© Antti Yrjönen Antonia og Galyna, to børn på flugt fra krigen i Ukraine - har fundet hinanden i en flygtningelejr.

Støt ofrene for krigen

Hjælp ukrainske familier i nød

Hvordan hjælper vi ofrene for krigen i Ukraine?

Vi arbejder hårdt på at skaffe tøj, husly og mad til de mest sårbare mennesker på flugt inde i Ukraine.

Vi arbejder også på at få rede penge frem til den ukrainske befolkning, og vi køber varer lokalt, så vi kan holde de naturlige markedskræfter i gang i et land, der lige nu er hårdt ramt økonomisk.

På længere sigt er det nemlig essentielt, at vi får skabt en hverdag for dem, der flygter fra krigens rædsler. I Folkekirkens Nødhjælp følger vi løbende krigens udvikling, så vi er sikre på, at vi uddeler den hjælp, der er mest brug for.

Hjælp nu!

"*" indikerer påkrævede felter

Indtast dit CPR-nummer og få skattefradrag
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Mød 7-årige Masja og hendes mor Margarita

Mor og datter bor i Kherson-regionen, hvor oversvømmelserne fra den sprængte Khahovka-dæmning har ødelagt store dele af byen. Her i blandt familiens hus.

Derfor blev de nødt til at forlade deres hjem og flytte ind hos deres nabo, hvor de stadig bor.

Nu forsøger de at reparere deres eget hus, men deres økonomi er dårlig, fordi ingen i familien har arbejde. Der er intet arbejde at få i byen, fordi den ligger så tæt på krigens frontlinje.

Familien håber på, at de kan nå at reparere og isolere mindst ét rum i deres hus, inden vinteren kommer. Men de er ikke sikre på, at det kan lykkes.

Masjas børneværelse er det rum, de har prioriteret at ordne først. Her har hun lidt legetøj og en xylofon, som hun godt kan lide at spille på.


Sådan har vi allerede hjulpet i Ukraine

Folkekirkens Nødhjælp har i alt støttet 121.131 krigsramte ukrainere i 2022. Men krigen i Ukraine er ikke ovre. Og det er vores indsats heller ikke – så tak for din uundværlige støtte!

Antonia og Galyna, to børn på flugt fra krigen i Ukraine - har fundet hinanden i en flygtningelejr. © Antti Yrjönen

Vi har hjulpet 71.958 mennesker med bl.a. mad, husly, vand, tæpper og hygiejneartikler

Rødt advarselsskilt med dødningehoved på sat i jorden foran bombarderet og brændt skov © Sofia Busk

Vi har givet 47.122 mennesker viden om risikoen ved miner og ueksploderet ammunition

© Sofia Busk

Vi har givet juridisk bistand til 2.051 flygtninge, internt fordrevne og civile, der har mistet familie i krigen.


Mød menneskerne, du er med til at hjælpe

To søskende på flugt i Ukraine © HEKS-EPER/Andras D. Hajdú
Tetiana på 22 og hendes 3-årige datter, Sofia

Tetiana flygtede med sin datter fra deres hjem i Zaporizhia-regionen, som var hårdt ramt af bombardementer. Tetiana måtte efterlade sin mand og bror, som ikke måtte forlade byen.

Efter mange måneders flugt og midlertidige løsninger, bor de i dag i et lille hus på landet sammen med Tetianas mor. Pengene er få, og de fleste bliver brugt på at holde brændeovnen i gang.

Men familien er stadig håbefulde på fremtiden, og de ser frem til at kunne vende tilbage til deres hjemby, så snart det er sikkert igen.

Varvara blev evakueret fra oversvømmelserne i Kherson © Bax Lindhardt
Varvara blev evakueret fra Kherson

Varvara mistede for nogle år tilbage sine ben af diabetes. Hun er bundet til sin kørestol, og er for nyligt blevet evakueret fra sit hjem i en landsby i Kherson.

Landsbyen ligger på en bakke og er derfor ikke blevet ramt af oversvømmelsen, som ødelæggelsen af Nova Kachovka-dæmningen er skyld i. Til gengæld både så og hørte hun eksplosionerne ved dæmningen samt de voldsomme skader, som oversvømmelserne forvoldte.

