Midt inde i en tætbefolket bosættelse i Kakuma i det nordvestlige Kenya ligger en beskeden fluefarm. På hver sin hvide plastikstol sidder tre kvinder med en halveret plastikdunk i skødet og sorterer larver. Snart udvikler larverne sig til sorte soldaterfluer.
”Insekter er fremtiden!” proklamerer Dorothy Nyangen med et stort smil.
Hun er ansvarlig for et nyt projekt med soldaterfluer, og hendes begejstring er ikke til at tage fejl af.
Og meget tyder på, at hun har ret i, at insekter er fremtiden.
I 2018 introducerede Folkekirkens Nødhjælp små hønsefarme i Kakuma, men man opdagede hurtigt, at hønsefoder var dyrt i Kakuma sammenlignet med andre steder i Kenya. Faktisk optog hønsefoderet op mod 70 procent af produktionsomkostningerne. Som en løsning på det dyre hønsefoder, startede man et pilotprojekt med sorte soldaterfluer.
Billigt, nemt og bæredygtigt
Sorte soldaterfluer er nemlig fulde af protein, og de er billige at opdrætte. Og det gør dem oplagte som hønsefoder i Kakuma. Fluerne har en forholdsvis kort livscyklus, hvor de i løbet af 45 dage udvikler sig fra æg til larve til flue.
Fluerne er klar til at blive til hønsefoder, når de er i larvestadiet. Cirka to tredjedele af larverne sorteres fra til foder, hvor den sidste tredjedel får lov til at blive til fluer, som kan lægge nye æg. Og på den måde gentages processen.
”Vi fodrer larverne med overskudsmad, som vi får fra lokale restauranter. Larverne spiser gladeligt af madresterne, og det mindsker omkostningerne for os,” siger Dorothy Nyangena.
Kyllingefoder er klimahjælp
I Kenya mærker børn og voksne klimaforandringernes enorme konsekvenser hver dag. Landmænds afgrøder kan ikke tåle de klimaskabte tørker, og mange er tvunget til at tænke i innovative baner for at kunne overleve.
Et bæredygtigt projekt som Dorothys fluefarm giver ikke kun mad på bordet, men også Dorothy og hendes kollegaer penge til at kunne skabe sig et værdigt liv i et område stærkt præget af klimaforandringer.
Hver anden dag modtager den lille farm omkring 180 kilo overskudsmad fra tre restauranter. De skal altså hverken købe eller gro mad, som larverne kan spise, og på den måde kan farmen opretholde en cirkulær økonomi.
Som en ekstra bonus producerer larverne næringsholdig gødning, som kan bruges i køkkenhaver.
De lokale skal overtage
Projektet er nu nået så langt, at lokalbefolkningen kan overtage. Dorothy og hendes team har allerede rekrutteret den første gruppe mennesker, som vil overtage teknologien og gøre opdræt af sorte soldaterfluer til deres levebrød. Målet er, at endnu flere skal tage denne type levebrød til sig.
”Vi forsætter med at arbejde her på stedet, men stedet vil fremover fungere som et træningsanlæg for folk, der er interesseret i opdræt af sorte soldaterfluer eller bare ønsker at vide mere om det. Alle er velkomne,” siger Dorothy Nyangena.
Dorothy fortæller, at de tilbyder oplæring i opdræt af sorte soldaterfluer i både stor og lille skala. Begge kræver en viden om soldaterfluen og dens muligheder, men tilgangen er forskellig alt efter, om man vil opdrætte fluerne på husstandsniveau eller om man vil starte en virksomhed.
Opdrætter man sorte soldaterfluer i lille skala – altså på husstandsniveau – kan man nøjes med at fodre sine høns med de friske larver. Men skal produktet derimod masseproduceres, kræver det viden om markedsføring af produktet og viden om, hvordan man bearbejder larverne, så de kan holde sig længere.
Nu vil Dorothy og hendes team række ud til flere i lokalbefolkning, og opfordre dem til at tage denne nye, billige teknologi til sig. Håbet er, at så mange som muligt, kan få gavn af de sorte soldaterfluer.
Målet er langsigtet udvikling
I Folkekirkens Nødhjælp arbejder vi med langsigtet udviklingshjælp i nogle af verdens fattigste lande. Mange af dem er hårdt plaget af klimarelaterede kriser. Ambitionen er at løfte lokalsamfundene ud af fattigdom og skabe en bæredygtig udvikling.
Klimaforandringerne kræver nytænkning og innovative idéer, og det er netop dét, projektet med sorte soldaterfluer er. Projektet er et eksempel på en af de mange måder, vi arbejder med udviklingshjælp.
Læs mere om vores udviklingsarbejde her.
