen er rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp, og besøgte Turkana-regionen i grænselandet mellem Kenya og Etiopien i 2020. Her oplevede han, hvordan klimaforandringerne har præget regionen:
”I begyndelsen af 2020 havde græshopperne endnu ikke angrebet Turkana-regionen, og det var ærlig talt også det sidste, de lokale havde brug for. Området er blandt de steder i verden, der er hårdest ramt af klimaforandringer,” siger Bjørn Bang Jakobsen og fortsætter:
”Flere års tørke har slået de fleste dyr ihjel. Høsten slår fejl år efter år, fordi regnen udebliver, eller fordi regnen kommer så voldsomt og kortvarig, at hele området oversvømmes. Nu spiser græshopperne så de tilbageværende afgrøder, og jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan de familier, jeg mødte, klarer sig med endnu mindre mad, end de havde i forvejen.”
Fra plage til proteinmel
Men nu skal et nyt projekt gøre en ende på græshoppeplagen samtidig med, at de lokale får en ny indtjeningsmulighed.
Folkekirkens Nødhjælp står i samarbejde med virksomheden The Bug Picture bag projektet, der forsøger at vende græshoppeplagen til en fordel.
I Turkana-regionen kører der derfor lige nu et mobilt hold af fødevareeksperter rundt. De følger græshoppernes hærgen og lærer de lokale at indfange de grovædende insekter.
Altædende insekterne skal selv spises
Når lokalbefolkningen har indfanget nok græshopper, sælger de dem til virksomheder og fabrikker, hvor de bliver tørret og pulveriseret til proteinmel. En næringsholdig fødevare, som egner sig godt til dyrefoder – for eksempel til høns og grise.
Pengene fra græshoppesalget kan de lokale blandt andet kan bruge på mad og medicin.
Metoden er et mere bæredygtigt alternativ end spredning af kemikalier og pesticider, der ligesom græshopperne truer lokalbefolkningens landjord.
Et projekt, der føder håb
Projektet er også en måde at afhjælpe den magtesløshed som kenyanerne står i, fordi de bliver givet værktøjerne til konkret at afhjælpe plagen. En metode de også kan få økonomisk gavn af, fordi de kan sælge de høstede græshopper.
Simpel metode gør kål på plagen:
- Lokale bønder høster græshopperne i fintmaskede åndbare net
- Høsten leveres til en central, hvor insekterne tjekkes for øjensynlige infektioner
- Insekterne vejes og bønderne bliver betalt med det samme via en mobiloverførsel
- Fangsten af græshopper transporteres til et forarbejdningscenter, hvor de bliver slået i ihjel, tørret og lavet til mel
Folkekirkens Nødhjælp donerer blandt andet de åndbare net, lokalbefolkningen bruger til at indfange græshopperne. De lokale behøver kun en simpel træning i at bruge nettet før de er i stand til hurtigt at tjene penge.
Plagen er blevet en indtægtskilde
I spidsen for det innovative projekt i Kenya, står stifteren af virksomheden The Bug Picture, Laura Stanford. Hun fortæller, at de kenyanske bønder i Turkana allerede har stor succes med at fylde nettene med de store røde og gule insekter.
“Sværmene bliver mindre, og pengene lander tilmed i lommerne på de mennesker, der er mest ramte af græshoppeangrebene. Det er ret smukt,” fortæller Laura Stanford.
Med støtte fra Danida får bønderne 50 kenyanske shilling for hvert kilo græshopper, de fanger og indleverer til proteinmelsproduktion.
Den bonde, der indtil videre har høstet mest over en enkelt nat, fik hele 87 kg græshopper i nettet. Det svarer til en indtjening på cirka 243 danske kroner. I Kenya kan de penge brødføde en familie i op til 10 dage.
Sværmene reduceres
Indtil videre har kenyanerne høstet 1,3 tons græshopper.
”Det svarer til, at der høstet 650.000 græshopper,” siger Laura Stanford og fortsætter:
“Hvis halvdelen af de 650.000 græshopper vi har fanget, er hunner, som hver lægger 240 æg, så har projektet ind til videre reduceret den potentielle andel af græshopper med 78 millioner insekter.”
Proteiner udgør 72% af græshoppernes samlede vægt, og det gør dem fantastiske at male til proteinmel. Det proteinholdige mel bliver brugt til dyrefoder i et område, hvor der ellers er langt mellem græsningsarealerne.
En vej til bæredygtige fødevare
Laura Stanford håber på at kunne udbrede projektet til andre og større dele af verden. Ikke kun for at hjælpe de lokale her og nu, men også for at inspirere til en mere bæredygtig produktion af proteinholdige fødevarer i fremtiden.
“Vi har behov for at gentænke vores fødevareproduktion for at bremse klimaforandringerne, og anvendelsen af græshopper på denne måde kan forhåbentlig inspirere til at se insekter som en ressource,” siger hun og fortsætter:
”Med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp og Danida er vi i en position, hvor vi kan tale til organisationer i FN-systemet. Vi er i fuld gang med at lede efter finansieringspartnere, så vi kan opskalere den her indsats,” siger Laura Stanford.
Projektet blev skudt i gang i december 2020 og er indtil videre finansieret til og med marts 2021.
Du kan gøre en forskel
På trods af det nye projekt har befolkningen i Kenya stadig hårdt brug for hjælp. Klimaforandringerne har ændret livsgrundlaget for de mennesker, der lever i Turkana-regionen. Men med din hjælp, kan vi sammen give de hårdest ramte mennesker et værdigt liv.
Hvert år banker vi på dørene i hele Danmark for at samle ind til verdens fattigste, der er hårdest ramt af klimaforandringer.
Men i år bliver vi hjemme på grund af corona. Det betyder dog ikke, at vi lader mennesker i nød i stikken. I stedet samler vi ind digitalt, og du kan selv starte din egen indsamling og gøre en forskel for mennesker i nød.