Varvara fortæller også om, hvordan hun en nat blev vækket af sin hund, hvilket fik hende op ad sengen. Hun trillede ud af sit værelse, som kort efter blev ramt af en granat. Hun blev derefter evakueret og er i dag i et genoptræningscenter støttet af Folkekirkens Nødhjælp, inden hun bliver kørt til Tyskland, hvor hun har fået et sted at bo.

© Bax Lindhardt
Mor og datter er flygtet fra bomber og oversvømmelse

53-årige Aleksandra bor på et shelter støttet af Folkekirkens Nødhjælp med sin 18-årige datter Viktoria. De er flygtet fra Kherson, som er naboregionen til Mykolaiv. På shelteret får de mad, vand og et trygt sted at bo væk fra den konstante larm af bomber.

“Vi skulle i begyndelse vende os til roen her. Vi plejede kun at sove to-tre timer om natten i Kherson på grund af de konstante beskydninger om natten. Det var enormt opslidende. Derfor har vi brugt meget tid på at sove, efter vi kom til shelteret,” fortæller Aleksandra.

Kort tid efter, at de flygtede, ramte oversvømmelserne fra Kakhovka-dæmningen, og de har mistet alt, hvad der var tilbage i den lejlighed, de flygtede fra.

© Rasmus Emil Gravesen
Oleksandr bor ved frontlinjen

“Min datter blev hårdt såret, da en granat ramte ned i hende værelse. Hun døde kort efter af sine kvæstelser.”

Sådan fortæller 68-årige Oleksandr fra Bilozerka. Han bor nu alene i sit hus, der er fuldkommen ødelagt efter bombardementer og oversvømmelser fra den sprængte Kakhova-dæmning.

Folkekirkens Nødhjælp har givet Oleksandr et gaskomfur, så han kan lave mad indendørs – også i vintermånederne.

Oleksandr håber på, at han engang kan genopbygge sit hus og fortsætte sit liv:

”Håbet holder jeg fast i, og jeg tror på en bedre fremtid. Selvom det kan være svært at overbevise sig selv om det til tider,” siger han.

Mor og far med deres 2 børn på en togstation i Lviv, Ukraine. © Antti Yrjönen
På flugt med en hjertesygdom

Ivor var 10 måneder gammel, da bomberne begyndte at sprænge omkring hans familie, som befandt sig på hospitalet i Kharkiv. Ivor har en hjertesygdom, og hans lille hjerte skulle opereres.

Familien måtte flygte i al hast. De kom til et modtagecenter i Lviv, hvor de fik mad, tøj, tandpasta og andre fornødenheder. Men også i Lviv lød bombealarmerne konstant.

Derfor var planen for familien at flygte mod Polen, Ungarn eller Tyskland. Heldigvis fik de medicin til Ivor – men det kan blive fatalt, hvis han ikke får sin operation.

Kvinde med barn i armene står på togstationen i Lviv, Ukraine © Antti Yrjönen
Kateryna med sin etårige datter Maria

De har gjort ophold i flere byer og været på farten længe. Da bomber ødelagde store dele af deres hjemby Mykolaiv, var der ingen tvivl om, at Kateryna måtte tage flugten for at redde sig selv og sin datter.

Kateryna er taknemmelig for den store hjælp, de har modtaget fra hjælpeorganisationer og fremmede mennesker. De har både fået mad, vand og bleer til lille Maria.

Nu vil mor og datter flygte ind i Polen, hvor Katerynas mand bor og arbejder. Håbet er, at de kan vende hjem til Ukraine igen på et tidspunkt.

© Antti Yrjönen
Olena er på flugt med sine to børn og sin mor

Sammen er de flygtet fra det østlige Ukraine til den vestlige del af landet. Her bor de i en midlertidig indkvartering, som Folkekirkens Nødhjælp har været med til at oprette i samarbejde med vores partner HIA.

