For blot få år siden var 27-årige Diana at finde i en bank i den sydukrainske by, Mykolaiv. Her arbejdede hun med kundeservice og -håndtering. Et liv, der var langt fra hendes barndomsdrøm om at gøre en forskel som politibetjent.
Da krigen i Ukraine brød ud i 2022, vendte det Dianas liv på hovedet. Krigen fik hendes drømme om at gøre en forskel op til overfladen igen. Nu arbejder hun som minerydder blot 50 km fra frontlinjen.
Detonerer både miner og myter
I 2023 ansøgte Diana om at arbejde som minerydder for Folkekirkens Nødhjælp, og i dag arbejder hun med speciale i det såkaldte non-technical survey (NTS). Hendes team fokuserer på at undersøge områder, der mistænkes for at indeholde udetoneret sprængstof, lige fra miner og granater til klyngebomber.
Et job, som mange betragter som farligt, men Diana mener, at den myte skal afkræftes:
“Jeg er ikke bange. Tværtimod nyder jeg virkelig mit arbejde. Jeg er tryg ved mig selv og mit team. Vi er blevet grundigt uddannet i alle sikkerhedsregler, hvilket er afgørende. Så nej, jeg er ikke bange. Jeg synes, arbejdet er interessant og at det er meget tilfredsstillende at gøre det,” siger Diana.
Hendes beslutning om at arbejde som minerydder blev dog i begyndelsen mødt med skepsis, især fra hendes familie, der mente, at en sådan rolle er forbeholdt mænd. Det er Diana stærkt uenig i. Hun mener, at alle, uanset køn, skal bidrage til arbejdet for fred:
“Jeg mener, at enhver, der har viljen til det, bør gøre en indsats i de her svære tider for Ukraine, uanset om de er mænd eller kvinder. Det vigtigste er at udføre sit arbejde godt.”Diana, minerydder
Hjælp til Mykolaivs borgere
Selvom Dianas arbejde er med til at bryde kønsnormer i Ukraine, findes hendes drivkraft andetsteds – nemlig i ønsket om at hjælpe almindelige mennesker, der er påvirkede af krigen.
“Vi hjælper almindelige mennesker med minerydning,. Det er desværre helt nødvendigt på grund af krigen. Jeg vil være nyttig. Og det er jeg ved at deltage i det vigtige arbejde,” siger Diana.
Dianas skift af erhverv er også et vidnesbyrd om, hvordan krigen i Ukraine har fået almindelige mennesker til at påtage sig ret usædvanlige roller.
Og for Diana har den nye rolle som minerydder vist sig at passe bedre end skrivebordsarbejdet i banken:
“Arbejdet i sig selv er ikke skræmmende. Da jeg arbejdede i en bank, var det meget stressende, men jeg kan virkelig godt lide mit nuværende arbejde. Det er som nat og dag sammenlignet med at arbejde i banken. Det gør mig glad. Jeg vil fortsætte med at arbejde med minerydning, så længe der er en humanitær organisation i vores land, hvor jeg kan være til hjælp,” siger hun.
I Mykolaiv er Diana med til at vise, hvordan arbejde, som typisk er blevet anset som forbeholdt mænd, sagtens og med fordel kan varetages af alle køn. Drømmen om at blive politibetjent er nu erstattet af drømmen om at hjælpe med at gøre Ukraine minefrit:
”Jeg har slet ikke lyst til at være politibetjent længere. Jeg vil arbejde lige præcis, hvor jeg er nu,” siger hun og smiler.
Hvad er Humanitær Minerydning?
Humanitær Minerydning (HMA) refererer til koordinerede aktiviteter rettet mod at mindske virkningerne af landminer, udetonerede sprængstoffer (UXO) og andre levn fra krig (ERW) i samfund ramt af konflikt. De primære mål for HMA omfatter rydning af forurenede områder, levering af risikoundervisning og støtte til ofre med rehabilitering og bistand.
Hvorfor er Humanitær Minerydning vigtig i Ukraine?
- Redder liv: Minerydning spiller en afgørende rolle i at redde liv ved at rydde farlige områder og forhindre ulykkeslignende skader og dødsfald forårsaget af eksplosive rester.
- Genopbygning: Rydning af land for sprængstoffer muliggør den sikre tilbagevenden af flygtninge og andre fordrevne befolkninger. Det næste skridt derefter er genopbygning under sikre forhold.
- Bidrager til bæredygtig fred: Ved at fjerne den fysiske trussel fra landminer og andre sprængstoffer bidrager minerydning til at skabe stabile og sikre miljøer, hvilket fremmer betingelserne for langvarig fred og udvikling.
- Styrker fødevaresikkerheden: Humanitær minerydning styrker fødevaresikkerheden i lokale samfund ved at muliggøre sikker adgang til landbrugsjord. Det gør, at landbruget kan fungere uden frygt eller farer for at støde på miner eller andre sprængstoffer. Det fremmer med andre ord bæredygtig fødevareproduktion i områder, der tidligere var utilgængelige.
