Bomber er ikke for børn

Hver dag bliver 31 børn slået ihjel eller lemlæstet i krige og konflikter. Det er 31 for mange! Vil du være med til at hjælpe?

Når bomberne falder, er det børn, der betaler den højeste pris. Hver eneste dag året rundt mister 31 børn livet eller får varige skader som følge af krig.

Barndommens legeplads bliver til et farligt minefelt, hvor leg kan koste livet. Folkekirkens Nødhjælp arbejder i nogle af verdens farligste områder for at give børn deres barndom tilbage.

Vær med til at rydde bomber, skabe sikre områder og give nødhjælp, så børn igen kan leve, lege og føle sig trygge – præcis som børn skal.

Ingen børn skal vokse op i frygt – hjælp nu

Sådan er du med til at hjælpe:

4 fakta om bomber og børn
  • Hver dag året rundt bliver 31 børn dræbt eller lemlæstet i krig. Tallet stiger drastisk i disse år. 
  • Hvert femte barn i verden enten bor i en konfliktzone – eller er på flugt fra én.
  • I alt er omkring 47 millioner børn lige nu tvunget på flugt fra deres hjem på grund af konflikt og vold.
  • Fire ud af fem mineofre er civile. Hver tredje af dem er et barn, som ikke har gjort andet end at lege det forkerte sted.

Mine- og bomberydning er en væsentlig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Siden 2008 har vi ryddet mere end 200 km² for miner og bomber. Vi er én af verdens førende organisationer på området.

© Jesper Houborg

En barndom med krig: Mød Kalysa, Sura og Nahla

De tre børn bor tusindvis af kilometer fra hinanden. Men de har dét tilfælles, at de har krig helt tæt inde på livet.

© Rasmus Emil Gravesen
Kalysa

Seksårige Kalysa har aldrig gået i børnehave. I stedet har hun hørt droner og missiler og set bygninger styrte sammen. Når hun går tur, er der udbombede huse på hver en gade i hendes hjemby i det sydlige Ukraine, der engang var hjem for 12.000 mennesker.

I 2024 genopbyggede Folkekirkens Nødhjælp en børnehave, så Kalysa endelig kan lege med andre børn. I år burde hun begynde i skole, men det er usandsynligt, at det kommer til at ske. Skolerne er lukket for fysisk undervisning, indtil de er genopbygget efter de bomber, som ramte dem, da byen var besat i otte måneder i 2022.

© Jesper Houborg
Sura

Syvårige Sura mistede benet til en bombe, da hendes hjemby i Sudan blev angrebet. Nu bor hun i en flygtningelejr med sine bedsteforældre, mens hendes forældre arbejder en dagsvandring væk. Miner og ueksploderet ammunition ligger spredt rundt om på jorden i de områder, hvor befolkningen går rundt.

I lejren deltager Sura og hendes bedsteforældre derfor i Folkekirkens Nødhjælps såkaldte EORE træning. EORE står for ‘Explosive Ordnance Risk Education’. Her lærer familien, hvad de skal gøre, når der er risiko for at støde på en mine eller ueksploderet ammunition.

© Rasmus Emil Gravesen
Nahla

Nahla har kun gået i skole i sammenlagt seks måneder i hele sit ti år lange liv.

Borgerkrigen i Syrien har sendt Nahlas familie på flugt. Derfor har hun tilbragt det meste af sit liv i flygtningelejren Shlas, der ligger i udkanten af Raqqa. Her bor hun med sine forældre og fire søskende.

Der er ikke mange ting til børnene i Shlas. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp åbnet et telt, hvor børnene har et frirum. Her kan de blandt andet tegne deres følelser for at bearbejde det, de har været igennem. Og så kan Nahla lege med sine venner: De sjipper, spiller bold og tegner med redskaber, de ellers aldrig har haft adgang til. De får ganske simpelt lov til at være børn.

Sådan arbejder Folkekirkens Nødhjælp med børn i krigszoner

Folkekirkens Nødhjælp arbejder hver dag for at gøre krigszoner mere sikre for børn og familier. Vi laver beskyttelsesrum på skoler og sætter telte op til familier på flugt. Vi uddeler nødhjælp som mad, tæpper og sæbe, så de kan få dækket de allermest basale behov. Og vi fjerner miner og farlige bomberester i parker og på legepladser, så børnene igen kan lege trygt.

Yasmin drømmer om en bedre fremtid for sine børn