Da vores kollegaer spurgte moren, hvordan de sidste to måneder på flugt har været, brød hun ud i tårer. Olena forklarede, at de i indkvarteringsstedet har fået en omsorgsfuld velkomst med varm mad tre gange dagligt, og alt hvad de ellers havde brug for til børnene.

Vigtigst af alt er børnene smilende og glade på trods af de hårde omstændigheder ❤ Men familien drømmer nu stadig om at vende hjem igen.

© Bax Lindhardt
Oleksandra bor alene og får hjælp i hjemmet

”Det gør mig så glad helt ind i hjertet, at folk vil hjælpe mig. Jeg er helt alene. Derfor bliver jeg så rørt over, at der er mennesker, som tænker på at hjælpe mig,” siger 75-årige Oleksandra Krivosjeja.

Oleksandra bor alene i en lille landsby tæt på Dnipro. Hun plejede at få hjælp til at klare sig af sin nabo.
Naboen er nu indkaldt til hæren, så hun har ingen til at hjælpe sig i hjemmet. Derfor får hun nu hjælp af Folkekirkens Nødhjælps ukrainske partnerorganisation til at kunne klare sig i hjemmet.

“Der har netop været en sød mand og ordne min have. Det gør, at det føles som et rigtigt hjem igen,” siger hun.

Flygtning i Ukraine togstationen i Iviv, Ukraine © Antti Yrjönen
Anna flygtede med sin elskede kat, Gorgik

Flugten var lang og besværlig – også for katten Gorgik, som var så skræmt over situationen, at han hverken vil drikke eller spise. Anna gemmer ham under sin jakke, hvor han putter sig rystende ind til hende.

Under flugten er Anna blevet genforenet med sin mor. Deres plan er at forlade Ukraine, men de ved ikke, hvor de skal tage hen. De vil begge gerne have et arbejde i Europa, så de kan forsørge sig selv.

Når krigen stopper, vil de tilbage til Ukraine. De håber, at freden atter sænker sig på europæisk jord, og at Ukraine får hele sit territorie tilbage.


En sikker hjemkomst uden miner

De fleste ukrainske flygtninge drømmer om at kunne vende hjem. Men farerne lurer overalt. Det er særligt efterladte miner og anden ueksploderet ammunition, der kan gøre hjemkomsten til et mareridt.

Vores mineeksperter er til stede i Ukraine for at bedømme risikoen i udvalgte områder. Her har de bl.a. fundet efterladte miner, lureminer og andre eksplosive genstande i køleskabe, under tæpper og i børns legetøj.

Vi arbejder lige nu for, at ukrainerne sikkert kan vende tilbage til deres hjem.

I de kommende måneder vil vi – sammen med lokale ukrainske aktører – rydde nogle af de store områder, der er dækket af miner og anden ueksploderet ammunition. Vi har nemlig stor erfaring med minerydning i verdens brændpunkter. Blandt andet har vi ryddet miner efter Balkan-krigen og gør det lige nu i DR Congo.

Der er efterladt miner, som kan eksplodere. De er i alt fra børnenes legetøj til køkkenskabene. Deres eget hjem er ikke længere sikkert.
 Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Det er altafgørende, at den ukrainske befolkning bliver oplyst om miner og ammunition. Vi er med til øge sikkerheden ved hjælp af træning og informationsmateriale for de mennesker, der kommer i kontakt med miner og andre eksplosive krigsefterladenskaber.

Ukrainerne skal kunne vende hjem uden at skulle bekymre sig, hver gang de åbner en skabslåge.

Har du spørgsmål?

Hvorfor hjælper Folkekirkens Nødhjælp mennesker på flugt i Ukraine?

Flygtningesituationen i Ukraine er en af de største humanitære kriser siden Anden Verdenskrig. Mange familier har været tvunget til at flygte med få timers varsel og har næsten ingen ejendele med sig.

Folkekirkens Nødhjælps mandat er at hjælpe mennesker i nød, og når man er på flugt, har de fleste mennesker brug for akut hjælp. Det er uanset, hvilken krig de flygter fra.

Vi arbejder med de svageste grupper i samfundet. Det er dem, der ikke har midlerne til at flygte ud af landet. Det er også psykisk sårbare, handicappede og ældre mennesker.

