© Said Khatib / Ritzau Scanpix

Gazas børn sulter

Næsten hele befolkningen sulter efter et halvt år med humanitær katastrofe i Gaza.

Halvdelen af befolkningen i Gaza lever nu på kanten af hungersnød. 90 % af børn under to år får ikke tilstrækkeligt mad. Folkekirkens Nødhjælp er til stede med blandt andet:

  • Vand, varme måltider og fødevarepakker med bønner, mel, linser, olie og vand. 
  • Psykologisk førstehjælp til både mænd, kvinder og børn. 
  • Rengøring og desinficering af midlertidige shelters, så sygdomme ikke spreder sig. 
  • Nødhjælpspakker med basale nødvendigheder som sæbe, tandbørster, bleer og menstruationsbind.  

Vil du hjælpe?

For 300 kr. kan ti børn få et måltid mad.

Situationen i Gaza er desperat

Behovet for hjælp i Gaza stiger fortsat dag for dag, time for time. 

Den smule nødhjælp, der kommer ind i Gaza dækker slet ikke behovet for mad, rent drikkevand til de mere end 1,5 mio. mennesker, heriblandt mere end 600.000 børn, der lige nu er fanget i Rafah i det sydlige Gaza. 

De civile mangler stort set alt. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i døgndrift på at uddele nødhjælp til de civile i Gaza. Der er løbende bombardementer, og stemningen er præget af frygt. Særligt børnene er bange for, at de igen skal flygte. Eller værre endnu – at det er dem, der bliver ramt næste gang. 

De civile er desperate. De er fordrevet fra sted til sted siden oktober. De bor i interimistiske kolde telte. De har ikke noget at spise.
Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær, Jonas Nøddekær

Mere end 75% procent af Gazas befolkning er flygtet fra deres hjem. Familier sover på skoler, i parker og på gaden. Men intet sted er sikkert, og ofte må familierne flytte fra sted til sted på flugt fra de uforudsigelige bomber. 

For 300 kr. kan ti børn få et måltid mad.

Giv et valgfrit beløb

I 2024 har vi indtil videre..
  • Givet psykologisk førstehjælp til mere end 6000 mennesker.
  • Delt fødevarepakker ud til mere end 11.000 mennesker.
  • Delt 400 såkaldte ”værdighedspakker” ud med blandt andet bind, sæbe og bleer i det nordlige Gaza.

I løbet af sidste halvdel af april og start maj vil i alt 35.000 varme måltider blive delt ud til familier i Rafah i samarbejde med vores partner, MA’AN.


© Ritzau Scanpix

Vil du hjælpe hver dag?

Bliv Nødhjælper – så giver du livreddende hjælp til mennesker, der kæmper en daglig kamp mod sult, krig og katastrofer.

Bliv Nødhjælper

Spørgsmål og svar om Gaza

Hvad gør Folkekirkens Nødhjælp lige nu?

Vores to lokale medarbejdere forbereder, hvad de kan, til når det er muligt. Nogle gange kan vores medarbejdere hente mad i lagerhaller og uddele det til dem, der har mest brug for det.

I 2024 har vi bl.a. hjulpet med:

– Vand og fødevarepakker med bønner, mel, linser, olie og vand.
– Psykologisk førstehjælp til både mænd, kvinder og børn.
– Rengøring og desinficering af midlertidige shelters, så sygdomme ikke spreder sig.
– Nødhjælpspakker med basale nødvendigheder som sæbe, tandbørster, bleer og menstruationsbind.

Vi presser samtidig hårdt på for en varig våbenhvile, så langt mere humanitær nødhjælp kan komme ind til civilbefolkningen.

Hvor mange mennesker er på flugt i Gaza?

Flere end 1,7 millioner er lige nu på flugt fra bombardementerne i Gaza, men de har ikke nogen steder at tage hen. Civilbefolkningen er fanget i Gaza. Kilde: www.ochaopt.org/

Hvorfor arbejder Folkekirkens Nødhjælp i Gaza?

Vores mandat er at arbejde i Palæstina, fordi lokalbefolkningen på Vestbredden og i Gaza i årevis har været ramt af dyb fattigdom og store humanitære problemer.

Vi har siden 1954 været til stede, og arbejdet sammen med både med israelske og palæstinensiske civilsamfundsorganisationer om at sikre hjælp og udvikling i Palæstina. 

Vi tager ikke parti i den aktuelle konflikt. Vi står på menneskerettighedernes side, og som nødhjælpsorganisation er vores fokus at yde humanitær hjælp til civilbefolkningen.

Hvordan sikrer I, at hjælpen går til de rigtige?

Vi har meget skrappe regler og producerer for, hvem vi samarbejder med, og hvem vi køber varer af i Gaza og på Vestbredden. Vi har folk ansat lige præcis til den opgave, da de kender de lokale forhold og ved præcis, hvordan man sikrer, at nødhjælpen når frem. Vi kan derfor garantere, at vi gør alt for at få hjælpen frem til de mennesker, der har de allerstørste behov. 

Læs mere om vores politik: Anti-korruption (noedhjaelp.dk)


Bliv klogere på emnet


En såret mand sidder midt på gaden, mens to andre står og taler ved siden af. Skilte er ødelagt og grene og møbler ligger spredt ud over gader og fortove. © Håvard Bjelland

Det gør vi, når katastrofer rammer

Når katastrofer rammer, rykker vi ud med akut nødhjælp. Vand, mad eller ly betyder forskellen på liv og død for dem, der har mest brug for hjælp.

Katastrofehjælp