© Bax Lindhardt The woman Rabla from Ethiopia is happy. She holds af sprout in her hand.

Fasteindsamling 2023

Et liv uden sult

Et liv uden sult

Det er en tradition at samle ind til mennesker i nød omkring fastelavn. Fastetiden får med dens tekster i kirken os til at overveje, hvad der er vigtigt her i livet. Hvilket fundament bygger vi vores liv på, og hvilke grundlæggende værdier skal gælde mellem os mennesker? Vender vi blikket indad, eller retter vi det mod vores medmennesker i nød?


Mange ting, som vi tager for givet, bliver sat i perspektiv, når vi vender os ud mod verden.


I de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder, gælder det noget så basalt som mad på bordet. For selv om sund, nærende og tilstrækkelig mad hører til blandt de helt grundlæggende menneskerettigheder, er den globale fødevarekrise fortsat en del af hverdagen. Krigen i Ukraine, vedvarende klimaforandringer og eftervirkningerne af pandemien har betydet, at antallet af mennesker i verden, som har akut brug for mad og drikke, er tredoblet på bare tre år. Det kalder på handling.

Fasteindsamling

Giv håb til dem der er hårdest ramt

Fasteindsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp er med til at hjælpe nogle af de mennesker, der er hårdest ramt af sult. Det gælder særligt i lande som Etiopien og Kenya, hvor befolkningerne oplever den værste tørke og sultkatastrofe i mere end 70 år.

Folkekirkens Nødhjælp uddeler nødhjælp, som redder liv her og nu, og samtidig styrker vi familier og samfund til at stå stærkere overfor klimaforandringer, krige og konflikter.


Egentlig er der nok mad i verden til alle, men det er en udfordring at få den fordelt lige. Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp lokale og bæredygtige løsninger med blik på fremtiden.

Giv et bidrag

"*" indikerer påkrævede felter

Hvis du indtaster dit CPR-nummer, får du automatisk fradrag for din donation
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Giv et bidrag som kirke eller sogn

Tak for jeres gode støtte, der giver mennesker håb om et liv uden sult.


Materialer og inspiration

Print selv en plakat:

Hent plakat til print i forskellige formater og opslag til sociale medier
m.m.

Download årets fasteplakat i A3

Download årets fasteplakat i A4

Download årets kollektbrev i A4

#TAG DEL I VERDEN – undervisningsmateriale til konfirmander

Giv indsigt og handlemuligheder i konfirmationsforberedelsen med dette
års materiale. Gennem videoer, kortspil, lydfortælling og refleksion sætter
vi fokus på mennesker, der lider under klimaforandringerne og den værste
fødevarekrise nogensinde. Materialet tager afsæt i kirkens diakoni og peger
på, hvordan vi på tværs af kultur, religion og geografi er forbundne som
mennesker. TAG DEL I VERDEN er optakt til Sogneindsamling.
Bestil materialet

Sogneindsamling – Søndag d. 12. marts 2023

Grib muligheden for at handle på en af de værste sultkatastrofer
nogensinde, og bliv en del af løsningen på klimakrisens udfordringer.
Der er plads til at endnu flere sogne bakker op og går med.


Kontakt os på sogneindsamling@dca.dk eller tlf. 33 18 77 66.
Vi er naturligvis klar til at hjælpe jer og jeres sogn i gang.
Vær med

Konfirmandhilsen – som rækker ud i verden

Årets konfirmationer og tiden for at bestille kirkens hilsen til konfirmanderne nærmer sig. Folkekirkens Nødhjælp har lavet et særligt konfirmationstelegram – med en grøn stikling på forsiden samt et lille digt og plads til konfirmationsord eller personlig hilsen. Telegrammerne bestilles i sæt af 10 stk. og koster 300 kroner (plus porto), som er med til at støtte Folkekirkens Nødhjælps træplantning.
Bestil konfirmationstelegrammer

Årets billede:

Rabla Abdoo bor i det sydlige Etiopien, hvor markerne ikke har fået regn i snart tre år. Rablas spæde løg får kun det vand, hun kan hente flere timer væk.

The woman Rabla from Ethiopia holds af sprout in her hand.
© Bax Lindhardt

Alternativt billede:

The woman Rabla from Ethiopia is happy. She holds af sprout in her hand.
© Bax Lindhardt

Støt

MobilePay
Nummeret er: 
64 64 64

Netbank
Giro: 605 2800
Reg.: 4183
Kontonr.: 605 2800
Mrk.: Fasteindsamling 11100

SMS
HÅB100 til 1911 og giv 100 kr.
eller
HÅB50 til 1911 og giv 50 kr


Kontakt

Chefkonsulent
Birthe Juel Christensen

Andre indsamlinger