Hvad er GospelAid?
GospelAid er et samarbejde mellem gospelkirken, The Gospel Fellowship (TGF), gospelsangerne Laura Kjærgaard og Hans Christian Jochimsen og Folkekirkens Nødhjælp, som inviterer kor over hele landet til at arrangere støttekoncerter i forbindelse med sogneindsamlingen 2020.
Overskuddet fra alle GospelAid-koncerter går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for mennesker, som er særligt hårdt ramt af klimaforandringer. Arbejdet omfatter for eksempel:
- Træplantning
- Nye tørkeresistente plantesorter
Invitationen er gået ud til alle de gospelkor, som Laura Kjærgaard og Hans Christian Jochimsen har kontakt til, men stopper ikke her. Mange flere, små som store kor, kan være med!
GospelAid finder sted et tidspunkt omkring sogneindsamlingen – hvor kor opfordres til at afholde lokale støttekoncerter, gerne med eget repertoire. De lokale støttekoncerter kan arrangeres af et eller flere kor, som på den måde er med til at sætte fokus på klimaforandringerne og gøre en forskel.
Frivilligt engagement
Projektet er blevet til i tæt samarbejde med Laura Kjærgaard og Hans Christian Jochimsen. De trækker i et utal af musikalske tråde, og lægger ligesom The Gospel Fellowship og alle andre deltagende kor et stort frivilligt arbejde i GospelAid.
Presse og materiale
Folkekirkens Nødhjælp står for grafisk design af materiale, som kan bruges på sociale medier, til plakater og på nettet.
Disse kan frit downloades:
Vi håber, at I har lyst til at være med til at skabe en god oplevelse og i fællesskab støtte en stor sag.