Hjælper I stadig mennesker i verdens fattigste lande og i andre af verdens brændpunkter?

Vi fortsætter alle vores indsatser i verdens fattigste lande og i verdens brændpunkter. Vi glemmer ikke de mange andre kriser og udfordringer i verden, selvom krigen i Ukraine fylder meget hos alle lige nu.

Vores arbejde og indsatser for mennesker i nød forsætter på samme vilkår som inden krigen.

Vi hjælper for eksempel stadig både syriske og afghanske mennesker på flugt, ligesom vi hjælper verdens fattigste, der er hårdest ramt af klimaforandringerne.

Hvordan hjælper jeg bedst mennesker på flugt i Ukraine?

Det bedste og mest effektive er at donere penge til professionelle humanitære organisationer, der er til stede i Ukraine og i nærområderne. Du kan sende støtte til Folkekirkens Nødhjælps indsats i Ukraine og i nærområderne ved at sende et valgfrit beløb på Mobilepay til 770300 eller støtte via formularen ovenfor.

Hvor kan jeg aflevere brugt tøj, soveposer og tæpper til mennesker på flugt i Ukraine?

Vi sender ikke nødhjælpskonvojer med varer indsamlet og indkøbt i Danmark afsted til Ukraine og nabolandene. Vi sender nødhjælpskontanter afsted, som vores lokale partnere bruger til at hjælpe mennesker på flugt i Ukraine. Det er meget mere effektivt, og på den måde støtter vi også de lokale markedskræfter.

Du kan altid donere genbrugstøj og genbrugsting til vores butikker. Det bliver solgt i Danmark, og pengene støtter vores projekter – heriblandt Ukraine.

Hvem er Folkekirkens Nødhjælp?

Siden 1922 har vi arbejdet for at skabe en bedre verden.

Folkekirkens Nødhjælp udspringer af et kristent menneskesyn, og næstekærligheden er stadig en rettesnor for vores arbejde. Vi ser det som vores pligt at hjælpe mennesker i nød – uden hensyn til religion, køn, race eller politisk overbevisning.

Sådan var det i 1922, da vi blev stiftet for at hjælpe ofrene for 1. verdenskrig – vel at mærke på begge sider af krigen. Og sådan er det i dag.

Meget har ændret sig i de forløbne år. Folkekirkens Nødhjælp er i dag en af Danmarks største, selvstændige NGO’er, der beskæftiger over 1.000 medarbejdere i 25 lande. Og vores arbejde har ændret sig markant i takt med, at verden har forandret sig.

Men missionen forbliver den samme som dengang: At redde liv. At bekæmpe fattigdom og uretfærdighed. At skabe en bedre verden gennem håb og handling.

Hvad går pengene til?

Pengene går vores samlede arbejde. Vi hjælper de mest udsatte mennesker i verden, og er til stede i verdens brændpunkter.

Sammen med vores lokale partnere holder vi hele tiden øje med udviklingen, for det handler om at nå så mange mennesker som muligt med den rigtige hjælp.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg gerne vil hjælpe endnu mere?

Alle har ret til et trygt liv dér, hvor de vokser op. Så hvis du – ligesom os – ønsker en mere retfærdig og bæredygtig verden, er du velkommen til at støtte vores arbejde med fast et månedligt bidrag.

Støtter du fast, er du med til at sikre, at vi kan rykke ud, når katastrofen rammer, og at vi kan fortsætte vigtigt arbejde, når kameraerne slukkes. Alt sammen for at skabe en bedre fremtid for mennesker i nød.

Beløbet vælger du selv. Hver en krone tæller!

Der er brug for din hjælp

Kan jeg få skattefradrag for donationer?

Hvis du har oplyst dit CPR-nummer (privatperson) eller CVR-nummer (virksomhed) til os under eller efter en donation, får du automatisk skattefradrag.

Du kan få skattefradrag op til 17.700 kr. i 2023 (17.200 i 2022), og vi indberetter automatisk alle dine donationer til SKAT.


Hjælp nu

Valgfrit beløb


Vil du vide mere?