© Bax Lindhardt

Hjælp ofrene for krigen i Ukraine

Vi er til stede med katastrofehjælp, minerydning og juridisk og psykologisk støtte.

Hjælp ofrene for krigen i Ukraine

Vores arbejde i Ukraine er et eksempel på, hvor din støtte giver mening. Din hjælp gør os i stand til at rykke ud til mennesker verden over, der har størst behov for bl.a. varme, mad og husly.

Store ødelæggelser på Folkekirkens Nødhjælps kontor efter missilangreb

DCA/NCA Ukraine's office in Kyiv hit by missile fragments during Russian air raid on September 2nd.
Damages to DCA/NCA Ukraine's offices after Russian missile attack on Kyiv 2 September 2024.

Mandag morgen den 2. september affyrede Rusland ballistiske og krydsermissiler mod Kyiv i Ukraine.

Angrebet blev opfanget af byens luftforsvarssystem, men fragmenter af de eksploderede missiler ramte Folkekirkens Nødhjælps hovedkontor. Der er ingen tilskadekommende, men bygningen er stærkt beskadiget. Omfanget af skaderne er i gang med at blive vurderet, og området omkring kontoret er lige nu afspærret.

Folkekirkens Nødhjælp deler hovedkontoret med norske Kirkens Nødhjelp og arbejder i Ukraine med katastrofehjælp, genopbygning og indsatser inden for retshjælp, minerydning og psykosocial støtte.

Folkekirkens Nødhjælps kontor i Kyiv er blevet ramt, og der er store ødelæggelser på bygningen. Men der er heldigvis kun tale om materielle skader, og alle vores medarbejdere er i god behold og ved godt mod. En ødelagt bygning i Kyiv forhindrer os ikke i at fortsætte vores nødhjælps- og genopbygningsarbejde.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Se også: Giv julehjæp til udsatte familier i Ukraine


© Rasmus Emil Gravesen

En dag som nødhjælpsarbejder i Mykolaiv

20-årige Katia bruger hver dag på at hjælpe folk, der er ramt af krigen i Ukraine.

Følg Katia gennem en arbejdsdag

Minerydning og oplysning om ueksploderet ammunition

I 2022 var Ukraine det land i verden med næstflest dræbte og sårede som følge af miner og ueksploderet ammunition, kun overgået af Syrien.

Folkekirkens Nødhjælp arbejder med at afsøge områder for ueksploderet ammunition, så det kan blive fjernet eller bortsprængt, og arbejder målrettet med oplysning til børn og voksne, der risikerer at komme i kontakt med minerne. Under arbejdet bliver mange hektarer jord frigivet til brug igen.

Vores indsats indebærer at:

  • Afsøge områder for miner, ueksploderet ammunition og andre sprængstoffer i tidligere krigsområder i det sydlige Ukraine
  • Samarbejde med State Emergency Service i Ukraine, som sikkert bortsprænger eller fjerner ueksploderede miner eller ammunition
  • Undervise ukrainere i genkendelse af og korrekt adfærd over for sprængfarlige efterladenskaber
  • Producere informative plakater, foldere, animerede tegnefilm og brætspil
  • Lave online undervisning og sikkerhedsannoncer for børn og voksne

Læs også: Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med minerydning

21 elever i 9. og 10. klasse har i tre uger fået undervisning om, hvordan de skal gebærde sig i områder, hvor der kan forekomme miner, ueksploderet ammunition eller andre farlige efterladenskaber fra krig. Folkekirkens Nødhjælp har holdt lignende undervisning for over 3.000 unge, børn og voksne i Ukraine siden August 2023.
Det er svært at forestille sig krigens rædsler fra et barns perspektiv. Der er nu børn i Ukraine, der ikke kan huske andet end krig. Bombninger, utryghed og manglen på en normal hverdag begynder for alvor at forme de yngste ukrainere.
Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

© Rasmus Emil Gravesen

Fra bankansat til minerydder

27-årige Diana arbejder som minerydder blot 50 km fra frontlinjen i Ukraine. Hendes største ønske er at gøre en forskel for sit land og sin by.

Mød Diana

Psykosocial støtte og terapi

Folkekirkens Nødhjælp afholder gruppeterapisessioner i flere landsbyer og på institutioner i Mykolaiv. Formålet er at arbejde med at kommunikere om traumer, problematikker på arbejdspladsen samt at være en del af det mentale genopbygningsarbejde.

