Bomber er ikke for børn

Seksårige Kalysa har aldrig gået i børnehave. I stedet har hun hørt droner og missiler og set bygninger styrte sammen. Når hun går tur, er der udbombede huse på hver en gade i hendes hjemby i det sydlige Ukraine, der engang var hjem for 12.000 mennesker.

I 2024 genopbyggede Folkekirkens Nødhjælp en børnehave, så Kalysa endelig kan lege med andre børn. I år burde hun begynde i skole, men det er usandsynligt, at det kommer til at ske. Skolerne er lukket for fysisk undervisning, indtil de er genopbygget efter de bomber, som ramte dem, da byen var besat i otte måneder i 2022.

Syvårige Sura mistede benet til en bombe, da hendes hjemby i Sudan blev angrebet. Nu bor hun i en flygtningelejr med sine bedsteforældre, mens hendes forældre arbejder en dagsvandring væk. Miner og ueksploderet ammunition ligger spredt rundt om på jorden i de områder, hvor befolkningen går rundt.

I lejren deltager Sura og hendes bedsteforældre derfor i Folkekirkens Nødhjælps såkaldte EORE træning. EORE står for ‘Explosive Ordnance Risk Education’. Her lærer familien, hvad de skal gøre, når der er risiko for at støde på en mine eller ueksploderet ammunition.

Nahla har kun gået i skole i sammenlagt seks måneder i hele sit ti år lange liv.

Borgerkrigen i Syrien har sendt Nahlas familie på flugt. Derfor har hun tilbragt det meste af sit liv i flygtningelejren Shlas, der ligger i udkanten af Raqqa. Her bor hun med sine forældre og fire søskende.

Der er ikke mange ting til børnene i Shlas. Derfor har Folkekirkens Nødhjælp åbnet et telt, hvor børnene har et frirum. Her kan de blandt andet tegne deres følelser for at bearbejde det, de har været igennem. Og så kan Nahla lege med sine venner: De sjipper, spiller bold og tegner med redskaber, de ellers aldrig har haft adgang til. De får ganske simpelt lov til at være børn.