Andre gruppeterapisessioner støtter mennesker, som har mistet nær familie i krigen.

Derudover støtter Folkekirkens Nødhjælp bl.a. aktiviteter for børn, der ikke kan komme i skole eller børnehave pga. krigen.

Læs også: To år med krig i Ukraine.

På en lægeklinik i Mykolaiv deltog 12 læger og sygeplejersker i deres tredje gruppeterapisession.
Alina arbejder for organisationen Insight LGBTQ i Zaporizjzja, 30 kilometer fra frontlinjen. Insight tilbyder et trygt rum for mennesker, der ofte oplever stigma og diskrimination. Insight er til stede flere steder i Ukraine og en af Folkekirkens Nødhjælps partnere.
Vores værested giver folk et åndehul. Det er godt for den mentale sundhed med alt, hvad der foregår. Vi vil gerne snart begynde at tilbyde individuelle konsultationer og sessioner med en psykolog for dem, som har brug for det.
Alina, Insight LGBTQ

Mød nogle af dem, du er med til at hjælpe

© Rasmus Emil Gravesen
Husker Anden Verdenskrigs konsekvenser

”Jeg vil så gerne hjem. Hver dag sidder jeg her helt alene. Både min søn og datter er døde, og min familie er i udlandet eller langt væk. Så jeg er alene her. Jeg ved, at det vigtigt at have tålmodighed, men det er svært at holde håbet oppe.”

Det er ikke første gang, at 89-årige Valentyna gennemlever krig i sit hjemland. Hun husker stadig tydeligt, hvordan tyskerne henrettede modstandsfolk i massevis på en plads i Mykolaiv. Og hungersnøden i Ukraine i den tid.

Valentyna havde aldrig forestillet sig, at krig skulle komme til hendes hjem igen, men det gjorde den næsten 80 år senere. Nu bor på et indkvarteringscenter i Mykolaiv, efter hendes hus blev bombet.

”Jeg kom kun afsted med mit pas og mit sovjetiske pensionsbevis. Intet andet,” fortæller hun.

Gennem støtte fra Folkekirkens Nødhjælp får Valentyna hjælp til at genskabe sit skatteidentifikationsnummer og et nyt personcertifikat. Hun har også fået en bankkonto og et SIM-kort.

Foruden det ville Valentyna hverken have en indkomst, kontakt med sin familie i udlandet eller mulighed for at kunne få sine operationer i hoften efter sin krigsskade.

© Rasmus Emil Gravesen
Hjælp til at få den rette hjælp

”Det har taget mig otte måneder at få en protese, men det var aldrig sket uden juridisk bistand. Det er en umulig proces at finde rundt i, når man har fået en krigsskade.”

Maxim Oleksiyovych bor i Mykolaiv i det sydlige Ukraine med sin kone Larysa og børn. For ti måneder siden blev han ramt af en bombe, som gjorde, at han mistede sit højre ben ved lysken.

Før arbejdede Maxim som mekaniker i Kherson, hvor han blandt andet reparerede ambulancer og andre køretøjer, der bruges til at hjælpe ved frontlinjen.

”Uden de rigtige stempler er det næsten umuligt at få hjælp til proteser, kørestol eller andre hjælpemidler,” fortæller han.

Folkekirkens Nødhjælps partnerorganisation Right to Protection har hjulpet Maxim gennem hele processen med at udfylde alle nødvendige dokumenter for at kunne søge kompensation og status som krigsoffer.

Takket være hjælpen har Maxim nu fået sin protese og 1.700 kroner om måneden i kompensation for at have mistet sit ben og sit arbejde.

© Rasmus Emil Gravesen
Hygiejneprodukter er med til at dække basale behov i Kharkiv

I udkanten af millionbyen Kharkiv ankommer der dagligt biler med evakuerede fra grænseområdet, hvor krigen siden april er taget voldsomt til.

Gennem støtte fra Folkekirkens Nødhjælp bliver der uddelt hygiejnepakker, som blandt andet indeholder menstruationsbind, tandpasta, toiletpapir og sæbe.

”Hjælpen vi får, gør en stor forskel for os. Hygiejnepakkerne er meget vigtige,” fortæller Oksana. Vi møder hende og hendes søn, 5-årige Nasar, til en uddeling, hvor omkring 100 mennesker får en hygiejnepakke med sig, som holder i en måned.

Oksana flygtede i al hast fra sit hjem ved frontlinjen i Kharkiv uden at tage andet med end de vigtigste ejendele. Derfor har en stor mangelvare for hende og de andre beboere været helt basale hygiejneprodukter.

”Mange af de evakuerede har vanskeligheder. De er gamle, har nedsat mobilitet eller andre problemer. Derfor er der brug for al den hjælp, vi kan få. Jeg deler min hygiejnepakke med min bedstemor, som også er blevet evakueret,” siger Oksana.

© Rasmus Emil Gravesen
Fandt liget af sin søn 6 dage efter krigen brød ud

”Jeg spurgte overalt efter ham, og til sidst fik jeg at vide, at jeg skulle prøve nede ved floden, hvor der havde været kampe om en bro. Jeg tog derned, og der fandt jeg min søns lig,” siger Hanna Agapitova.

Hanna brugte to dage på at samle alle dele af hendes søns lig sammen.

”Han døde dagen før sin 23-års fødselsdag for to år siden, og i dag er det et år siden, at min datter døde af en hjertesygdom.”

Første gang Hanna fik mulighed for at bearbejde sine traumer var januar 2024, da hun mødte op til en gruppeterapisession afholdt af Folkekirkens Nødhjælp.

“Alle har brug for det. Så mange mennesker lever i frygt. Og så mange skjuler deres traumer. Vi har brug for at tale om det, lige som jeg havde brug for det.”

© Rasmus Emil Gravesen
Blevet opmærksom på sine omgivelser

”Før vi fik undervisningen, vidste jeg ikke, hvordan landminer så ud. Jeg vidste heller ikke, hvor de kunne gemme sig. Det har jeg heldigvis lært nu.”

Som den første dukker 16-årige Natasja op i klassen og sætter sig helt forrest.

”Hvis ikke vi lærer om faren ved miner og bomber, kan vi ikke leve normalt. Vi har brug for nogle regler at følge. Det er virkelig vigtigt for os.”

Natasja går ofte tur med sin hund i skoven. Efter hun har modtaget undervisning i at færdes i områder med miner eller ueksploderet ammunition er hun blevet langt mere varsom og opmærksom på sine omgivelser.

”Min hund finder ofte ting i jorden. Det er jo virkelig farligt. Hvad nu, hvis den fandt en mine?”

Chancen for at genskabe et hjem

“Krigen er desværre stadig en stor del af vores liv. Men nu kan vi i det mindst bo uden krigens lyde.”

25-årige Julia har fået en ny chance for at genskabe deres hendes liv sammen med sin mand og sin 5-årige datter, Milana.

Familien kommer fra Melitopol, som i dag er russisk besat. Nu har Julias familie fået stillet en containerbolig til rådighed i et år.

“Da vi først flygtede fra krigen, kom vi til Kyiv.
Men det var hårdt for os med alle de nye indtryk, de mange luftalarmer og brag, da vi boede midt i Kyiv. Vi er faldet meget bedre til her,” siger Julia.

Hun fortæller, at også Milana klarer sig godt. Hun skal endda begynde i skole efter sommeren 2024.

”Vores naboer kom med suppe, te og grøntsager til os, da vi flyttede ind. Det gjorde, at vi følte os meget velkomne. Vi håber virkelig på at kunne bygge et nyt liv op her, selvom vi selvfølgelig allerhelst vil tilbage til vores landsby og vores familie.”

© Bax Lindhardt

Mira lyser op, når hun kommer i børnehave

Siden krigen i Ukraine brød ud, er børnehaverne ved frontlinjen blevet lukket. Men femårige Mira har fået mulighed for at komme i børnehave, og det kan man tydeligt mærke på hendes humør.

Mød Mira fra Ukraine her


Spørgsmål?

Hvorfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker på flugt i Ukraine?

Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.

Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.

Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.

Folkekirkens Nødhjælp og norske Kirkens Nødhjelp samlede i maj kræfterne i én danskledet indsats i Ukraine.

Hjælper I stadig mennesker i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?

Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.

Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.

Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper dem, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Hvordan hjælper jeg bedst mennesker på flugt i Ukraine?

Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.

Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker på flugt i Ukraine?

Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.

Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores genbrugsbutikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.

Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?

Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.

Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.

Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.

Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.

Kan jeg få skattefradrag for donationer?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.

Du kan få skattefradrag op til 18.300 kroner, og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT. Det gælder både enkeltdonationer og faste donationer.

Gaver fra Giv en ged-kataloget tæller som enkeltdonationer og giver således også skattefradrag.


Du kunne også være interesseret i …